I dag lagde Radikale Venstre i Randers kommune sidste hånd på valgprogram 2021 . Arbejdet pågik i Gjerlev. Kald det finpudsning.
Det var en fin formiddag, mange fremmødte. Der var en god, seriøs og harmonisk drøftelse af Radikales politik og programpunkter. Vi synes selvfølgelig, at det er et vældigt fint tilbud, som vi giver vælgerne i hele Randers kommune. Vi har både et spænende hold og program, der kun kan give grobund til optimisme. Om ikke så længe skal alle byrådskandidater og medlemmer ud og kæmpe for vores ideer og program.
Valgprogrammet forventes offentliggjort primo september måned, og det gør det endelig B-hold også. Ind til videre er vi 15 radikalere på holdet. Heraf er de 9 nyopstillede.
Det var meningen, at dagens møde skulle holdes i Fritidscenteret i Randers. En teknisk fejl, så at sige, betød, at mødet i sidste øjeblik blev flyttet til Gjerlev. Er der nogle der gik forgæves, gives nu en uforbeholden fra valgstyregruppen.
To af nævnte nyopstillede Britt Grøndal Bertelsen og Helle Koch Jensen deltog på dagens møde. For dem er borgere der har det svært, et af de emner, der står højt på deres politiske barometer. Britt bor i Randers Nord, og Helle i Romalt.
Britt (tv) og Helle (th) er nyopstillede for Radikale Venstre i Randers kommune. Klar på liste B’s holdopstilling.