Site icon Radikale Venstre | Randers

Familieafdelingen tåler nok ikke besøg af landspressen

familieafdeling kræver politisk velvilje
Familieafdelingen kræver politisk velvilje

Ved det seneste byrådsmøde var familieafdelingen igen oppe at vende. Der er stadigvæk udfordringer, sagt diplomatisk. Både økonomisk og sagsmæssigt.

I en dugfrisk budgetopfølgning læses, at der ikke er styr på økonomien. Ultimo september 2015 er der en samlet overskridelse på 14 millioner kroner. Hertil skal lægges 5 millioner kroner for familieområdets personaleområde (på konto 5).

Vi kan konstatere området er presset økonomisk, og en af forklaringerne er klart at området i mange år konsekvent underbudgetteres af byrådsflertallet.
Aktuelt har socialministeriet en Task force til at undersøge forholdene i familieafdelingen. Delrapporten, der netop er udkommet, er ikke skønlitteratur. Områdets mangler ledelse og styring, og sager der underrettes behandles for sent og til tider lovstridigt. Randers Kommune kan helt sikkert ikke tåle et eftersyn af Ekstrabladet, for lige at udtrykke det i billeder.

Ovennævnte skal ikke tages som en skarp kritik af medarbejderne. Ingen tvivl om her knokles der fra de fleste stole. Men Task Force-undersøgelsen kalder på politisk bevågenhed, på ledelsesmæssig bevågenhed og snarrådighed, og så kan området IKKE få løst udfordringerne uden en vis økonomisk assistance.
OG på den lange bane må der tænkes i nye baner . Her foreslår Radikale Venstre, at den såkaldte Herningmodel indføres i løbet af et års tid. Modellen går kort fortalt ud på vi investere os ud af problemenerne. Det er lykkedes med bravour i Herning Kommune… og i Sverige hvor Herning har hentet modellen!
Vi skal tænke forebyggelse hele vejen rundt, og der skal gøres alt for at undgå børn ender i familieafdelingens regi. Det kræver bl.a. at kommunens familieafdeling bliver klart bedre til at tage imod og behandle underretninger rettidigt. Det læses tydelig i task-forces rapport.

Der må tages fat fra alle sider for vi må ikke glemme, at det her handler om de allermest sårbare børn og unge i Randers Kommune, som for de flestes vedkommende ikke er født med en guldske i hånden.

Red.

Exit mobile version