Site icon Radikale Venstre | Randers

Meningsmålinger og politik – del 5 EPILOG

Redaktionen

Inden selve Epilog del begyndes, er der to vigtige kommunaløkonomiske forhold der må præciseres, da de begge har stor betydning for konklusionerne der nu gives, og det er:

  1. I Danmark har vi skattestop. Det betyder, at kommunerne sanktioneres hvis de hæver skatten. Hvis Randers kommune f.eks. hæver skatten, så vi får 100 millioner nye skattekroner ind, skal vi aflevere 75 millioner kroner i år 1.
    I år 2 afleveres 50% af disse nye skattekroner til staten, i år 3 afleveres 50%, i år 4 afleveres 25%. Først i år 5 må kommunen beholde alle de nye penge skattestigningen giver.
  2. I den kommunale verden er der noget der hedder Den Kommunale Lånebekendtgørelse. Det betyder, at kommunerne er bundet på hænder og fødder med hensyn til lånetagning – stramt styret af staten. Kommunerne skal så at sige bede om lov, hvis de vil låne penge over en bred front.

Ovenstående to fakta er vigtige parametre i henhold til nærværende Epilogs konklusioner omkring føljetonen “Meningsmålinger og politik”, der jo består af fem dele.

De borgere, der fulgte 2. Behandlingen af budget 2024 – 2027 live på kommunens livekanal, kunne ikke undgå at få det indtryk, at Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten i deres fællesbudget budgetterer med at bruge anseligt flere millioner kroner, end der gøres i det budget forligskredsen enedes om – forligskredsen består af vi Radikale Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti, socialdemokraterne, Venstre samt Nye Borgerlige.
SF der for anden år i træk ikke er med i forligskredsen kunne også under 2. behandlingen påpege, at de ville bruge flere penge på velfærd end forligskredsen.

Epilog gennemgang vil forløbe således, at først konkluderes der på Velfærdslistens, Beboerlistens og Enhedslistens fællesbudget. I afsnit 2 behandles SFs budgetudspil, i afsnit 3 er der fokus på forligskredsens vedtagne budget. I afsnit 4 inddrages, som varslet tidligere, meningsmålinger/ vælger perspektivet i budgetforligs proces.

  1. Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten
    De tre lister fremlægger et budget, hvor velfærdsdelen er nærmest overvældende. Fantastisk for Randers kommunes borgere om der var råd til at gå den vej. Hos listerne er der endda også råd til at bruge pænt flere penge på anlæg i årerne 2024, 2025, 2026. Se tal i tabeller i føljeton del 2 og 4.

    Desværre er de tre listers budgetudspil et højrisiko budget. Et budget, der nærmest med sikkerhed vil betyde, at Randers kommunes økonomi bryder sammen om X antal år, hvis liste-budgettet blev gennemført i virkelighedens verden. Højrisikoprofilen kan begrundes ved:
    – Skattestigning langt uden for skiven (hvor skatte-sanktion ikke fratrækkes budget, men alle nye skattepenge anvendes i budgettet). De tre lister bruger knap 170 millioner kroner i deres 2024 – 2027 velfærds-budget, som staten i følge reglerne om skattestop skal have.
    – De tre lister håber på, at Randers kommune i de nærmeste år gives adskillige millioner kroner fra staten til socialområdet, på demografi, og til minimumsnormeringerne hos de mindste børn. De mange nye penge/millioner kroner er (desværre må det antages) ren drømmeri i skrivende stund, og drømme er risikofyldte at budgettere ud fra i den virkelige verden.
    – Der er indlagt en række besparelser på personaleområdet, der må vurderes at være urealistiske på flere stræk.
    Listerne tager i alt 216 millioner kroner fra projekter de kalder prestigeprojekter… penge de især bruger på velfærd. Listerne oplyser ikke hvad der skal ske, når de 216 millioner kroner er forbrugt. Skal der til den tid ske omprioriteringer i budgettet, eller vil de foretage besparelser på i alt 216 millioner kroner, eller satser de tre lister på skattestoppet (som de totalt ignorerer i fremlagte budget 2024 – 2027) er ophævet?

    Konklusion De tre lister: Ud fra analyse kan det med god ret konkluderes, at De tre listers budget 2024 – 2027 mest af alt (igen) er et skønmaleri, og enhver neutral analytiker kan reelt kun konkludere, at det ikke kan realiseres i den virkelige verden. Klart De tre lister på papiret kan få råd til meget mere velfærd end forligspartierne, når de lukker øjnene for virkelighedens økonomiske krav og lovgivning.
    Provokerende skrevet kan det konkluderes, at De tre listers velfærds-ambitioner på lange stræk finansieres af matador penge. Penge fra spillet matador er ikke til meget nytte som finansiering i virkelighedens verden. De tre listers budget hører en anden klode til, kan der billedlig talt konkluderes.
  2. Socialistisk Folkeparti (SF)
    SF fremlægger et budget 2024 – 2027, hvor der er råd til mere velfærd end hos forligspartierne, men dog ikke råd til nær så meget som hos de tre mørkerøde lister. Tal herom ses i føljetonens del 3 og 4.
    Grunden til SF har råd til at prioritere især mere velfærd end forligspartierne skyldes, at partiet er mere risikovillig end budgetpartierne er:
    – en mindre skattestigning på 0,2 procent (hvor sanktion er fratrukket!) giver selvfølgelig råd til mere, end der er hos forligspartierne
    – SF indlægger million-lån på 13 millioner kroner pr år, i årerne 2025, 2026 og 2027. Lån, som partiet ikke kan vide om Randers kommune får lov til at tage; jævnfør lånebekendtgørelsens restriktive regler.
    – På personaledelen er der indlagt besparelser, hvor der med god ret kan sættes spørgsmålstegn ved om de alle reelt er gennemførlige, og dermed kan bruges til finansiering af andre budgetområder.
    SFs budgettering er ikke så overoptimistisk som listernes, men partiet viser de første spæde tendenser på, at SF er parate til tage visse risici i deres budgetlægning; som listerne i den grad gerne gør.

    Konklusion SF: Folkesocialisternes budget giver mulighed for at bruge flere penge end forligskredsens gør; grundet SF tager nogle chancer/risici. SFs budget er absolut ikke et skønmaleri, som listernes. Hvis SFs chance-budget var blevet vedtaget, kunne det komme til at gøre ondt på Randers Kommunes økonomi på sigt, hvis deres chancespil slår fejl. I så fald må Randers byråd efterfølgende finde en del ekstraordinære besparelser… også på velfærdsområdet.

    På visse stræk ses lettere tendenser på, at SF er begyndt at ligne listerne lidt med hensyn til måden de budgetteter. Det vil være unfair at dumpe SFs budget med hensyn til realisme.Dog nærmer de yderste år en dumpekarakter.
  3. Forligskredsen
    Forligskredsens budget 2024 – 2027 er det som gælder for Randers Kommunes knap 100.000 borgere. Budgettet er det mindst risikofyldte rent økonomisk af de tre politiske grupper, der analyseres på i det her skriv. Det betyder, at forligskredsens budget er mindst sårbar overfor negative overraskelser rent økonomisk; da der ikke på forhånd bruges penge på velfærd , som kommunen ikke har i “hånden”, så at sige.
    Intet budget er ufejlbarligt, og det er forligskredsens heller ikke. Budgettering handler jo om forventninger til fremtiden for den på mange måder usikre tid , som vi lever i.
    Hvordan pengene er brugt i forligskredsens budget; altså andel kroner der er brugt på børnene, de ældre, kultur, social området og så videre kan altid diskuteres; og det gælder iøvrigt alle budgetter. Den diskussion er uden for “Meningsmålinger og politisks” afgrænsning, som jo er en analyse af om de tre politiske grupperinger lever op til et meget vigtigt krav budgetter altid skal leve op til: de skal være realistiske.

    En ting er sikkert. Forligskredsens budget er det eneste budget af de tre der er analyseret i dette skriv, der testes i den virkelige verden.

    Konklusion forligskredsen
    Forligskredsens budget er rent økonomisk det budget, der er det mest forsigtige – hvor der tages færrest chancer. Det betyder, at der i mindre grad kan kan opstå situationer, hvor Randers Byråd efterfølgende må finde besparelser på velfærd, anlæg mm, fordi byrådet tog chancer; som beskrevet under SF-konklusionen, og som især gør sig gældende ved De tre listers højrisiko budgettering.
  4. Meningsmålinger og vælgere
    Føljetonen er snart ved vejs ende. En føljeton, hvor kommuneøkonomi og realismen ved fremlagte budgetter ved 2. behandlingen har været det klare fokuspunkt. Dette afsnit er ikke en tal-del, men beskæftiger sig ganske kort med budgetter, politik og strategi.

    Grunden til afsnittet medtages i føljetonen er, at man ofte hører politikere udtale, vi må se hvad vælgerne siger til en given politisk beslutning. Vi læser også i pressen om, at politikere og visse partier skeler til meningsmålinger, når der træffes beslutninger om deltagelse i politiske forhold. Sådanne tanker kan man altid gøre.
    Er det strategiske tanker der afgør, om et parti eller lister vælger ikke at gå med i budgettet i år? Kan det være, at det er håb om vælgerfremgang ved næste valg, der afgør at et parti som SF ikke vil være med i næste års budget. Eller ikke ville være med i budgetkredsen sidste år?
    Når partier og lister ikke er med i et budget og ikke tager ansvar, kan de jo ikke genere nogen ude i samfundet; og bagefter nemt give kritik til forligspartiers vedtagne budget, og for åben skærm fremture med at deres lister/parti gav mange flere penge til området i deres fremlagte budget – at i vores budget har vi brugt mange flere penge på skolebørnene, på de ældre, socialområdet o.s.v.

    Er det med fuld overlæg, at eksempelvis De tre lister tillader sig at fremlægge et skønhedsmaleri af et budget, der er ganske urealistisk økonomisk set, fordi de tre lister tænker, at deres vælgergrupper/ målgrupper ikke er særligt kritiske omkring den økonomiske dimension? Sandheden er jo, at når listernes budgetter ikke klarer den økonomiske virkelighed (for det vil det fremlagte liste-budget ikke kunne, hvis det var vedtaget) vil Randers kommune komme under ministeriel administration, og følgelig dikteres “blodige” nedskæringer på den velfærd De tre lister til enhver tid italesætter de kæmper for. Noget af et paradoks.

    Forligskredsens budget, hvor flere partier skal finde enighed, er altid behæftet med flere kompromiser, end det kendetegner budgetforslag fra partier/lister, der vælger at stå uden for det rigtige budget. Det handler bl.a. om, at det er mindre forpligtende at lave et budget, der ikke skal tryk-testes ude i virkeligheden.
    En ting er sikkert. Også forligspartierne har deres motiver for at gå med i et forlig, og det er nødvendigvis ikke de samme motiver. Et motiv kan være, at der findes vælgergrupper der godt kan lide partier tager ansvar…og sådan kunne man blive ved.

    Det skal nævnes, at alle partierne i Randers Byråd har deltaget flere gange i budgetforlig, mens listerne praktisk talt altid har stået udenfor; dog er der en undtagelse, nemlig Beboerlisten der en enkelt gang har været med i et budgetforlig, og det var i et af storkommunens første leveår – for ca. 15 år siden.
    Mon ikke de fleste af dem, der har læst nærværende føljetons fem dele uvilkårligt sætter store spørgsmålstegn ved om De tre lister nogensinde kommer i nærheden af at tage ansvar, økonomisk og faktisk også socialt, for Randers kommunes borgere… i årerne der kommer?
    Listerne klager ofte til offentligheden over, at de ikke inviteres med ved budget-bordet. Denne analyse anskueliggør ret klart, at om så de sidder med indledningsvis rammer listernes økonomiske realisme mange mil uden for budgetskiven – de tre lister må vurderes at være udenfor pædagogisk rækkevidde rent økonomisk.
    Hos SF Randers synes der trods alt at være mere lys i tunnelen i så henseende. Det kan være håb om at vinde billige stemmer ved kommende kommunevalg, der gør SF de seneste par år har fravalgt budgetdeltagelse, og tilvælger ikke at have reel indflydelse.

    Der konkluderes endeligt:
    De tre listers budget dumper med et brag.
    SF består – budgettet er ikke fuldstændigt urealistisk.
    Forligskredsen budget bedømmes først, når året er omme… for det testes jo derude i virkeligheden.

    Afslutningsvis. Den her føljeton har næsten ene og alene handlet om budgetter og Randers kommunes økonomi. I henhold til Randers kommunes økonomi har kommunens tre vigtigste politiske grupper en fællesmængde. I øvrigt en fællesmængde, der deles med rigtig mange kommuner i Danmark. Det er den, at danske kommuners økonomi i den grad er udfordret – bl.a. på socialområdet og kollektive trafik mm. Skattestop er kun en af mange forklaringer herpå at løsning er svær at finde.

    Udfordringerne i kommunernes økonomi til at kunne løse opgaverne og klare lovkravene kunne være emnet til næste føljeton, der tages op her på Radikale Venstre i Randers kommunes hjemmeside – vi får se.

Exit mobile version