Site icon Radikale Venstre | Randers

Borgermøde i Ulvehøj Hallen i aften

Et øjebliksbillede fra borgermøde i Ommersysselhallen for leden
Et øjebliksbillede fra borgermøde i Ommersysselhallen for leden

I aften fortsætter striben af borgermøder vedr. fremlagte forslag til ny skolestruktur. Et forslag Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og de konservative har ansvaret for.

Ikke desto mindre foregår møderne på den måde, at forvaltningen alene  skal stå til mål for fremlagte forslag og spørgsmål fra borgerne. Ovenstående partier har konstrueret borgermøderne således, at vi politikere IKKE må sige noget overhovedet.

Radikale Venstre i Randers Kommune mener mødeformen er under alt kritik, og en skamplet set fra en demokratisk synsvinkel. Vi opfordrer vedvarende   vores nye borgmester til at slippe partierne løs, så vi alle kan komme i rigtig dialog med forældre og andre skole interessenter. Skolefolket ønsker jo rigtige dialogmøder med partiernes topkandidater, og det gennem gode gammeldaws paneldebatter – og det skal de selvfølgelig have.

Radikale Venstre opfordrer også vores nye borgmester til at fremlægge anvendte modeller og talmateriale, som er anvendt til at lave skolestruktur rapporter. Indtil videre for døve øren, men vi fortsætter ufortrødent at få bagvedliggende modeller på bordet. Radikales viceborgmester Mogens Nyholm var på TV 2 Østjylland i søndags desangående, og du kan se og høre indslaget ved at: trykke her

Materialet er nødvendigt at kende til, for at lave en konstruktiv kritisk analyse af fremlaget skolerapport, for at vurdere om den “holder vand”. Radikale tvivler stærkt på at der frigives 36 millioner kroner ved gennemførelse af foreslåede skolestruktur.

Radikales viceborgmester Mogens Nyholm kommer selvfølgelig med på en lytter i aften – tale må han jo ikke. Det har et flertal uden om Radikale Venstre bestemt. Radikale Venstre mener ikke det hænger sammen at lukke Vorup Skole. Kapacitetsmæssigt og mht. skolevej vil der blive store problemer med en ren overbygning i Kristrup,m og en ren 0-6 klasses skole på Søndermarkskolen.

Følg Radikale Venstres arbejde i skolesagen her på siden. Vi opdaterer hver eneste uge.

Red.

 

 

Exit mobile version