
denne fantastiske sommerdag
Endelig er vi nået til målbyen i Tour de Randers Kommune. Vi slutter i den by hvor vi startede; nemlig Langå by. Kommunens 3. største by. På denne dag er de i ekstra godt humør i storkommunens 3. største by. Der er festival i byen.
I målbyen ses igen Johanne Kirstine Asmussen portrætteret. Dem der har fulgt vores kandidat præsentation vil vide, at Johanne bor i Langå med sin familie; og det er hun i øvrigt meget glad for at gøre.
I dag er Johanne ”tagget” ved Vestpark Festivalen. Denne Langå festival er en af landets ældste festivaler. Første festival blev afholdt tilbage i 1978, fik tour holdet oplyst.
Johanne er blandt de mange Langå borgere, der giver en hånd med for at få denne årlige Langå begivenhed op at stå.
Johanne og andre lokale ildsjæle havde, da radikales lille tour hold kiggede forbi, travlt med at gøre den vældig hyggelige festplads klar til lørdagens program. Bl.a. var Johanne involveret i de sidste prøver med nogle håndfulde Langå børn, som skulle på scenen nogle timer senere, på denne varme sommerdag.
Vestpark Festivalen ligger i et utroligt naturskønt område. Festivalen er kendetegnet ved især lokale kunstnere viser deres færdigheder, og i dette års festival var Niels Klapper Fisken igen et af trækplastrene.
Radikales tour hold kom også i snak med en af festival -veteranerne Tyge Hvass, som er næstformand for foreningen bag Vestpark Festivalen.
side om side
Tyge Hvass kunne fortælle en sjov radikal historie, idet en af hans forfædre havde været med til at opstarte Det Radikale Venstre tilbage i 1905 (ikke hverdag man får fortalt sådan en historie!).
Gl. Langå kommune blev ligesom både Mariager og Sønderhald kommuner delt ved kommunesammenlægningen i år 2007. Stevnstrup, Værum, Jebjerg, Langå, Torup og Øster Velling samt Helstrup valgte at komme med i Randers Kommune. Flere af disse har været Tour byer i radikales sommertur.
På billedet ses Johanne i hopla og fint humør foran indgangen til festivalen. To timer før dørene åbnedes på denne lørdag, hvor vejret var dømt festivalvejr. Mogens og Johanne er også tagget sammen på denne dag. Mogens er nummer 1 på radikales byrådshold, Johanne nummer 2, og Ole med kameraet er nummer 3.
I øvrigt kan det nævnes, at der vil der blive opstillet i alt fire radikale byrådskandidater bosiddende i Langå og omegn ved kommunevalget dem 19. november. Nummer 4 på listen Camilla Martine Johannsen bor også i Langå, kun et stenkast fra festivalpladsen.
I morgen slutter Tour de Randers Kommune med præmieoverrækkelsen. Glæd dig