Site icon Radikale Venstre i Randers kommune

Mange bolde i luften på internt radikalt skolemøde

Fremtidens skole debatteres rundt omkring i Randers Kommune. Byrådet har nemlig sat gang i debatten,hvor et hav af dialogmøder har været afholdt siden i sommer. Nu begynder resultaterne af disse at vise sig i form af præsentationen af de såkaldte bærende principper og eventuelle modeller for fremtidens skole.

Randers-Radikale afholdte derfor internt møde i onsdags, nu hvor vi er midtvejs i processen.

På det interne møde indledte  lokale medlem arkitekt Ulla Kjærvang med et fint indlæg om skolemiljøer og fremtidens skole. Herefter holdt byrådsmedlem Mogens Nyholm et oplæg om de bærende principper forvaltningen just har præsenteret ,og de netop af forvaltningen offentliggjorte modeller, der skal ses oplæg til diskussion  om fremtidens skole i Randers.

De 3 modeller  er forklaret overordnet på kommunens hjemmside. Fremmødte radikalere drøftede modellerne intenst, og vi blev enige om at holde endnu et radikalt medlemmøde , når processens resultater bliver endnu mere konkrete.

Her vil vi drøfte om de centraliseringer, der nu lægges op, er bedre for børns læring og virke. For når endelig Radikal stillingtagen skal tages vil vi kræve, at eventuelle ændringer forbedrer vores børns fremtidsudsigt. Hverken mere eller mindre.

Hvis tiden viser,at skolereformen ender med især at handle om besparelser på skoleområdet,og kvaliteten går fløjten, da bliver et evt. forlig uden Radikale Venstres deltagelse:.

Spændende at se den videre proces indhold og forløb. Radikale Venstre er klar til at se åbent på ændringer, så længe det handler om en forbedring af kvaliteten på skoleområdet.