Ved byrådsmødet i går havde Radikale Venstre et dagsordenspunkt på Randers byråds dagsorden. Sagsfremstilling ses nedenstående – efter de to video-transmissioner, hvor Mogens Nyholms ord under debatten kan ses og høres. Forslaget handler bl.a. om brugen af sociale medier på vores folkeskoler.
Stemningen i byrådet er, at der skal arbejdes videre med ideen, og der begyndes med at involvere relevante parter… lærere, mentorer med flere.
Før selve sagsfremstillingen ses de to videoer.
Sagsfremstilling
Mogens Nyholm, Radikale Venstre, har i mail af 18. oktober 2024 anmodet om af få en sag behandlet i skole- og uddannelsesudvalget og byrådet til beslutning vedr. blokering af sociale medier, gaming og shopping på folkeskolerne i Randers Kommune.
Beslutningsforslaget lyder:
“Et flertal i kommunens Børne og ungdomsudvalg har netop besluttet, at det fra slutningen af oktober skal være slut med blandt andet sociale medie i skoletiden i Københavns kommune. Det er der teknisk muligt at gøre.
Citat hjemmeside Københavns kommunes hjemmeside. Adgang til gaming, shopping og sociale medier bliver nu blokeret på netværket hos de københavnske skoler, citat slut.
Radikale Venstre i Randers kommune har tidligere i byrådssalen italesat de skadelige virkninger sociale medier har for mange skolebørns og unges trivsel i deres skole-hverdag. Og dermed også giver negativ indflydelse på børnenes læring i skoletiden.
Radikale Venstre i Randers kommune foreslår, at børnene i kommunens folkeskole nu beskyttes i mod de sociale mediers skadelige virkninger med ar på krop og sjæl. Tillige betyder forslaget, at tidsforbrug på sociale medier ikke forstyrrer eleverne i undervisningstiden.
Ligeledes bør det overvejes at blokere for gaming og shopping, som det foreslås i København.”