Folkeskolen skal sættes fri, mener Radikale Venstre.
Radikale Venstre på landsplan giver i dag et særdeles radikal godt børneløfte. Kort fortalt går løftet til vores børn ud på følgende tre pinde. Et løfte, som børnene i høj grad kan få fordel af – som og vil kunne give børnene i Randers kommune et bedre børneliv.
- Alle børn skal trives i en tryg og fri barndom
- Alle børn skal kunne skrive, regne og læse
- Alle børn skal sættes fri til at forme deres eget liv
Hvilket liv vil vi give de vigtigste, vi har? Planen giver gode svar på spørgsmålet. B-svaret vil helt sikkert give et bedre liv til børnene, og en bedre hverdag på skolerne og skolernes personale, set i forhold til i dag. Bl.a. bemærkes en tiltrængt og pænt stor afbureaukratisering. De lange skoledag er B også klar til at forkorte.
Fremtidens skole skal være meget fri fra politisk detailstyring, så der er mere plads til faglighed og det enkelte barn. Derfor ønsker B den største frisættelse i skolens historie.«
Planen har fem elementer:
- Et frihedsbrev til folkeskolen (markant mindre bureaukrati, særdeles fornuftigt og nødvendigt)
- En ny lærergaranti ( flere ressourcer til at højne undervisningens kvalitet)
- Børneløft (nye veje til målrettet at sætte ind mod mistrivsel og sociale udfordringer hos skolebørnene – særdeles nødvendigt)
- Bedre uddannelse til lærere og pædagoger
- Mere kvalitet og leg i børnenes frie tid
Børneløftet eventuelle gennemførelse vil tilføre folkeskolerne i DK i alt 4 milliarder statslige kroner. Randers kommunes andel heraf, til styrkelse af vores folkeskoler, vil blive ca. 70 millioner kroner – svarende til knap 140 lærerstillinger.
Læs B-skoleudspillet TRYK HER
Finansiering læses i udspillet.