Site icon Radikale Venstre | Randers

Børns skolefremtid – Radikal status

Længe har politikerne i Randers diskuteret børns skolefremtid. Egentlig for længe. Forældrene er blevet hørt flere gange,børnene, medarbejdere og skoleledelser ligeså.

Radikales Byrådsmedlem Mogens Nyholm taler til forældre der også ønsker en bedre fremtid for Randers-børnene -ved nylig afholdt protestmøde

Indtil videre har den politiske proces mere handlet om figurer og tegninger, end om kvalitet og indhold. Flotte huse er nu blevet præsenterer for politikerne. Nogle skoler bliver måske omdannet til fødeskoler,nogle forbliver 0-9 klasesskolen, nogle bliver måske lukket osv.

Der fokuseres rigtigt meget på provenuet ved gennemførelse af de nu tre fremlagte modeller,men reelt ikke noget om hvad provenuet kan anvendes til rent kvalitetsmæssigt. Kvalitetsdebattens indhold  i styregruppen vil jeg  uden bæven jeg kalde stærkt begrænset.

Forsøg på at inddrage kvalitet i drøftelserne,  betragtes næsten  som et punkt uden for dagsordenen, på dette sene tidspunkt i processen! Vil sikkert  blive benægtet af andre medlemmer af styregruppen,men ikke desto mindre er det tæt på den skinbarlige sandhed.

Nævnte provenuer  er der ikke redegjort for endnu – vi politikere har kun fået nogle beløbsstørrrelser.Derfor har Radikale Venstre bedt om hurtigt at få udleveret alle tilgængelige/anvendte beregninger for hver enkelt skole, så vi har mulighed for at kvalitetssikre vores endelige stillingtagen (det giver styrelseslovens § 9 os ret til at forlange). Denne kvalitstsikring skylder vi skolebørnene, børnenes forældre og de ansatte på skolerne m.fl.

Vi skal ikke lave om på skolestrukturen, fordi vi tror det bliver bedre… vi skal have den størst mulige viden; om både kvalitetsdelen og økonomidelen. Her er der plads til forbedringer i skrivende stund.

Radikale Venstre holder et internt skolemøde om “Fremtidens skole” på mandag på Helligåndshuset; medlemmer kan fremmøde kl.19.00

Mogens Nyholm, Byrådsmedlem

Exit mobile version