
På mandagens byrådsmøde besluttede Randers Byråd at der skal holdes et temamøde om byrådets samarbejde. Omann vil have bedre samarbejdsklima og bedre takt og tone.
Temamødet skal dreje sig om følgende punkter:
– byrådsmødernes afvikling, herunder tonen, mødernes længde, spilleregler, antallet af sager m.v.
– Samspillet mellem udvalgene og byrådet, herunder opgavefordeling, sagsgange af sager til byrådet m.v.
– Byrådets rolle over for kommunens medarbejdere og ledelse i det offentlige rum, herunder sikring af medarbejdernes trivsel, m.v.
– Forvaltningens sekretariatsbetjening af borgmesteren, udvalg og det samlede byråd (fx med afsæt i Bo Schmidt-udvalgets kodeks for ledernes og forvaltningspersonalets pligter ved rådgivning og bistand til kommunalbestyrelser, udvalg og borgmestre).
Ved punktets afrunding konkluderede V- borgmesteren bl.a. at han håbede der kunne underskrives en erklæring om fremtidigt samarbejde.
Mogens Nyholms kommentar i sagen var bl.a. Radikale Venstre gerne deltager i denne proces. Dog skal det siges, ar Radikale Venstre IKKE underskriver nogen erklæring. Det har vi for længest meddelt borgmesteren. Der er jo ikke nogen grund til dette, når vi Radikale altid opfører os sagligt og troværdigt. Vi kan være hårde og direkte i vores kommentarer, men det er vi jo også valgt til at være.
Formand Hans Toftdahl holdning des angående er, at vi aldrig skal underskrive en erklæring om takt og tone. Hvad er erklæring værd, når byrådsflertallet ikke overholder noget så fundamentalt som en skriftlig konstitueringsaftale.
Red.