Kategorier
Læserbreve

X B – for bedre bredbånd til landområderne

Læserbrev i november  2013 af byrådskandidat Hans Jørgen Dam

 

Opråb om bredbånd fra Hans Jørgen Dam Øster Velling
Opråb om bredbånd fra Hans Jørgen Dam Øster Velling

I vores daglige virke er hjemmearbejde en vigtig del for at få vores hverdag til at hænge sammen. Bosiddende i en af kommunens mindre landsbyer, med langt til arbejde, er vi i vores professioner afhængig af bredbåndet fungerer.

Ind i mellem kræves der at vi løser arbejdsopgaver hjemme. Her er der imidlertid et problem for os begge. Vi mangler ordentlig bredbåndsforbindelse og mobildækning. Det er for langsomt, og til tider er der slet ingen forbindelse.

En ud af tre borgere bor uden for Randers by. Mange af os bor i mindre landsbyer, hvor netforbindelse er under al kritik.

Fremtidssikring af kommunens mindste byer kræver ordentlig mobildækning og hurtigt internet. Det vil Radikale Venstre arbejde for, ligesom vi vil arbejde for indførelse af Landsbyråd.

Fint med indførelse af Landsbyråd, som i givet fald kan  guide Randers Byråd mht. udfordringer for og udvikling af landsbyerne.