Talepapir Mogens Nyholm: Budget 2016 – 2019 2. behandlingen

Kære byråd!

Radikale Venstre fremsender i dag et budgetforslag – sammen med SF – der både er i økonomisk balance, og i social balance. Intet parti i byrådssalen kan i det næste års tid påstå, at vi, RV og SF ikke vil tage ansvar. Det vil vi gerne… så Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre stem blot på vores fine gennemarbejdede forslag – vi deler gerne ansvaret med jer!

År 2016 er et skelsættende år for Radikale Venstre i Randers Byråd – og hvorfor nu det?

Jo forklaringen er den, at for første gang i storkommunens historie er Radikale Venstre åbne for en mindre skattestigning.

Og hvorfor er Radikale Venstre i Randers Kommune pludselig med på den galej?

Simpelthen fordi vores kommuneøkonomi i den grad er presset, og der er hårdt brug for yderligere indtægter på en bred vifte af de kommunale områder. Det er ethvert ansvarligt parti nødt til at erkende.

Radikale Venstre har set interne dokumenter, der viser, at kommunen balancerer, ja på visse områder er trådt over kanten, mht. at holde lovgivningen på visse sociale områder – og så må der reageres… Det skylder vi borgerne, men også forvaltningen, der vel nærmest i desperation er nødt til at tænke for kreativt eller spinne mere end godt er…

• Både de handicappede, de socialt sårbare og syge betænkes i RV-SF budgettet med 7½ million krone om året i de næste to år og med 5 millioner kroner i både 18/19. På familieområdet har der i mange år været store problemer, og derfor vil vi have indført den såkaldte Herningmodel fra år 2018…i de to nærmeste år tilføres familieområdet i alt 8 millioner kroner. Derefter investeres der i Herning-modellen…

 

Blødningen på det sociale område skal standses – det gør vi med vores forslag!

Vores budgetforslag VIL børnene og deres nutid og fremtid… ikke kun i ord, men i særdeleshed i handling… og det med rettidig omhu og ansvar – både økonomisk og socialt.

Vi sørger for kommunens indtægts-grundlag er der! Børnene kan ikke vente yderligere på at der kommer gang i hjulene derude. En lille vitaminindsprøjtning (mindre skattestigning!) må der til, og vi ser også denne som en langsigtet investering for vores erhvervsliv.

Børnene har god ret til at juble – have hænderne højt over hovedet – hvis Radikale Venstre og SF`s budget vedtages i dag – og det kan det jo rent faktisk godt blive, hvis byrådsflertallet vil.

Vedtages vores budget da øges bevillingerne til næste år med knap 13 million kroner for skolebørnene og 7,8 million kroner for de mindste børn.

Ikke nok med det. I overslagsåret 2019 vil der være hele 40 millioner kroner mere til børnene og skolebørnene… og husk det er meget minimale skattestigninger der skaber dette børnevenlige rum. Vi Radikale forlod jo budgetforhandlingerne bl.a. fordi der ikke blev lyttet til vores ønsker for et bedre børneliv for vores børn.

I parentes bemærket, vores mindste børns daglige pasning rangerer blandt de ringeste i hele Danmark, og det er uacceptabelt.

Radikale-SFs fremlagte budget svarer til ca. 30 flere lærerstillinger for skolebørnene i alle overslagsår, og for de 0-6 årige vil der i år 2019 være en stigning i økonomien, der svarer til ca. 75-80 pædagogstillinger.

Der er da børnevenlighed når det er bedst, og husk på at al forskning viser, at der er mange kommunale kroner sparet på den lange bane, ved at give børnene en god opvækst i de første år og i skoletiden. Det er jo her vores børn dannes for hele livet…bliver livsparate!

ANDRE FORKUSUNKTER i vores budget kort fortalt:

• Mindre papirvælde
• Erhverv effektiviseres
• Sociale væresteder og parterapi
• Gratis psykologhjælps, projekt for unge
• Naturpleje (2 millioner kr. i alt de næste 2 år)
• Trafiksikring ”NYE” farlige skoleveje 4 mill
• Byen til vandet…
• Cykelstier får et løft 4 mill kr. næste 2 år
• Kulturhusprojekt 2020 scenesættes…
• Blå bro renoveres

KULTUR-omkrådet:

Kultur fælles med Venstre og co.: – Vorup Gjerlev Enslev Gymnastiksale – Egnsteateret Talentskole

• Turbinen
• Breddeidræt både drift og anlæg

–          Myretuen

Kultur egne forslag:

• Mindre anlægspulje til spejdere mm
• Randers har talent 100 t.kr.
• Pulje: Mere ungdomsliv i Randers 250 t.kr.
• Pulje folkeoplysning, øvelokaler mm 200 t.kr.

Det handler om at det skal være sjovere og mere attraktivt at være ung i Randers Kommune!

Vi vil i øvrigt have kommunen igen får en vicekommunaldirektør – det vil give en mere nærværende og synlig ledelse. Det har organisationen brug for…det har jeg ment lige siden vi mistede Klaus….

Økonomi-kommentarer: RV-SF´s budgettets gennemsnitlige kasse-beholdning er på 191 millioner kroner.

Hvis vi forestiller os, at vi i vores budgetforslag havde kalkuleret med, at vi havde søgt om lov til skatteforhøjelse hos ministeriet, da ville den gns. kassebeholdning være 248 mill. kroner i hele perioden.

Kort og godt. Vi fremlægger et budget med orden i økonomien, og vi sælger ikke arvesølv for at finansiere vores budget. Det vil jo være som at tisse i bukserne…

Afslutningsvis:

Vi øger servicen for vores borgere på en økonomisk ansvarlig måde gennem vores minimale skattestigning. Vi investerer for fremtiden. Næste år kan der være gode grunde til at tænke på at ansøge ministeriet om en vitaminindsprøjtning…

Radikale konkluderer på følgende måde omkring dagens fremlagte flerfarvede budget-buket:

Den ene del af BUDGET-buketten er i økonomisk balance, men i social ubalance.

Den anden del af BUDGET-buketten er i social balance, men er i økonomisk ubalance.

RVs+SFs har et budget med balance begge steder.

Radikale Venstre ønsker at vores mindste børn og skolebørnene bliver gladere og dygtigere… vi anviser i dag den bedste budgetvej for vores børn og deres fremtid, og vi ønsker en mere ungdomsvenlig kommune.

Vi Radikale tror på, at børnenes forældre, bedste- og oldeforældre også smiler, når solen skinner på vores børn og unge menneskerJ

Radikale Venstre er klart børnefamilie-parti nummer ét i Randers Kommune… sammen med SF! Og et bedre ungdomsliv tilbyder vi også.

(Tak til forvaltning og byd andre partier med ind i vores forslag til budget)

Tak for ordet!

 

Mogens Nyholms jubilæums talepapir ved Værkets 25 års jubilæum – : 01-10-2015

Stort tillykke til Værket!

Indledningsvis lige et par ord om dialekt:

Jeg er FØDT OG opvokset på en egn, hvor ordet VIRKER udtales VÆRKER

Så med min lokale dialekt fra Djursland vil jeg sige: ”VÆRKET VÆRKER”

Ultimo 1970`erne, gik jeg på Randers Realskole. Jeg kan tydeligt huske, at bagved skolen var der en kedelig grim industribygning.

Siden dengang har det gamle udtjente Værk forvandlet sig fra billedlig talt at være en grim ælling, til at blive en smuk svane.

Ikke nok med dét, så har svanen selv fået en lille fin ælling, som også har udviklet sig til en smuk svane – jeg tænker selvfølgelig på Egnsteateret.

Når vi bevæger os i Værkets flotte rum, da ses billedlig masser af dokumentation på VÆRKETS flotte arbejde og virke… Over tid har masser af internationale og nationale kunstnere kigget forbi, og der er også hus og hjerterum for lokale aktører. Sådan vil det altid være… heldigvis for det!

Vi har fået serveret kunst og kultur i hobetal her i disse fornemme lokaler. Noget vi borgere kun kan være stolte af, og nyde.

Værket har stadigvæk voksværk. Lige om lidt, da vil Turbinen forvandle sig til et endnu finere spillested – der forhåbentlig bliver regionalt.

Med andre ord, der kommer endnu mere kulturel kraft på i årerne fremover.

Stort tillykke til alle medarbejdere i fortid og nutid. Skal vi ikke give medarbejderne i fortid og nutid et kæmpejubilæums-bifald!

Tillykke til kommunens borgere – for det er jo vores alle-sammens fine fælles og flotte kulturhus, der fylder år på denne herlige dagJ

Tak for mange gode oplevelser i 25 år – vi er mange der glæder til mange flere oplevelser i de næste 25 år…

Jeg siger:

Værket længe leve – Værket værker – i fortid, i nutid og for fremtiden.

Tak for ordet og god jubilæumsaften:)

 

Budgetaftale mellem Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (RV) i Randers Kommune – september 2015

Fælles velfærd – fælles ansvar – et budget for borgerne

SF og RV vil en udvikling, hvor der er balance mellem økonomi, velfærden og det sociale område. Vi er sikre på, at det vigtigste brand for en kommune er, at vi kendetegnes ved vores mindste børn trives i hverdagen. Vi kendetegnes ved vores skolebørn har en udviklende skolegang, hvor de er glade for at gå. Samt en kommune hvor de unge har et godt ungeliv, som giver dem mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt.

Randers skal være kendt for, at vi er en kommune, der insisterer på at ville give børnene den bedste fremtid – børnene og de unge ér og skal være den vigtigste investering for fremtiden i vores kommune. Derfor opprioriteres de mindste børn og skolebørnene meget markant; derfor investeres bl.a. i bedre arbejdsbetingelser; lærerne gives mere tid til forberedelse og flere voksne vil tage sig af de mindste børn. Vores budget vil betyde, at der i år 2019 vil være mere end 40 millioner kroner til vores mindste børn og skolebørnene. Vi ser det også som et trivselsskabende tiltag for vores børns opvækst, ligesom vi er sikre på børnefamilier lægger stor vægt på børnepasningens og skolegangens kvalitet; det gør eventuelle tilflyttere helt sikkert også.

Vi prioriterer gratis psykologhjælp til unge mennesker, ligesom vi afsætter midler til at sårbare unge gives bedre mulighed for et aktivt unge og voksenliv. I det hele taget opprioriteres ungelivet – vi vil have Randers skal være en endnu bedre kommune at være ung i, så de unge har lyst til at bo og blive i vores kommune.

Gode forhold for erhvervslivet er en vigtig nøgle til arbejdspladser, og er dermed vækst generatoren for vores kommune og dets borgere. Gode opvækstvilkår for vores børn og unge er essentiel for erhvervslivets virke i nutid og fremtid.

Handicappede og sårbare borgere skal have et bedre liv – vi giver penge til at de kan få dette. Vi giver kulturområdet et pænt løft. Det giver borgerere i alle aldre mulighed for endnu flere aktiviteter og oplevelser.

Desværre er Randers Kommunes økonomi blandt de mest pressede i Danmark. Vi ser det påkrævet, at økonomien får en vitaminindsprøjtning gennem en mindre forhøjelse af skatteindtægterne. Det giver kommunen mulighed for at løfte vores fælles velfærd på ansvarlig vis. Pengetilførslen skal give reel grobund for udvikling og vækst for fremtidig velfærd og service.

Vores budget er ansvarligt både overfor kommunens økonomi, velfærden, erhvervslivets vilkår, og vi tager højde for Venstre- regeringens utilstedelige omprioriteringsbidrag, der giver minusvækst ude i kommunerne, og som kun kan ses som et klart angreb på det kommunale selvstyre og på vores fælles velfærd.

DRIFT:

Økonomiudvalget:

Vi mener, at Randers Kommune igen skal have en vice kommunaldirektør til økonomistyringen, så kommunaldirektøren kan fokusere mere på ledelse af den kommunale organisation. Det vil give mere sikker drift. I en tid med markant stigende sygefravær er det vigtigt med en nærværende ledelse.

Skolerne og børn:

Virkeligheden er, at skolerne i Randers Kommune er voldsomt presset, og det går ud over kvaliteten af elevernes skolegang. Det vil vi lave om på. SF og RV ønsker, at lærerne/pædagogerne gives mulighed for en mere fleksibel arbejdsdag, og der indføres fleksibel tilstedeværelse. Højere undervisningskvalitet kræver mere tid til forberedelse, og derfor nedsættes undervisningsprocenten med 2 procent. Det svarer til en merbevilling på 12,8 millioner kroner millioner årligt. Børnene har krav på mindre stressede og mere velforberederedte lærere og pædagoger.

Vi vil give en stor vitaminindsprøjtning til de mindste børn i kommunen (0 – 6 årige). Vi laver en 90-80-75 plan. Forstået således, at Randers´ mindste børn får bedre normeringer i dagplejen, vuggestuer og i børnehaverne. I dag ligger vi allernederst blandt Danmarks 98 kommuner i vores normeringer på børnepasningsområdet. Randers Kommune skal som minimum ligge i top 90 næste år, og som minimum ligge nr. 75 i år 2019.

Børnene er det vigtigste aktiv for vores kommune, og derfor vil vi investere målrettet på børneområdet. En bedre og mere udviklende hverdag med nærværende voksne vil være en Win Win situation både for børnene og kommunen, og giver livsduelige borgere på den lange bane – det har erhvervslivet også nytte af. Der skal faktisk tilføres betragtelige millionbeløb bare for at komme op på en plads som nummer 75 blandt de danske kommuner.[1] Det fortæller alt om særdeles utilfredsstillende normeringer hos de mindste børn dags dato.

I det seneste halve år er sygefraværet på børne- skoleområdet øget med knap 1 procent[2]. Et ansvarligt byråd må handle herpå – vi handler resolut gennem vores fælles budgetudspil.

Vi vil opprioritere saltning og snerydning ved skolerne – i år 2016 og 2017 øremærkes 300.000 kroner årligt til dette formål.
Social og familieområdet

Familieafdelingen er i stor krise, og mange års besparelser ses nu ved, at familieområdet fattes penge.

Påbud fra arbejdstilsynet kræver handling; også budgetmæssigt. Vi tilfører området 4 millioner kroner årligt i de næste to år. Vi har ambitioner om, at Herningmodellen indføres gradvist. I år 2017 bevilliges området 750.000 kr. til at give medarbejderne de fornødne kompetencer, og fra år 2018 indføres modellen forsøgsvis i distrikt ”Nord”.[3]

Vi forlænger og styrker parterapi, som har været en stor succes. Der gives 750.000 kroner årligt.

Vi prioriterer sårbare unge, så de får muligheden for et aktivt unge og voksenliv. Vi ønsker, at der arbejdes med helhedsorienterede indsatser (familie- og socialområdet). Vi tilfører 1,5 millioner kroner i både år 2016 og 2017. Endvidere bevilliges der 640 tusinde kroner i både år 2016 og 2017 til et forsøgsprojekt, hvor unge kan få gratis psykologhjælp. Behovet herfor er stort.

Handicappede har været nedprioriteret i mange år. Vi tilfører området 2,5 million kr. om året – vi vil en mere menneskelig og værdig tilgang til området. Ydermere opprioriteres de sociale væresteder med 500.000 kroner årligt de næste fire år. Vi giver en stabiliserings bevilling på to millioner kroner årligt til socialområdet.

Kultur og fritid

Vi mener, at et attraktivt kulturliv skaber en attraktiv kommune for såvel unge som ældre. Alle skal have muligheden for et inspirerende og kulturelt fritidsliv. Der skal være plads til kulturel mangfoldighed. Virksomhederne drager også nytte af et attraktivt kulturliv.

Vi tilfører midler til Egnsteaterets teaterskole, Turbinen (regionalt spillested). Breddeidrætten gives et løft på en million kroner om året: Vi vil have aktive unge, og indfører derfor en ordning vi kalder: ”Randers har talent”. Ordningen skal stimulere og gøde de kreative unge-græsrødder. Der gives årligt 100.000 kroner.

Vi opretter tillige en pulje for endnu mere ungdomsliv i Randers Kommune. De unge gives medindflydelse og medansvar mht. hvordan pengene fordeles/anvendes. Der gives 250.000 kroner årligt til formålet i år 2016 og 2017. Folkeoplysning, øvelokaler til unge mm gives 200.000 kroner i årerne 2016 og 2017.

 

Landdistrikter og natur:

En ud af tre borgerne bor uden for Randers Kommune… det skal kunne ses i budgettet. Vi indfører landdistriktsråd. Rådene oprettes i år 2016, og der bevilliges 500.000 kroner til dette formål. I følgende år gives der 1,5 millioner kroner til Rådenes arbejde. Naturpleje tildeles 1 millioner kroner i såvel år 2016 og 2017.

 

ANLÆG:

Mange skolebørn har fået markant farligere skolevej efter den nye skolestrukturs gennemførelse. Der skal handles. Vi indlægger en pulje på fire millioner kroner til formålet i år 2016. Cykelstier tildeles 2 mio. kroner både i år 2016 og 2017, mens breddeidrætten tildeles 2,5 mio. kroner i år 2016 og 2017, samt 1,5 mio. kroner i årerne 2018 og 2019.

Derudover sætter vi penge af til følgende projekter: Blå bro, Byen til vandet, pulje til spejdere mm, kulturhus 2020, og Myretuen der opføres i Nordre Fælled.

 

FINANSIERING: Vores budgetudspil er fuldt finansieret. Den gennemsnitlige kassebeholdning i hele perioden er 191 millioner kroner, og i slutåret er den på 140 millioner kroner. Vi finansierer vores budget gennem en mindre stigning i skatteprovenuet. Dækningsafgiften øges med 0,5 promille-point, udskrivningsprocenten på indkomstskat øges med 0,3 %-point, samt ved en mindre stigning på 0,5 promille-point i grundskylden. Vi vil tillige ”spare” penge ved mindre papirvælde i kommunale institutioner, mere tillid til medarbejderne. Erhvervsstrukturen moderniseres og afdelingen for kommunikation reduceres med mere end 3 millioner kroner i alle år.

Vi siger: Fælles velfærd – fælles ansvar – et budget for borgerne.

 

Charlotte Broman Mølbæk                                                             Mogens Nyholm

Byrådsmedlem Socialistisk Folkeparti                                       Byrådsmedlem Radikale Venstre

 

[1] Vi har anvendt forældrebetalingen som kilde-indikator i lands-sammenligningen. Der tilføres 7,8 millioner kroner i 2016 (for at blive minimum nummer 90 hos både dagpleje, vuggestuer og børnehaver). Der tilføres i alt 19,8 millioner kroner i overslagsårerne 2017/2018 for at alle tre børnepasningsområder er placeret som nummer 80 på ”kommunekortet”. I 2019 er der indlagt 27,4 mio. kroner for at nå målet om at ligge nr. 75 på det den kommunale rangstige desangående.

[2] Medio 2015 er sygefraværet ca. 6 %.

[3] I Herning har man opnået besparelser på familieområdet ved at ansætte flere medarbejdere. Provenu er større end investeringen i flere socialrådgivere. Vi investerer 3,5 millioner kroner i flere medarbejdere og forventer et positivt provenu tilsvarende som det der ses i Herning.

 

 

1. viceborgmester Mogens Nyholms talepapir ved debat om om-konstituering:

Indledningsvis beklager Radikale Venstre, at denne sag er på dagsordenen. Jeg vil kort redegør herfor.

Da jeg gik i seng på valgnatten stod der følgende mandatfordeling på Tv 2.

Rød blok 89

Blå blok 90

Et sølle mandat afgør, at Venstre har fået nøglerne til statsministeriet – hvis ellers blå blok billedlig talt kan finde ud af at udforme nøglehullet, så døren åbnes.

Et tænkt eksempel…

Hvad nu hvis en af de nyvalgte Venstre politikere, eller en utilfreds DF`er, blæser på politiske aftaler og ignorerer troværdigheden overfor vælgerne – er fuldstændigt ligeglad med valgets resultat og partitilhørsforhold.

Han/hun ringer her til aften til Helle Thorning eller Mette Frederiksen og tilbyder sit mandat, hvis pågældende gives en ministerpost. Vil det være godt for Danmark og vores demokrati, hvis dette sker? Eller det sker om et år eller to? Nej, absolut nej.

Vi kan i givet fald hurtigt få italienske tilstande her i Danmark, hvor der jo er landsvalg næsten årligt, og vores landspolitikere devalueres endnu mere i befolkningens anseelse.

På samme måde er det også vigtigt der lokalpolitisk er strukturer og beslutnings-systemer vi kan regne med. Er de der ikke devalueres vores anseelse ude i befolkningen – byrådets troværdighed mindskes betydeligt.

Der må bl.a. ikke gås på kompromis med aftalesystemet, så falder vigtige politiske automatikker fra hinanden, og vi får mistillidsdagsordners hærgen på de politiske gange. I byrådssalen og bag de lukkede døre. Og hævn aktioners hærgen tager til.

Det vil være en katastrofekurs for byrådsarbejdets sande tilstand, hvis dette sker. Derfor bør vi ikke stemme Ja til sagen omkring om-konstitueringen her i dag – den demokratiske regning bliver simpelthen for dyr.

Byrådet skal droppe om-konstitueringen, det er bedst for helheden.

Sceneskift Med et fingerknips har vi fået et DF + V flertal. 16 mandater står bag de to partier, som nu har absolut flertal. Spørgsmålet er nu om en beslutning med et flertal med 16 mandater ud af de 31 er demokratisk?

Nej det er den faktisk ikke nødvendigvis – i hver til fald ikke ifølge Hal Koch, der skrev den måske bedste bog om demokrati kort tid efter anden verdenskrig. Titlen er: ”Hvad er demokrati?”

Han giver en overbevisende forklaring på den overraskende konklusion og jeg citerer ordret fra bogen:

”Der findes et sted her i landet et sogneråd, i hvilket der er to grupper, en flertalsgruppe på 7 medlemmer, og en mindretalsgruppe på 4 medlemmer – flertallet er således solidt.

I Møderne går det meget ofte således til, at flertallet kort og knapt fremsætter det forslag, som man i gruppen er blevet enige om. Derefter får oppositionen ordet. Det er jo en demokratisk forsamling. De afgiver et langt og ofte velbegrundet indlæg, som viser vanskelighederne ved sagen. Under dette indlæg kan ingen se, om flertalsgruppen hører efter eller sover, men vi må vel gå ud fra, at de gør det første.

En videre drøftelse finder man som regel ikke nødvendig – det er det heller ikke. For flertallet har afgjort sagen på forhånd og bryder sig ikke en døjt om modparten eller dens argumenter. Men mødet slutter med en demokratisk afstemning, hvor stemmerne mærkelig nok falder med stemmerne 7 – 4.” Citat slut.

Kære byrådskollegaer. Når jeg hører folk ude i samfundet vil flere helt sikkert kalde nævnte forløb for en god demokratisk beslutning, for det er jo en flertalsbeslutning. Det gør Hal Koch ikke… han kalder den udemokratisk – og hvorfor nu det?

Kochs begrundelse er, at demokratisets væsen ikke er bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse, og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse.

Ja Hal Koch går så vidt at benævne det som et diktatur fra flertallets side, hvis tingene foregår som i netop beskrevne sogneråd.

Hvorfor drager jeg nu dette eksempel frem her i dag? – fra en bog jeg i øvrigt læste for mere end 15 år siden.

Det gør jeg for at opfordre til at alle byrådets partier husker på at en 16-15, eller for dens sags skyld 20 – 11 afgørelse, nødvendigvis ikke er demokratisk. En demokratisk beslutning kræver nemlig vi byrødder lytter til hinanden, respekterer hinanden, reelt samtaler med hinanden, og ikke træffer endelige beslutninger i lukkede fora eller i lukkede kredsløb, hvor kun dele af byrådets medlemmer er inviteret med. Jeg har altid synes Hal Kochs ord er kloge ord om demokratiets væsen, og jeg vil opfordre alle partier og lister til at betræde denne vej i tiden fremover… for helhedens og borgernes skyld.

Radikale Venstre beklager hvis om konstitueringen besluttes her i dag, men vi er altid klar til at deltage i demokratiske beslutninger, tage ansvar – men det kræver jo åbne strukturer, hvor alle partier er med, og må være med, hele vejen, og hvor der er åbenhed og tillid mellem os byrådspartier og lister.

Afslutningsvis!

For Radikale Venstre er en aftale en aftale, i fortid, nutid og fremtid.

Fremdrifts-papiret der er vedlagt denne sag vedrører også dagens konstituering. Jeg har tre korte kommentarer desangående.

For det første fremgår det, at Radikale Venstre får samme position i Kultur og Fritidsudvalget, som vi fik på valgnatten. Det er Radikale Venstre tilfredse med.

For det andet. På grund af foreslåede om-konstituering mister Radikale Venstre vores plads i Børne og Skoleudvalget. Det er der stor vrede over i Radikale Venstres bagland.

For det tredje, Radikale Venstre kan ikke bryde en konstitueringsaftale, det fortalte vi (undertegnede og min formand Hans Toftdahl!) borgmesteren på hans kontor den 3. juni – få dage efter Venstre og DF offentliggjorde deres omkonstituerings-planer. Vi orienterede også om, at Radikale Venstre helt frem til i dag vil italesætte at planerne droppes.

Borgmesteren accepterede Radikales ståsted, samt at vi stemmer i mod i den her sag ved dagens afstemning. Radikale ser frem til det vigtige formandsarbejde i Kultur og fritidsudvalget, uanset sagens udfald dags dato.

Endelig skal det anføres at borgmestre og viceborgmestre har samme beskyttelse med hensyn til afsættelse ifølge lovens bogstav.

Slut herfra

 

 

 

Læserbrev Amtsavisen den 12. december 2014, af sognepræst Bodil Hindsholm Hansen, medlem af Radikale Venstre

”En stor glæde for hele folket”

Et flertal i Randers Byråd har travlt med at sætte fodaftryk på skolestrukturen, men midlerne og måden er under al kritik. Der trampes hen over landsbyerne, deres skoler og børnefamilierne, der føler sig bragt i en ulykkelig og utryg situation. Både landsbyskoler og byens folkeskoler får en hæl og et spark. Børn skubbes rundt og ud i farlige trafiksituationer. Her op til jul vil vi give et godt råd til alle de politikere i Randers Byråd, der stadig tror, det er godt at sætte deres fodaftryk på Folkeskolen: Tag fødderne væk fra Folkeskolen! Den tåler ikke jeres trampen rundt. Børnene, børnefamilierne, lærerne og skolerne tager skade af jeres prestigeprojekt. Giv til kende, at I er klar over, I har taget fejl. Det er svært at skulle indrømme det, men gør det, før I indhentes af jeres egne fejltrin. Det bliver nemlig meget værre.

Lad jer inspirere af julens glade budskab. Bring glæde! Den største glæde, I kan gøre børnefamilierne, skolerne og landområderne i Randers Kommune er at træde væk fra skolestrukturforslaget. ”Fodtrin er liflige fra dem, der bringer glædesbud.” I kan nå det endnu. I kan stadig nå at give Randers Kommune den bedste julegave, arbejdsro og arbejdsglæde på skolerne. Gør det. Nu. Før jul. Næst efter julens glade budskab vil det blive den største glæde for børn og børnefamilier i Randers og omegn.

Læserbrev lokalpressen i Uge 46, Bodil Hindsholm Hansen, medlem af Radikale Venstre

Du skal ikke tro, du skal vide!

Et interessant aspekt i efterårets skoledebat har været ”tros”-aspektet. Ganske ejendommeligt, at ”tro” skal spille en rolle, eftersom Folkeskolen er et verdsligt område, der for længst har kappet navlesnoren til kirken.
Alligevel var der ved borgermødet i Øster Tørslev en påfaldende besværgelse af ”tro” fra skoleforvaltningens side. Som præst vil jeg gerne gøre opmærksom på, at ”tro” aldrig kan være et argument over for anderledes troende. Ved borgermødet i Øster Tørslev var forvaltningens repræsentanter omgivet af mennesker, der absolut ikke delte forvaltningens ”tro”. Vi havde imødeset, at der var blevet argumenteret med undersøgelser (med angivelse af kilder og forskere) eller med validerede statistikker (med kildeangivelser), men vi blev mødt med ”tro”.
Vi bekymrede borgere i Randers Kommune ”tror” f.eks. ikke et øjeblik på, at et større antal børn og unge mennesker kan krydse Århusvej i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, for enhver ved, hvor farligt det vil være.
Vi ”tror” heller ikke på, at det er en fordel at presse mange elever ind i et klasselokale i en af de sardindåseskoler, som Randers Kommune ønsker, for vi ved, at støjniveauet stiger (det har undersøgelser vist), og CO2-koncentrationen stiger også (det er netop igen blevet påvist), og der bliver mindre tid til den enkelte elev, så de elever, der har særlige behov for støtte, får flere vanskeligheder. Det viser al erfaring.
Vi ”tror” heller ikke på, at landsbyerne nok kan klare sig uden skole eller uden overbygning på deres skole, for kommunalforskningen viser, at skolen er basis for landsbyens liv og det bærende motiv hos tilflyttede nye familier.
Vi ”tror” heller ikke en døjt på det lovede provenu på 36 mill., for alle undersøgelser viser, at de kommuner, der har nedlagt skoler, har forregnet sig totalt. Provenuet bliver ædt op af alle de ombygninger, man ikke har taget højde for, de vejudbygninger og -omlægninger, der alligevel blev nødvendige, og alle de elever, der i stedet valgte privatskoler eller skoler i andre kommuner.
Og vi ”tror” slet ikke på, at denne store omstrukturering skulle ende med at give børnene og de unge en bedre undervisning og uddannelse, for til dato har ingen bevist, at elever i sardindåseskoler lærer mere end i mindre skoler, og omstruktureringen rammer særdeles velfungerende skoler med et glimrende læringsmiljø. Det er heller ingen evidens for, at børnene bliver mere veloplagte af lang transport i skolebus og megen ventetid. Tværtimod, vil enhver vide.
Det er muligt, at skoleforvaltningen og byrådsflertallet mener, at de bliver salige i deres ”tro”. Men borgerne er af en helt anden opfattelse, så stig nu ned af jeres ”tros”-elfenbenstårn. Læs avisen. Der er mange interessante artikler og læserbreve, der bygger på evidens og forskning. Tag ud og besøg skolerne og deres bestyrelser, tag nogle åbne møder med forældrene, hvor politikerne ikke kryber i skjul bag forvaltningen. Spørg de kommuner, der har nedlagt skoler, hvor mange friskoler der er dannet. Prøv selv at rasle rundt i skolebus hver morgen og eftermiddag og tag for en sikkerheds skyld en dobbelttur, så I ved, hvor lang tid det bliver næste år. Sid en lang dag i et fyldt klasselokale med for lidt ilt. Mød verden og bliv klogere. Alle kan blive klogere. Så kan I også.

Læserbrev ved Hans Tofthal, Randers Amtsavis den 7. november 2014

2. viceborgmester Henning Jensen Nyhuus har den 29. oktober  svaret på mit læserbrev  vedr. forløbet omkring Hadsundvejens Skole. Det vil sige Nyhuus  svarer desværre ikke på mine spørgsmål om sagens indhold. I stedet hælder han en skraldespand af sprogets værste gloser udover Det Radikale Venstre i almindelighed og 1. viceborgmester Mogens Nyholm i særdeleshed. Det kan undre at 2. viceborgmester Nyhuus, der ofte føler sig kaldet til at belære sine byrådskolleger om at man skal holde en ordentlig tone i den grad ikke selv er i stand til at holde denne.

Det berømte og berygtede temperament fornægter sig ikke! Men måske er årsagen, at der ikke findes et godt svar på mit spørgsmål?

Jeg må så leve med, at Henning Jensen Nyhuus  ikke er i stand til at forklare, hvorfor skatteyderne for få år siden skulle bruge 30 mio. Kr. på renovering af Hadsundvejens Skole for at Socialdemokraterne nu kan foreslå den nedlagt. Jeg har heldigvis stor tillid til at vælgerne selv kan vurdere et sådant forløb.

Efterhånden forstår jeg bedre og bedre hvorfor Henning Jensen Nyhuus ikke længere er borgmester i Randers Kommune.

 

Læserbrev i Randers Amtsavis den 30. oktober 2015 ved viceborgmester Mogens Nyholm

Hvor er pengene ?

I forbindelse med offentliggørelsen af noget af den korrespondance, der har været i forbindelse med forberedelsen af det forslag til ny struktur, der er fremlagt, besværede borgmesteren sig over, at der havde været så meget opmærksomhed omkring de manglende papirer, og at man i stedet burde diskutere forslagets indhold.

Der er da ikke noget vi hellere vil, men når man skal forholde sig til så stort og komplekst et materiale, er det af afgørende betydning, at man har muligheden for at gå helt til bunds i detaljerne for at kunne føle sig sikker på at overblikket også holder. Det burde borgmesteren og han mere erfarne ”venner” have været klar over, da de tilrettelagde processen, og ikke have gjort det efter opskriften: lad os holde så meget skjult som muligt – for ellers siger Overmark og Fuhr bare noget ”grimt” – men det gør de jo netop derfor.

Nu er det stadig ikke lykkedes at få lov at se de tilgrundliggende beregninger, de er stadig hemmelige, men planen holder alligevel ikke inden for dens egne præmisser. Filosofien for planen er at man vil nedlægge de små enheder og samle dem i større og mere effektive enheder. De skoler der så bliver tilbage skal udbygges så de kan tage imod flere elever – og det skal de kunne allerede fra den 1. august 2015.

Til belysning af behovet for udbygning har man fået en ekstern konsulent til at undersøge behovet, og disse vurderinger er ikke hemmelige og de fremgår af bilag H. Denne undersøgelse viser et behov for udbygning de to første år på 117 mio.kr., men i planen er der kun afsat 72 mio.kr. Der mangler altså 42 mio.kr de første to år. Så er der ganske vist flere penge de følgende år, men konsekvensen er at de sammenbragte børn ikke bliver mødt med de fysiske rammer, som forslaget selv bruger som forudsætningen for at det kan gennemføres…  Venstre har vel ikke planer om at hæve skatterne?

 

Læserbrev i internetavisen Randers i dag den 24 oktober, af næstformand Hans Toftdahl

Skolestruktur og demokrati.

Man kan have mange meninger om skolestrukturen i Randers Kommune. Og det er helt forståeligt og i orden. I et demokrati deler vi os efter standpunkter, som Hørup skrev.

Men der er næppe mange, der er glade og tilfredse med den proces der har været omkring skolestrukturen. Lukkethed, manglende dialog  samt fejl og manipulationer er desværre karakteristisk for processen.

Et enkelt eksempel, som ikke har væres så meget fremme i debatten er forløbet omkring Hadsundvejens Skole.

I september 2007 blev der indgået et bredt budgetforlig i Randers Byråd. I en delaftale mellem Socialdemokratiet, Beboerlisten og Radikale Venstre blev det samtidigt aftalt, at der skulle bevilges 30 mio. kr. til renovering af Hadsundvejens Skole. Det skete – troede jeg da – fordi de tre partier var enige om at skolen skulle have en chance og fordi vi ville satse på den – også i fremtiden. Pengene er bevilget og brugt for længst.

Nu ser vi så at Socialdemokraterne lægger navn til et strukturforslag hvor Hadsundvejens Skole nedlægges. Til min store underen!

Skatteborgerne kan med rette spørge, hvorfor vi skulle bruge 30 mio. kr. på en skole som alligevel nedlægges?

Og skolen, forældre og børn kan med rette spørge, om de ikke kan have tillid til socialdemokraternes løfter?

For os andre tegner der sig fortsat et billede af et Socialdemokrati, der under ledelse af Henning Jensen Nyhuus alene går efter kortsigtede gevinster i form af magt og indflydelse. Men et parti uden en langsigtet kurs og uden fornøden troværdighed.

Og det er ærgerligt.

Læserbrev Randers Amtsavis den 17. oktober 2014: af Sognepræst Bodil Hindsholm Hansen, medlem og fhv. næstformand Radikale Venstre i Randers Kommune

Det er måden, altså….

 ”Det er måden, altså….” hed det i en gammel revyvise. I Randers kan vi synge med på melodien, for det er jo ikke blot det, at skoleforvaltningen og et byrådsflertal vil lukke gode skoler og amputere andre velfungerende skoler. Det er slemt nok. Faktisk forfærdeligt.
Men det er også måden, altså, at de gør det på!

Først en masse møder i lukkede fora. For et par år siden kom der så et papir ud med cirkler rundt om de udvalgte skoler. Nå nej, det var for tæt på kommunalvalget, og forslaget blev midlertidig parkeret på sidelinjen. Byrådet må åbenbart selv være i tvivl om forslagets kvalitet, siden de ikke turde stille sig på mål for det op til et valg. Nu et år efter kommunalvalget er det der så igen. Men ikke som et forslag, nej. Kommunens borgere får straks fra start at vide, at ”sådan blir’ det”. Ikke nogen klog melding lige op til en høringsfase.
Nu kom Borgermøderne. Der er allerede skrevet mange indlæg om deres farceagtige karakter. Flertalspolitikerne ville stadig ikke stå på mål for den beslutning, der allerede var truffet. De trådte ikke frem i plenum, men ventede til en uformel snak ved de latterlige caféborde, hvor forældre stod i kø, og ingen kunne høre svarene, da der ingen mikrofon var.

Så er der spørgsmålet om baggrundpapirer, der er delt ud i et uvist omfang på gruppemøder, alt imens oppositionen, Det Radikale Venstre, Beboerlisten og Velfærdslisten, forgæves har efterspurgt aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Oppositionen blev spist af med, at der ikke forelå papirer, de kunne få indsigt i.
Skal vi tro, at forvaltningen har arbejdet helt ud af den blå luft?
Sandelig et usikkert grundlag for en så gennemgribende reform! Og en lidet overbevisende forklaring, hvad det nu også er blevet påfaldende for byrådsflertal og forvaltning, så nu, hvor høringsfasen nærmer sig sin afslutning, udsendes der endelig baggrundspapirer, drypvis,. De papirer kunne jo tænkes at ville have været afgørende for høringssvarene, som mange allerede har skrevet og sendt ind.

Så er der spørgsmålet om Ernst & Young, der angiveligt har alle modeller og beregninger som ”forretningshemmelighed”. Da den forklaring blev for uholdbar, hedder det nu, at der skal laves en alternativ gennemgang af Ernst & Youngs arbejde. Nå, så er det pludselig ikke mere nogen forretningshemmelighed, eller hvad?
I en retssal ville dette hedde ”skiftende forklaringer”. Ikke just noget overbevisende tegn på, at der er talt sandhed.

Alt i alt en håbløs, dilettantisk ledet skueproces, meget langt fra det demokratisk niveau, man kan forvente af folkevalgte og en forvaltning, hvis chefer dog må forventes at have et vist uddannelsesniveau og en del erfaring.

Helt ærligt, kære byrådsflertal. Smid forslaget til ny skolestruktur i makulatoren. Ikke kun fordi I har fremlagt et katastrofalt dårligt forslag, men måden, altså!

 

Nyhed: Viceborgmester: Jeg er rystet i min politiske og demokratiske grundvold

Længe har et flertal bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti samt de konservative fastholdt, at der i skolestruktur forhandlingernes forligskreds ikke er udleveret papirer og andet materiale.

I forsommeren i et svar til Statsforvaltningen tilkendegiver partierne, at der ikke er udleveret materialer overhovedet. I dag ved vi, at partierne taler usandt overfor Statsforvaltningen (som er en domstolslignende instans). Det er meget alvorligt – svarer til en kriminel lyver i byretten.

At noget sådant kan forekomme i Randers Byråd blandt 26 ud af 31 medlemmer er ganske enkelt rystende. For det viser, at der noget fuldstændigt galt med den politiske moral og demokratiske respekt og forståelse hos fem af byrådets partier.

Ydermere. Længe har Radikale Venstre efterspurgt materialer vedr. Ernest & Youngs skolestruktur- rapport. Forvaltningen har nægtet Radikale Venstre sags og aktindsigt i materialet; ovenstående fem partier har stiltiende (eller aktivt?) set til, at forvaltningen overtræder § 9 i den kommunale styrelseslov (en lov der så at sige er kommunernes ”grundlov!).

Hvordan kan kommunens direktion aktivt iscenesætte, at et byråd i den grad deltager i et spil med usandheder og løgne, og den kommunale styrelseslov overtrædes? Jeg er rystet i min politiske og demokratiske grundvold.

Er der en lige linje mellem lukketheden og det urene trav, der nu ser dagens lys, samt det forhold at Radikale Venstre og offentligheden ikke må se de bagvedliggende modeller og beregninger fra Ernest & Young? Simpelthen fordi en aktindsigt vil afsløre der ikke er penge at spare ved indførelse af en ny skolestruktur, og måske desuden afslører at konsulentfirmaets beregninger er meget lemfældige, ja måske nærmest ikke eksisterende.

I øvrigt er Cepos de eneste der grundigt har analyseret på konsekvenserne ved skolelukninger/skolecentraliseringer, og de tre vigtigste konklusioner er:

1. Udgifterne pr. elev er vokset væsentligt stærkere i de kommuner der har reduceret i antallet af folkeskoler
2. Børnene lærer mindre
3. Flere elever søger til private skole

Ros til den konservative Daniel Madie, fordi han valgte at afsløre det urene trav han har deltaget i, så vi kan få renset ud her i Randers Kommune – det har krævet stort personligt mod.

Direktionen har indtil videre kun erkendt, at der er udleveret materiale til den socialdemokratiske byrådsgruppe. Det vil sige at den forhenværende S-borgmester og han partifæller har vidst, at svaret til statsforvaltningen taler usandt. Troværdighed?
Daniel Madie oplyser hertil, at forvaltningen har vist PowerPoints og andet hemmeligt materialer til forligskredsen bag forslag til skolestruktur ved de mange møder der er afholdt i processen. Troværdighed hos Direktionen?

Derfor. Stor ris til direktionen, fordi den har valgt at tilsidesætte forvaltningsretlige grundprincipper, samt stor ris til de politikere der de seneste par dage har fortsat deres løgne, fortielser og udenom snak, frem for ærligt at lægge kortene på bordet.

Radikale Venstre er enige med listerne i at der skal laves en undersøgelse af direktionens håndtering af den her sag. En sådan undersøgelse har kommunens borgere krav på efter direktionens indrømmelse omkring usande svar til Statsforvaltningen. Den del der handler om hvilke materialer der er anvendt ved skolestruktur-møderne skal selvfølgelig foregå for åbne døre.

Radikale Venstre opfordrer borgmesteren til fremover at udvise rettidig omhu ved valg af forhandlingsparter og processer, samt hurtigst muligt smider det meget betændte skolestruktur forslag i skraldespanden… for sandheden er jo, at skoleforslaget hverken giver en billigere eller bedre Folkeskole for vores børn.

Mogens Nyholm

Viceborgmester
Radikale Venstre
Randers Kommune

 

iceborgmester er rystet, pressemeddelelse sendt den 8. otober

 

Læserbrev af medlem Bodil Hindsholm Hansen, sognepræst i Havndal, Randers Amtsavis uge 40

Byrådsflertallet gambler med vore landbyer!

Imellem teflonsvar og arrogant afvisning af borgerene lykkedes det på borgermødet i Øster Tørslev at få uventet interessante informationer.
Således forsøgte chefen for skoleforvaltningen at berolige os bekymrede borgere i landbyerne nord for Randers med, at nedlæggelse af skoler eller fjernelse af overbygninger ikke ALTID betyder tilbagegang for en landsby. Nogle gange klarer landsbyen sig udmærket, også efter en skolenedlæggelse. Der blev ikke nævnt eksempler, så det er umuligt at eftergå påstanden, men vi, der var til stede, lod os ikke berolige.
I mine og mange andres øjne er dette en helt utilladelig gambling med vore landsbyers fremtid!
I forvejen kæmper vi i begge landsbyer for at være gode bosætningsbyer. Vi glæder os over vore nye tilflyttere og smiler, når vi ser barnevogne på fortovet. Flere børn, nye folk. Dejligt. For vi ved, vi kan tilbyde dem en skole med trygge rammer og undervisning af høj kvalitet. Vore arbejdspladser ansætter gerne lokale folk. Det giver også handel i vore (få) tilbageværende butikker. Vi kan bevare et stærkt foreningsliv.
Nogle familier giver udtryk for, at de netop valgte at slå sig ned i Havndal-området, fordi skolen har alle klassetrin. Børnene kan undgå skoleskift og en frygtelig lang skolevej.
Vore unge mennesker, bl.a. de ældste elever, tager frivillige opgaver på sig for at støtte idræt og foreningsliv. At holde en landsby i et udkantsområde attraktiv for beboerne kræver en indsats af alle, hele tiden.
Det gør flertallet i byrådet sig åbenbart ikke klart, siden det vil tilslutte sig forslaget til ny skolestruktur. Det forslag trækker ressourcerne ud af lokalområdet.
Måske tænker de byrådsflertallet: Det drejer sig jo bare om nogle få børn og unge, under 200, der skal køre til Øster Tørslev. Hvad kan det dog betyde?
Lang bustransport betyder spildtid og træthed og tab af det overskud, der ellers gik i foreningsarbejde.
Hvem siger i øvrigt, at børnene og deres forældre vælger Grønhøjskolen? Forvaltningen har regnet med, at den normale kvotient vil vælge privatskole. Det er naivt.  I undervurderer vreden over denne gambling med børnene og landsbyernes fremtid. Vindblæs Friskole og privatskolerne i Randers vil blive de helt store vindere, Havndal og Gjerlev og børnene der vil blive taberne.
Derfor: Stop denne gambling og giv vore to glimrende skoler arbejdsro i stedet!

1. viceborgmester Mogens Nyholm tale på Frivillig Fredag den 26. september

I 2011 blev den sidste fredag i september udpeget til en national frivillighedsdag i Danmark.

Tanken er, at vi én gang om året skal fejre de mange frivillige, de frivillige foreninger og alle de indsatser de laver.

Det er altså 4. gang vi er samlet her på Rådhustorvet for at fejre frivilligheden og jeg står her i dag, fordi det er noget, jeg som byrådsmedlem i Randers Kommune rigtig gerne vil bakke op om og være med til. I Randers blomstrer frivilligheden, og det er alle jer der er mødt frem i dag et levende bevis på. Det synes jeg, der er god grund til at fejr

Både børn, unge og ældre nyderdagligt  gavn af i frivillige og jeres arbejde,

Generelt er der god grund til at fejre frivilligheden i Danmark, hvor der er rigtig mange mennesker, som udfører frivilligt arbejde. Faktisk udfører ca. 40 % af danskerne over 16 år en frivillig indsats. De laver en masse forskellige indsatser på mange områder, som eksempelvis sport- og fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter, nødhjælp, kulturelle arrangementer og meget mere.

I Randers Kommune alene er der over 100 foreninger, organisationer, netværk, klubber m.m. som laver et socialt arbejde med et frivilligt udgangspunkt.

Som udvalgsformand for Kultur og Fritids Udvalget har jeg svært ved at få armene ned over de mange frivillige i vores kommune. Som udvalgsformand møder jeg mange af de frivillige, og hvor er der da mange frivillige. Lige fra Havndal i nord, til Langå i syd og Randers lige i midten.

Værdien af de frivillige indsatser er meget høj. Det er vigtigt for os som mennesker og borgere i et lokalsamfund, at vi kan se og mærke glæden og betydningen af at bidrage til fællesskabet. Det er også nødvendigt, hvis vi fortsat ønsker et lokalsamfund, som er kendetegnet ved stor sammenhængskraft.

Derfor har de frivillige kræfter stor betydning.

Frivilligheden skaber et rummeligt samfund, hvor der er plads til alle, fordi der er brug for alle. Frivilligheden er et udtryk for, at alle har ressourcer og at alle derfor kan bidrage med noget til fællesskabet.

Det er helt sikkert, at vores lokalsamfund ville se meget anderledes ud, hvis der ikke var frivillige, som trofast deltager i og bidrager til fællesskabet.

Frivilligheden er også et vigtigt bidrag til velfærdssamfundet – blandt andet inden for ældreplejen og på de kommunale institutioner.

Det viser sig oftere og oftere, at når en kommune og frivillige allierer sig med hinanden, så skaber vi noget nyt, der giver mening i vores samfund lige nu. Det er ikke her, den største andel af det frivillige arbejde foregår, men den frivillige sektor kan på sigt udgøre et vigtigt supplement til kommunens indsats i udviklingen af vores velfærdsydelser. Kommunen og lokalsamfundet har gensidig brug for hinanden, i udviklingen af kommunen som en helhed. Det er nemlig sådan, at kommunen og det offentlige kan rigtig meget, men vi kan ikke det hele, og i særdeleshed kan vi ikke det, som de frivillige kan. Frivillige kan stille sig til rådighed på en anden måde end de kommunale medarbejdere – og medarbejderne kan give vigtige kompetencer videre til de frivillige, så vi sammen kan skabe noget nyt og bedre. I Randers Kommune foregår dette samarbejde allerede i stort omfang. Eksempelvis er der på ældreområdet i Randers tilknyttet over 400 frivillige, der udfører en fantastisk indsats, som kommer både borgere og ansatte til gode.

Der er mange muligheder for, at vi i fællesskab kan løfte den opgave, det bliver at udvikle og styrke vores velfærdssamfund fremover, og jeg ser frem til samarbejdet.

Der er altså rigtig god grund til at fejre frivilligheden i Danmark og her i Randers. Frivilliges indsats er værdifuld både for sammenhængskraften i lokalsamfundet og for udviklingen af velfærdssamfundet. Særlig værdifuld er frivilligheden dog for alle os der står her, og i andre byer rundt omkring i Danmark i dag, for at fejre frivilligheden, fordi vi i fællesskab hjælper og tager hånd om hinanden.

Ligeledes må vi ikke glemme, at de frivillige selv får gode oplevelser ved deres frivillige arbejde.

Kære frivillige. Tak for jeres indsats i hverdagen.

Tak for ordet – og fortsat god frivillig fredag!

 

Læserbrev i Randers Amtsavis den 30 maj 2014, af 1. viceborgmester Mogens Nyholm

Regnskabets time.

For nylig aflagde byrådet i Randers regnskab for 2013. Da det er sidste år i den anden valgperiode i den nye kommunes historie, kan der være grund til at gøre status.

Jeg har derfor sammenlignet kommunens økonomi i forhold til det første regnskab den nye kommune aflagde, nemlig for 2007.

Ved udgangen af 2007 var Randers Kommunes langfristede gæld (excl ældreboliger)  på  ca. 700 mio. kr. Ved udgangen af 2013 var samme gæld stedet til ca. 1040 mio. kr. Altså en gæld på mere end 10.000 kr. pr borger i Randers Kommune. Og en vækst i gælden på ca. 50 %!

I 2013 var den gennemsnitlige kasse beholdning på ca. 250 mio. kr. Det svarer næsten nøjagtig til at man har udskudt anlæg for 140 mio.. Kr. og at institutionerne har en opsparing på ca. 110 mio.. kr. Dvs. at hvis vi havde lavet de anlæg som byrådet havde besluttet og hvis institutionerne havde brugt deres opsparing så havde kassen været tom og Randers Kommune sat under administration. Ikke nogen særlig robust eller bæredygtig økonomi.

I 2007 var den gennemsnitlige likviditet på 567 mio. kr. Heraf vedrørte knap 300 mio. kr. institutionernes opsparing og overførte anlæg. Der var altså fortsat mere end 250 mio. Kr. i reel likviditet.

Samlet set kan vi altså konstatere en markant forringelse af Randers Kommunes økonomi i de to forløbne valgperioder.

Det er denne ubehagelige situation det nye byråd og den nye borgmester skal rette op på. Ikke nogen let opgave. At være budbringer af denne ubehagelige kendsgerning er ikke behagelig, men desværre  nødvendig – det må et ansvarligt byrådsparti  oplyse vores borgere. I de seneste år er Radikale Venstre det eneste parti, der har advaret om de faktiske økonomiske forhold i Randers Kommune.

Radikale Venstre er parat til at indgå i seriøse forhandlinger om budgettet for 2015-18. Vi ved det bliver svært, og vi vil kæmpe for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i det budget som skal gælde for Randers Kommune og vores borgere  i de kommende 4 år.

 

Læserbrev i www.byen.nu af 1. Viceborgmester Mogens Nyholm

Budget: Man skal rydde op efter sig!

Det er en god skik at man rydder op efter sig selv. Således også i politik – men desværre ikke i Randers Kommune.

Allerede længe før valget gjorde Radikale Venstre opmærksom på at Randers Kommunes økonomi i stigende grad var nødlidende under Henning Jensen Nyhuus. Desværre blev vi gang på gang bekræftet i vore værste antagelser. Gælden steg og kassebeholdningen faldt.

Det budget for 2014 som Nyhuus – hjulpet af de konservative – fik stemt igennem med et snævert flertal, hviler da også på urealistiske forudsætninger, kun beregnet til at holde valget over.

Det betød og det betyder, at velfærden

for ganske almindelige borgere – ikke mindst de svage borgere – er truet.

Derfor foreslog vi også efter valget at byrådet gennemførte et ”uanmeldt kasseeftersyn” for at få et realistisk overblik over kommunens økonomi. Et flertal takkede nej til vores forslag. Men de tal vi har fået fra forvaltningen som grundlag for den kommende budgetlægning bekræfter desværre igen vore synspunkter .Budgettet indeholder ”risikoelementer” på op til 40 mio. kr. – årligt! Og så er der endda risikofaktorer som ikke er medregnet f.eks. en ekstraordinær selskabsskat.

Den nye borgmester i Randers har derfor haft en ”bunden opgave” mht. budgetlægningen for 2015. Radikale Venstre anerkender det politiske lederskab, der er udvist ved at fremlægge en budgetprocedure, der tager højde for løsningen af de økonomiske udfordringer som er påført af hr. Nyhuus med hjælp fra de konservative.

Vi er bevidste om, at den kommende budgetlægning vil blive særdeles vanskelig, specielt når man som radikal gerne vil sikre bæredygtig velfærd med udgangspunkt i en bæredygtig økonomi. Vi vil gå åbent og konstruktivt ind i de kommende budgetforhandlinger i tillid til at vi nu har en politisk ledelse som formår at gennemføre sådanne budgetforhandlinger på en troværdig måde – på trods af politiske forskelligheder. Vi vil kæmpe for social ansvarlighed og andre radikale synspunkter. Men vi vil også samarbejde og tage ansvar.

Man skal rydde op efter sig.

Ja, så meget mere beskæmmende var det at hverken Nyhuus eller de konservative kunne støtte det af forvaltningen og borgmesteren fremlagte forslag til budgetprocedure, der netop har til hensigt at rydde op efter flere års mangel på økonomisk styring og mangel på politisk lederskab.

Hvordan kommende års budget endeligt skrues sammen vides endnu ikke i skrivende stund, da vedtagelsen for nogen tid siden kun er budgetprocedure.  Meget kan ske frem til oktober måned  – sikkert er det dog, at socialdemokraterne og de konservative har dækket op til et spare-budget ved deres uansvarlige budgetlægning sidste år.

 

Læserbrev i www.byen.nu  12. november  2013 af byrådskandidat Jens Peter Krog

Du må låne af mig, Henning!

Det er dyrt at være fattig. Man kan blive presset til at sælge sine sidste ejendele til spotpriser eller til at låne til urimeligt høje renter. Dette skete også for Randers’ borgmester Henning Nyhus, da han med støtte fra liste A, C, O og løsgænger Erik Poulsen skaffede 6 mio. kr. til at betale for ”Kulturhovedstad 2017”.

Henning skulle bruge 6 mio. kr. her og nu til Kulturhovedstad 2017. Kommunen havde 24 mio. kr. til gode hos Randers Regnskov, men disse penge skulle først betales tilbage fra 1. juli 2017. Henning var så desperat, at han tilbød Randers Regnskov, at de kunne slippe med at betale 6 mio. kr., hvis bare de ville betale dem her og nu. Randers Regnskov sagde ja, og så fik Henning sin Kulturhovedstad. Dette er en sand historie, se http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=92740

Derfor – Henning – hvis du en anden gang skal bruge 6 mio. kr. i en fart, så kom til mig. Jeg kan skaffe dig en afdragsordning, hvor du over de næste 4½ år skal betale mindre end 24 mio. kr. tilbage. Din desperation skal ikke en anden gang koste os 18 mio. kr. For dem kunne vi have været med i yderligere tre kulturhovedstæder, fået 18 km cykelsti eller varme hænder svarende til 50 årsværk.

 

Læserbrev i november  2013 af byrådskandidat Hans Jørgen Dam

X B – for bedre bredbånd til landområderne

I vores daglige virke er hjemmearbejde en vigtig del for at få vores hverdag til at hænge sammen. Bosiddende i en af kommunens mindre landsbyer, med langt til arbejde, er vi i vores professioner afhængig af bredbåndet fungerer.

Ind i mellem kræves der at vi løser arbejdsopgaver hjemme. Her er der imidlertid et problem for os begge. Vi mangler ordentlig bredbåndsforbindelse og mobildækning. Det er for langsomt, og til tider er der slet ingen forbindelse.

En ud af tre borgere bor uden for Randers by. Mange af os bor i mindre landsbyer, hvor netforbindelse er under al kritik.

Fremtidssikring af kommunens mindste byer kræver ordentlig mobildækning og hurtigt internet. Det vil Radikale Venstre arbejde for, ligesom vi vil arbejde for indførelse af Landsbyråd.

Fint med indførelse af Landsbyråd, som i givet fald kan  guide Randers Byråd mht. udfordringer for og udvikling af landsbyerne.

Læserbrev i www.byen.nu den 7. november 2013 af byrådskandidat Karin Blach

Midtvejsstatus vælgermøder

Jeg følger de fleste vælgermøder i denne tid.

Når jeg lytter til f.eks. Venstre og socialdemokraterne tyder meget på børnene går en god tid i møde.

Det lovede de også ved sidste kommunevalg, men vi der følger byrådsarbejdet tæt ved, at børnene i den grad har været udsat for besparelser hos partierne.
Radikale Venstre lovede ved sidste valg, at børnene står højt på vores politiske dagsorden. Det har vi levet op til i byrådsalen, og samtidig med vi har vist størst økonomisk ansvarlighed. Vi fortsætter denne troværdighedens vej. Kan vi stole på S+V løfter?

De udsatte borgere er også blevet ramt hårdt af S og V i de seneste år, og sjovt er det at iagttage, at dette emne ikke er noget Venstre og socialdemokraterne – modsat Radikale Venstre – bruger taletid på ved vælgermøderne. Ja mht. Venstre, så kommenterer de i øvrigt sjældent på sager med sociale problematikker i byrådssalen – stemmer på kanten får ikke meget opmærksomhed herfra.

Ved erhvervspolitik taler de V+S partier mest om dækningsafgifter, hvor radikale anviser, som det eneste parti, en ny og meget mere visionær vej – læs den på www.randers-radikale.dk.

Vælgermøderne er ganske oplysende for de borgere der vælger at deltage.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 2. november 2013 af borgmesterkandidat Mogens Nyholm

Børnebombe

På det netop afholdte byrådsmøde stillede Radikale Venstre i Randers Kommune skarpt på de økonomiske forudsætninger i netop vedtagne budget for folkeskolereformens implementering.

Bormesteren svarer, at folkeskolereformen er fuldt finansieret i 2014, mens der er udfordringer med hensyn til finansieringen af reformen fra 2015 og årerne fremover.

Dette uskyldige borgmestersvar er en bombe under vores folkeskolebørns skolegang. For nu viser det sig – hvad der ikke blev sagt under budgetdebatten – at socialdemokraterne og støttepartiet de konservatives vedtagne budget ikke har afsat ekstra penge til reformens gennemførelse eller til inklusion.

Radikale Venstre bad forgæves borgmesteren om et svar på, hvor stor kronebeløbet for de økonomiske udfordringer er i årerne 2015, 2016 og 2017.  Det svar bør borgmesteren kende, når det medtænkes at budget 2014 – 2017 netop er vedtaget.

Enten kender borgmester ikke svaret, og det viser mangel på ledelse kraft i budgetforhandlingerne. Eller også skjules sandheden bevidst for borgerne her i et valgår.

Der er desværre en, indtil i mandags skjult, tikkende økonomisk bombe på folkeskoleområdet. Skolebørnenes forældre har gode grunde til at frygte for kvaliteten af deres børns skolegang.

Mange års økonomisk uansvarlighed har desværre igen sin pris for vores børn. Der er brug for nogen holder hovedet koldt og hjertet varmt i tiden der kommer. Det gør Radikale Venstre.

Læserbrev i www.byen.nu den 31. oktober2013 af byrådskandidat Lone Kjær kristensen

 Inklusion i Folkeskolen

I  den forgangne uge har man kunne læse i en undersøgelse lavet af Randers Lærerforening, at hele 73% af lærerne og børnehaveklasselederne i Randers Kommune, ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise de elever med særlige behov der i dag bliver inkluderet i den almindelige folkeskole.

Dette er et skræmmende højt tal som desværre bekræfter den bekymring som vi tidligere har gjort opmærksom på.

Derfor er det da også positivt, at man nu er startet med efteruddannelse af lærerne i netop inklusion, men hvorfor ikke have modet til at gå et skridt videre?

At inkludere børn med særlige behov er så stor og kompleks en opgave, at det kræver noget ekstra, hvis det skal lykkes. Lærerne skal selvfølgelig have en grundlæggende viden omkring inklusion, men deres primære opgave skal og må være den faglige undervisning.

Ser man i stedet inklusion som en opgave, der kan løses tværfagligt, kan man hente megen viden, hjælp og sparring blandt pædagoger og børneterapeuter som allerede har en grundlæggende viden om børn med særlige behov.

Dette praktiseres allerede i enkelte kommuner med stor succes. F.eks. har man i Rebild kommune ansat ergoterapeuter med en særlig viden omkring børn som såkaldte trivselskonsulenter. De kan i kraft af deres faglige viden afdække barnets særlige behov og efterfølgende vejlede både forældre og lærer i, hvordan man ved en fælles indsats kan styrke barnets personlige, sociale og faglige udvikling.

I Radikale Venstre tror vi på, at en særlig tidlig indsats betaler sig.

 

 

Læserbrev i Randers Amtsavis den 29. oktober 2013 af byrådskandidat Hans Toftdahl

Politikerne skal gå i takt, lyder opfordringen i en avisartikel efter Vælgermødet på Værket

 

Radikale Venstre går gerne i takt, nu og i fremtiden. Dog skal politikken være både økonomisk ansvarlig og i social balance. Det har den absolut ikke været i de senere år. Få eksempler herpå:

• På et vælgermøde samme dag som Amtsavisens, kunne Udsatterådets lokale formand Per Schultz-Knudsen berette, at bevillingerne til de borgere, der har det sværest, i indeværende byrådsperiode er forringet med 33 %
• Hvis vores børn skal have lige så gode vilkår som en gennemsnitkommune, skal Randers Kommune bruge ca. 86 millioner kroner mere på børnepasning, end vi gør. Trods dette har byrådet, selvfølgelig for at skabe råd til visse prestigeprojekter, skåret hos børnene i alle år i nuværende valgperiode.
• Der er hul i kommunekassen. Ved at sminke netop vedtagne budget forsøger Socialdemokraterne og Konservative at skjule dette for borgerne – regningen kommer så efter valget.
• I de seneste år har Randers fået forholdsvis flest pålæg om børneanbringelser af Den sociale Ankestyrelse – altså meget sårbare børn svigtes.

Radikale Venstre vil meget gerne det samarbejdende byråd. Men der er stærke politiske grunde til, at vi ikke har deltaget i de seneste års budgetter. Foretagne prioriteringer (og mangel på) og lederskab vil Radikale Venstre simpelthen ikke lægge navn til.

Men nye vinde kan jo komme

Læserbrev i Randers amtsavis den 26. oktober 2013 af byrådskandidat Johanne Kristine Asmussen

Randers kammerorkester betyder noget.

Tirsdag aften var jeg til vælgermøde på Værket. Spidskandidaterne fra alle partier var samlede og vi oplevede en god og indholdsrig politisk debat, hvor vi også så nogle af de mere principielle forskelle på partierne træde frem.

I den allersidste del af debatten meldte Kasper Fuhr fra velfærdslisten ud, at han ikke kender nogen for hvem Randers Kammerorkester betyder noget og at det derfor vil være helt fint at droppe det kommunale tilskud til orkesteret og dermed lukke det.

Kære Kasper Fuhr. Randers kammerorkester har sammen med fx Værket, Egnsteateret, Kulturhistorisk museum, kunstmuseet og andre kommunalt støttede kulturelle institutioner stor betydning for manges glæde ved at bo i Randers Kommune. Mennesker er ikke dyr, der har det godt, bare de bliver passet godt. Som mennesker skiller vi os ud fra dyrene ved at have åndelige behov, som også skal næres, hvis vi skal trives og udvikles.

Der er en stor befolkningsgruppe, der nok skal få stillet sine behov for kulturelle oplevelser også uden kommunens støtte – nemlig de velhavende.  Men der er mange børn der aldrig ville opleve at blive betagede af lyden fra en cello, hvis ikke Kammerorkesteret kom rundt på skolerne. Mange børn ville aldrig komme i teateret, hvis ikke skolerne blev inviteret ind på egnsteateret. Mange borgere i Randers ville ikke have råd til at bruge kulturlivet, hvis ikke kommunen gav økonomisk støtte. Jeg troede velfærdslisten arbejdede for lige muligheder for alle

 
Læserbrev i www.byen.nu den 24. oktober 2013 af byrådskandidat Johanne Kristine Asmussen

Radikale Venstre vil fortsat investere i børnenes fremtid

I Randers Amtsavis den 21.oktober efterlyser Claus Krogsholt fra Velfærdslisten svar på, hvorfor Radikale Venstre i byrådssalen ikke stemte for et forslag om at undersøge mugligheden for lokalaftale på lærerområdet. Det gjorde vi ikke fordi forslaget var komplet indholdløs signalpolitik. Forvaltningen er allerede igang med at undersøge muligheden og den egentlige beslutning kommer det byråd der tiltræder efter nytår til at tage.
Radikale Venstre var det første parti der bragte ønsket om fortsatte lokalaftaler op i byrådsalen. Det gjorde vi på byrådsmødet den 27. maj. Vi ved at det er helt nødvendigt, at lærerne har ordentlig tid til forberedelse. Børnene skal selvfølgelig have velforberedte og kompetente lærere.

Før sidste kommunalvalg sagde Radikale Venstre klart og tydeligt at børnene skal prioriteres højt. Det sagde andre partier også, men Radikale Venstre er det eneste politiske parti, der har levet op til dette. Vi har ikke stemt for de massive besparelser, der er sket på skoleområdet i indeværende periode – en af grundene til, at vi ikke har været med i nogle af budgetterne. Det kan spidskandidaten for Velfærdslisten – en frafalden SF’er – altså ikke gå til valg på.
Vi vil fortsat insistere på, at der satses målrettet på både de mindste børn og skolebørnene i årerne der kommer.

Hvad skal vi med KL?

I de hektiske dage under lockouten i foråret var der en kort polemik i Randers Byråd om kommunens medlemskab af KL, Kommunernes Landsforening. Vi er derfor meget bevidste om, at Randers er medlem af den organisation, der skal varetage kommunernes interesser.

Op til kommunalvalget er jeg blevet provokeret til at spørge, hvad byen egentlig får ud af sit medlemskab?

Årsagen er, at KL her i efteråret gik sammen med Dansk Industri og Arbejdernes Erhvervsråd og foreslog en så drastisk ændring af 10. klasse, at der reelt var tale om en afskaffelse. Nok blev forslaget naturligvis udlagt positivt – som at det handlede om at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne, men reelt ville der blive tale om et 10. klasse tilbud, som var reserveret til de svage elever. Man skulle nærmest visiteres til 10. klasse.

Men landspolitikere – inklusiv undervisningsminister Christine Antorini – har over en bred kam sagt fra. Nok bør der laves nogle flere erhvervsrettede forløb i 10. klasse, men der skal ikke laves adgangsbegrænsninger, og 10. klasse skal ikke udelukkende være for dem, der skal på en erhvervsuddannelse.

Derfor tænker jeg, så det knager: Hvad gør KL i det selskab, og hvad får Randers ud af at have KL som talerør?

– Hvilken lokal interesse har Randers i, at unge bliver forhindret i at tage et ekstra skoleår til faglig og menneskelig udvikling? Uanset om det foregår i kommunalt regi, privat eller på en efterskole.
– Hvorfor skal de unge presses ind i uddannelsesforløb, de endnu ikke er afklarede på?
– Forslaget vil især ramme tilgangen til efterskolerne. Hvorfor vil KL forhindre de unge i at forfølge drømmen om et efterskoleår, som både forældre og unge oplever er ekstra værdifuldt netop i 10. klasse.

Jeg er ikke i tvivl om, at KL i sagen om 10. klasse arbejder direkte imod Randers Kommunes interesser. Vi må lytte til de unge – respektere deres valg og drømme i stedet for at presse dem igennem systemet. ”Må vi lige få lov at blive tørre bag ørerne?”, spørger de med et glimt i øjet, fordi de har et ønske om at blive stærke og selvstændige unge på hver deres måde.

Læserbrev i www.byen.nu den 23. oktober 2013 af byrådskandidat Hans Toftdahl

Psykiatriplan skal laves om

Byrådet i Randers Kommune har i 2013 vedtaget en psykiatriplan, som er lavet uden nævneværdig indflydelse fra brugere og medarbejdere.

Planen indeholder et psykiatrihus, dvs. en centralisering af psykiatrien i kommunen, forskellige brugere skal samles under et tag. Dette betyder nedlæggelse af de meget forskellige brugersteder som Den grønne Gren, Løvetand osv. Og de skal samles på et sted. Dette giver utryghed og angst hos brugere.

I budget 2014 er der ikke afsat midler til psykiatriplanen, så brugere er endnu engang ladt i stikken, da de ikke ved, hvornår deres væresteder lukker , og hvad der reelt kommer i stedet.

Usikkerhed et det værste, man kan udsætte psykiatribrugere for. Usikkerheden kan i værste tilfælde forværre brugernes sindslidelse med øget medicinering og indlæggelser til følge.

Et krav fra Radikale Venstre er revurdering af psykiatriplanen, og revurdering af om det nu er den bedste løsning at lukke nævnte væresteder.

I hvert fald vil det være utilgiveligt, umenneskeligt og naivt, hvis Socialdemokraterne og støttepartierne tror, at et psykiatrihus kan laves som et discounttilbud.

Læserbrev i www.byen.nu den 15. oktober 2013 af borgmesterkandidat Mogens Nyholm

87 millioner kr. mindre til børnene i Randers!

I dag tirsdag den 15. oktober er der i Amtsavisen en artikel om, at Dagtilbud Øst mangler to pædagogiske ledere. Forældre føler de forskelsbehandles i forhold til andre dagtilbud.

Radikale Venstre forstår forældrenes vrede.

Ingen tvivl om dette problem skyldes den nye dagtilbudsstruktur, hvor der er dannet fem super dagtilbud; som følge af to spare øvelser ved de seneste års budgetter.

Jævnligt hører man tillige klager fra forældre, der siger de aldrig ser den øverste leder, og han/hun er svær at komme i kontakt til mm.

Radikale Venstre i Randers Kommune har hele vejen taget afstand fra super-dagtilbuddene. Ulemperne er større end fordelene.

Hos Radikale Venstre har vi den holdning, at udgangspunktet må være, at den enkelte daginstitution skal have egen forældrebestyrelse og en daglig leder… og så er det i øvrigt også familie og erhvervsfjendsk at byrådsflertallet har mindsket åbningstiden med gns. 1½ time om ugen.

Vores børn er hjertet i samfundet. Det kan ikke ses i den politik byrådsflertallet – anført af borgmesterpartiet socialdemokraterne – fører. Ærgerligt Amtsavisen ikke fik en kommentar fra socialdemokraterne og støttepartiet de konservative i dagens avis.

Hånden på hjertet. De to partier har jo hovedansvaret for den førte børnepolitik. Hvor børnene jo i dag også betaler prisen for visse prestigeprojekters gennemførelse.

Hvis Randers byråd ville bruge lige så mange penge på børnepasning som landsgennemsnittet gør, så skal Randers faktisk årligt bruge 87.360.000 kr. mere på børnepasning (kilde Danmarks Statistik).

Denne kendsgerning sætter i høj grad byrådsflertallets nedskæringer hos børnene der seneste år i relief… i øvrigt skal Venstre også have et lille svirp, da de jo også har sagt Ja til de større prestigeprojekter – nedskæringer og prioriteringer Radikale Venstre ikke har støttet overhovedet. Vi har vist en anden og mere børnevenlig vej ved de seneste års budgetbehandlinger.

Læserbrev i www.byen.nu den 8. oktober 2013 af borgmesterkandidat Mogens Nyholm

Slut med at vente – nu vil vi ud at hente

Randers nr. 88 på erhvervsklimaet, klart dumpet.

Der er masser af plads til vækst i Randers Kommune. Dygtig faglig arbejdskraft, ledige erhvervslejemål, attraktive boligområder, god trafikal infrastruktur med motorvej og havn, universitetsbyer i nærheden, der uddanner dygtige ingeniører, økonomer og videnskabsmænd. Alt dette venter blot på at blive udnyttet. Disse muligheder til trods ligger Randers Kommune som nr. 88 ud af 96 kommuner i Dansk Industris undersøgelse af lokalt erhvervsklima. Vores nabokommune Favrskov ligger på en flot 4. plads, og alle vores nabokommuner klarer sig bedre end os. Det er altså ikke landsdelen der er noget i vejen med.

I Randers Regnskov venter de på at krokodillerne vokser sig store. I Randers Kommune har man indtil nu også blot ventet på at blive opdaget af den store omverden. Det er ikke godt nok.

Udfordringerne her i Randers Kommune ses også ved den kendsgerning at vi september 2013 kun har solgt erhvervsgrunde for kr. 870.212 i år.

Radikale Venstre har højere ambitioner. Effektiv erhvervspolitik er proaktiv erhvervspolitik.

Vi vil hente viden til kommunens erhvervsliv ved at gøre Randers til en markedsplads, hvor forskerne og erhvervsliv mødes, så også små og mellemstore virksomheder kan omsætte teknologi til forretning.

Vi vil hente kontakter til Randers ved sammen med SMV’er og ejendomsmæglere på messer f.eks. i Hannover at gøre opmærksom på kommunens muligheder.

Vi vil hente talenterne fra erhvervsskolerne og bringe dem ud til erhvervslivet. Vi vil skabe synlighed om byens dygtige faguddannede arbejdskraft ved at invitere erhvervsskolernes elever til at vise deres potentiale ved årlige konkurrencer om løsning af opgaver, som det lokale erhvervsliv stiller.

Vi vil hente jobcentrets fokus hen, hvor den bliver til nytte for erhvervslivet.

En anstændig velfærd for kommunens børn og voksne kan kun opretholdes med et stærkt konkurrence- og bæredygtigt erhvervsliv.

Slut med at vente – nu går vi ud og henter!

Budgetforlis i Randers Kommune

Randers Kommune har ondt i økonomien. Mere ondt end andre kommuner og mere ondt end nødvendigt. Årsagen er dårlig økonomisk lederskab af den nuværende borgmester og det nuværende flertal bestående af De Konservative og Socialdemokraterne. Heldigvis bliver dette budgetflertal mindre år for år. Og meget tyder på at det er væk efter valget – og tak for det!

Konsekvensen har nemlig været stadig dårligere service før børn, skoler, ældre og svage borgere. Til gengæld bruger man penge på prestigeprojekter.

I det indgåede budgetforlig har man sminket de ubehagelige kendsgerninger, så disse ikke skal fremstå for tydeligt i den kommende valgkamp. Lad mig blot nævne at man indregner ekstraordinære bloktilskud imod KLs vejledning og man indregner urealistiske indtægter ved salg af jord og ejendom.

For at synliggøre dette har Radikale fremsat et ændringsforlslag , der synliggør de katastrofale konsekvenser af CAs budgetforlig.Forhåbentlig får vi en ny borgmester efter valget. Der venter vedkommende en nødvendig, men ubehagelig oprydningsopgave. Et kasseeftersyn er desværre nødvendigt.
For at rette op på kommunens økonomi er en stram prioritering nødvendig, hvis den sociale balance skal genoprettes.

 
Læserbrev i Randers Amtsavis den 3. oktober 2013 af byrådskandidat Camilla Martine Johannsen

De unge er kommunens fremtid og den vigtigste ressource fremadrettet.

Vi i Radikale Venstre, ønsker at gøre Randers til en mere attraktiv ungdomsby. Vi vil gøre mange ting for at dette skal ske.Men en af de helt store ting vi ønske at gennemføre er, at give kommunen et ungddomsråd.

Hvem er så bedst til at skabe en mere attraktiv ungdomsby?! Hos Radikale Venstre er vi ikke i tvivl – det er de unge selv.Dette ungdomsråd skal styres af de unge og give rammerne for et bedre ungdomsmiljø i kommunen og Randers by.

Rådet vil blive bevilget 1 million kroner årligt til at skabe det de mener, at gøre Randers kommune til et bedre sted at være. Rådet skal opfylde de sædvanelige krav for en forening, bestående af en bestyrelse, vedtægter, ect., men derudover er det rådet selv der skal administrer midlerne de bliver tildelt.

Vi er klar til at bakke op og hjælpe!

Formålet med rådet er, udover at skabe et bedre ungdomsmiljø, at give de unge muligheder for at føre drømme ud i virkeligheden. Det vil også give dem muligheden for at få en medbestemmelse når det handler om at få demokratiet til at fungere i praksis.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 29. september 2013 af byrådskandidat Johanne Kristine Asmussen

Flere timer og hvad så….

Regeringen har med den kommende reform af folkeskolen ønsket, at skabe mulighed for at kommunerne kan skabe bedre skoler, der kan give alle børn og unge, på tværs af sociale skæl og faglige niveau, et løft i forhold til i dag. Griber Randers byråd ikke denne chance med omhu er det desværre også en mulighed at kommunens folkeskoler bliver ringere end i dag.

Et af de områder, der virkelig får betydning for kvaliteten af skolen, bliver de såkaldte understøttende undervisningstimer. Disse timer kommer i indskolingsklasserne efter sommerferien til at træde i stedet for den indskolingsordningen, der blev indført i Randers kommune for to år siden. Pædagogerne kan nu, hvis man ønsker det varetage en del af den understøttende undervisning.

Fra regeringens side er der ikke noget krav om, at der skal gives forberedelse til den understøttende undervisning og der er givet en stor grad af frihed til at eksperimentere med hvem, der kan stå for denne undervisning.

Jeg mener, at vi bør kræve en høj grad af faglighed hos dem, der i Randers Kommune skal varetage understøttende undervisning og vi bør prioriterer. at de har mulighed for at forberede nogle fantastiske undervisnings forløb.

Radikale Venstre i Randers Kommune vil kæmpe for dette i byrådet.

Læserbrev i www.byen.nu den 24. september 2013 af byrådskandidat Ole Jakobsen

Fredes Farm

Jeg undrer mig i denne tid. Ude i Gassum bor Frede på sin Farm. Han er kendt og respekteret i vide kredse for sin evne til at håndterer unge, som måske ikke er specielt håndterbare.

Han har været meget i medierne og andre steder de seneste år. Altid pga. fine resultater med unge mennesker, men det er slut nu. Selv ikke en fantastisk ide fra dele af erhvervslivet, hjalp på den beslutning. Tænk sig, her var en række virksomheder, det ville ofre både tid og penge på at få sårbare unge i en rigtig uddannelse til et rigtigt arbejde. Men nej.

Det kommunale tilbud var lige så godt, kunne jeg forstå.

D.v.s. det er vist ikke helt godt alligevel. Nu vil den kommunale del arbejde på et tilsvarende projekt, med et flertal i byrådets accept.

Tænk sig! Randers Kommune syntes det er helt fint, at udkonkurrerer en privat virksomhed.

Hvad med økonomien og vel at mærke den reelle økonomi, hvor ALLE udgifter er med? Hvad med interesserede virksomheder? Hvad med lærerpladser? Spørgsmålene er mange. Mit spørgsmål er så, hvorfor opfinde den dybe tallerken igen?

Et spørgsmål mere. Handler det reelt kun om at bevare arbejdspladserne i kommunalt regi eller handler det om at finde den bedste løsning for de unge mennesker?

Læserbrev i Randers Amtsavis  den 23. september 2013 af borgmesterkandidat Mogens Nyholm

Er det visionært at S+K nedsætter dækningsafgiften?

Formanden for Randers Erhvervs og udviklingsråd direktør Per Hastrup udtaler til lokalavisen, at han ikke mener dækningsafgiften er en afgørende konkurrenceparameter. De 115.000 kroner vi (Prodan) betaler betyder ikke meget med en omsætning på 150 millioner kroner, konstaterer Per Hastrup tørt. Af Hastrups tænksomme ord, kan vi gå det skridt videre og konkludere, at langt de fleste virksomheder/detaillister betaler en dækningsafgift et pænt stort stykke under 100.000 kroner

Ydermere kan det tilføjes, at en række detailister i midtbyen og i storcenteret faktisk ikke får fordel af vedtagne nedsættelser af dækningsafgiften. Som lejere af forretningslokaler er det jo ikke dem der høster gevinsten af nedsættelsen.

Radikale Venstre i Randers Kommune synes, at det havde været mere fremsynet om dækningsafgiften var forblevet uændret. Til gengæld kunne der være en vis fornuft i, at det nu nedsatte provenu ved dækningsafgiften i stedet var blevet rullet tilbage til erhvervslivet – som opsparing til infrastruktur eller andre erhvervsformål, vores erhvervsliv kunne ønske sig på den længere bane.

Styrkelse af erhvervslivet er jo til gavn for os alle.  Der findes i øvrigt ikke nogen bedre velfærdsydelse end muligheden for at kunne få og passe et job. Og få et nyt, hvis man mister det, som man har…

Per Hastrup har også ret i, at der hos erhvervsuddannelserne er udfordringer, som skal løses! Både for erhvervslivets og for de unges skyld.

 

Læserbrev i www.byen.nu den 21. september 2013 af byrådskandidat Hans Toftdahl

Kære Leif, der er jo ingen reel forskel

I et læsebrev den 20. september får det socialdemokratiske byrådsmedlem Leif Gade det til at lyde som om, at socialdemokraterne er garanten for velfærd her i Randers Kommune.

Kære Leif Gade. Der er jo ikke den store politiske forskel på dit parti og Venstre. I har jo begge (modsat Radikale Venstre) valgt prestigeprojekter i indeværende periode, og følgelig valgt lavere sociale muligheder.

Jeg læste med interesse Amtsavisens leder den 19. september der antydede, at mange vælgere med rette ikke ser den store forskel på Henning Nyhuus (S), Claus Omann (V), Daniel Madie (K) og løsgængeren Kasper Fuhr, der i dag kalder sig for Velfærdslisten. Og det er ganske forståligt. De har jo alle ført den samme politik på den lange bane. Valg af store prestigeprojekter, og følgelig mindre socialt niveau. Alle har de bidraget til at tømme kassen til fordel for prestige.

Sidste år fremlagde Radikale Venstre vores eget budget. Jeg synes det er værd at bemærke, at var Radikales budget blevet vedtaget, da ville der både i år 2014, 2015 og 2016:

• Have været yderligere 15 millioner kroner ´til vores skolebørn.
• Have været ekstra 6 ½ millioner kroner til vores mindste børn.
• Have været 3 millioner kroner ekstra til voksne med særlige behov.

Se det er velfærdspolitik, der nytter – hvis ellers byrådsflertallet havde villet velfærden.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 13. september af byrådskandidat Lone Kjær Kristensen

Fritidshjem nedlæggelse – prisen kan blive dyr

I de aktuelle budgetforhandlinger lægges der op til, at de 4 selvejende fritidshjem efter dagtilbudsloven nedlægges, og omdannes til SFO ordninger.

Sølle 700.000 kroner spares der ved den øvelser. Jeg vil stærkt advare mod forslaget gennemføres; selvfølgelig for børnenes skyld.

700.000 kroner er altså småpenge sammenlignet med den ekstra kvalitet og voksenkontakt, der er i dagtilbudsordningen. En voksenkontakt der for nogle af børnene betyder dén forskel, at de ikke havner blandt de udsatte unge senere i livet.

700.000 kroner om året er ikke mere end et ekstra anbragt barn nemt kan komme til at koste kommunen. Jeg er sikker på besparelsen i sidste ende kommer til at koste kommunen penge.

Jeg har set på Amtsavisens forside, at borgmesteren fornyeligt udtalte, at han og socialdemokraterne ikke vil være med til at spare på børnene. Jeg vil lige påpege, at den her besparelse vil ramme børn her i Randers Kommune, bl.a. børnene i Randers og Nordbyen.

Læserbrev i www.byen.nu tirsdag den 10. september 2013

Randers – en særlig vanskeligt stillet kommune?

Randers Kommune har en vision om at ”Vi vil mulighederne”. Desværre har vi også en borgmester, der hverken kan eller vil mulighederne. Derfor ender vi år efter år med at budgettet kun lige kan hænge sammen ved hjælp af gældsætning og besparelser. Og så altså et tilskud, som særligt vanskeligt stillet kommune.

Således også i år.

På det netop overståede budgetseminar for hele byrådet har vi fået forelagt et budgetforslag, der igen indeholder de sædvanlige ingredienser. Denne gang med den særlige finesse, at besparelserne uden politisk behandling allerede er indarbejdet i basisbudgettet. Når Henning Jensen Nyhuus om disse besparelser udtaler til lokalpressen, at de ikke rammer børnene, taler han – forhåbentlig – mod bedre vidende. Når priserne ikke fremskrives i 2014 giver det naturligvis færre midler at arbejde med, når specialskolerne reduceres med 3,2 mio. kr. årligt rammer det selvfølgelig børnene, når 4 fritidshjem nedlægges/omlægges rammer det selvfølgelig børnene. Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg vil opfordre udvalgsformanden på området til at studere disse besparelsesforsalg grundigt.

Også de allersvageste rammes, nemlig de børn der har det svært i livet. Her reduceres budgettet med 1,3 mio. kr. Samtidigt reducerer man budgettet med 2 mio. kr. under dække af det nye modeord innovation”. Det er grotesk, når man samtidigt ved at Randers Kommune er en af de kommuner der oftest underkendes af Den sociale Ankestyrelse fordi vi undlader at anbringe børn, der har behov for det. Skal vi virkelig have en Randers sag før hjn tager sit ansvar alvorligt?

Der er ikke afsat en krone til implementering af folkeskolereformen. Det betyder at eneste vej er at presse den enkelte lærer på forberedelsestid etc. Spørg vore dygtige og samvittighedsfulde medarbejdere om det går ud over kvaliteten?

Desværre har vi en borgmester for hvem det at beholde de gyldne kæder er blevet målet i sig selv. En borgmester uden visioner og uden lederskab.

Men sådan behøver det ikke være. Randers Kommune er en god kommune med mange muligheder. Men vi skal gribe dem og arbejde stenhårdt for at udnytte dem. Det kræver lederskab og hårdt arbejde.

Det kan du gøre noget ved til november!

Det bliver ikke let for en ny borgmester at rette op på tingene i Randers Kommune. Flere års økonomisk og politisk misregime har sat sine spor.

Derfor bliver det nødvendigt med et uanmeldt kasseeftersyn – økonomisk og politisk.

Men vi har mulighederne, hvis vi griber dem.

 

Nyhed: Tv 2 Østjyllands hjemmeside den 5. september 2013

Radikale Venstre i Randers Kommune vil en anden kurs med erhvervspolitiken. Randers ligger kun nummer 88 ud af ialt 98 kommuner. Det er ikke godt nok.

Læs artiklen: tryk her

 

Læserbrev i www.byen.nu af byrådskandidat Hans Toftdahl; Assentoft

Hvor utroværdig har man lov at være?

Tusind tak til Heidi Odby Skjøttgaard fordi hun på så fremragende vis italesætter Radikale Venstres førte politik i Randers Byråd forleden her i avisen.

Det er helt rigtigt set, at Radikale Venstre i den grad taler for bedre forhold for kommunens mindste børn og skolebørnene. Radikale Venstre nøjes ikke med at tale børnenes sag, som visse partier gør, vi har også stemt derefter i byrådssalen.

Radikale Venstre har sagt Nej til prestigeprojekter fordi der ikke er råd, samt det er økonomisk uansvarligt – f.eks. mht. den nye stadiontribune.
Radikale Venstre har tordnet imod at vores daginstitutioners sammenlægning i super-enheder, ligesom vi kraftigt har advaret imod de forringende åbningstider.

Øjensynligt er Heidi Odbys Skjøttgaard ikke klar over, at hendes Velfærdslistes spidskandidat Kasper Fuhr Christensen har sagt Ja til samtlige virkelig store prestigeprojekter i indeværende valgperiode, ligesom Fuhr, modsat Radikale Venstre, i den grad har stemt for forringelserne på daginstitutions og skoleområdet.
Fuhr har i den grad valgt prestige til og kernevelfærd fra (sammen med socialdemokraterne og øvrige budgetflertal) – troværdig er Fuhrs facon ikke…

I et læserbrev den 26. august kritiserer selv samme Kasper Fuhr sine mangeårige forligspartnere for at vælge prestige frem for velfærd. Hvor utroværdig har man lov til at være?

Læserbrev i Randers Amtsavis den 27. august af byrådskandidat Johanne Kristine Asmussen; Langå.

Radikal velfærd

Tak til Heidi Odby Skjøttgaard for hendes svar i Amtsavisen den 24. august på mit spørgsmål angående Velfærdslistens syn på hvad velfærd er. Det er dejligt med en debat om den grundlæggende forskel på Radikale Venstre og Velfærdslisten.

For mig er verden ikke helt lige så sort/hvid som Velfærdslisten gør den til, og for mig er velfærd ikke alene et spørgsmål om varme hænder. Jeg er fuldstændig enig med Heidi i, at det er vigtigt, at vi behandler hinanden med respekt og anerkendelse og at vi viser hinanden omsorg, nærvær, fortrolighed og tillid. Men for mig er det også vigtigt, at vi har en natur og et kulturliv der blomstrer. Det er her vi kan søge efter svar på livets store spørgsmål. Det er her vi reflekterer over verdens gang og vores egne handlinger. Naturen er ligefrem vores livsgrundlag! Ja for mig er erhvervslivet også vigtigt. Et stærkt erhvervsliv skaber arbejds- og praktikpladser, sponsorere projekter af mange slags og meget meget mere. De penge kommunen investerer i erhvervslivet kommer mange gange igen.  Også cykelstier og snerydning er velfærd.

Heidi og jeg kan sagtens blive enige om at forligspartierne (heriblandt  Kasper Fuhr) i det nuværende byråd i alt for høj grad har prioriteret store prestigeprojekter på tidspunkter, hvor der samtidig er blevet skåret voldsomt ned på varme hænder. Om nogen har Radikale Venstre kæmpet imod dette.

At være radikal er altså ikke helt lige så enkelt, som at kæmpe for Velfærdslisten. Prioriteringerne bliver sværere og mere nuancerede. Heidi kalder det utroværdigt. Jeg synes, det er troværdigt, at blive ved med at insistere på at velfærd selvfølgelig er varme hænder, men også langt mere end det. Så ambitiøse er vi i Radikale Venstre i Randers kommune.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 17. august af byrådskandidat Johanne Kirstine Asmussen; Langå

Storken, velfærden og en gang gøgl

Heidi Odby Skjøttgaard fra velfærdslistens styregruppe skriver i Randers Amtsavis den 14. august, at hun savner storken og politikere der ikke prioriterer ”gøgl” på bekostning af velfærden. Jeg sidder nu tilbage med et spørgsmål til Heidi og resten af velfærdslisten: Hvad er ”gøgl” og hvad er velfærd? Ingen af delen fremgår af det ellers fyldige læserbrev…

Som Heidi, synes jeg, at det ville være dejligt, hvis storken vendte tilbage til Randers. Hvorfor synes jeg det? Jeg har gennem livet haft store oplevelser både i naturen og med kultur. Oplevelser, som har lært mig, at livet ikke bare er en lang grå hverdag, men kan beriges af de følelser såvel natur som kultur kan vække i mig. En livsberigelse, som jeg ønsker ikke bare skal være for eliten, men bredes ud til hele befolkningen. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at kommunen prioriterer natur og kultur og jeg sætter pris på, når fonde og erhvervsliv sponsorerer store projekter til glæde for os alle.

Og hvad med storken? Den er ligeglad med varme hænder. Den vil have naturgenopretning, hvilket kræver at kommunen bruger ressourcer på natur, miljø og erhvervsliv. Sidstnævnte fordi penge fra fonde og erhvervsliv skaber mulighed for ellers umulige projekter.

Jeg er bestemt ikke ligeglad med varme hænder. Det er vigtigt, at vi kan se hinanden i øjnene med værdighed og respekt. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at leve som sunde, vidende og hele mennesker.

Velfærd består af mange ting eller er det meste bare en gang gøgl?

Læserbrev i Randers Amtsavis den 13. juli af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Grib chancen for succes!

Ungeprojektet: Den 4. juli havde uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang en uddannelsesanalyse i Dagbladet Politiken. En analyse der klart anskueliggør, at vores lokale erhvervslivs fremførte ”projekt sårbare og udsatte unge” er rigtigt set.

I Fuglsang analysen ses bl.a. følgende statements:

1. Den lave søgning mod et håndværk er et af efterårets varmeste (lands)politiske emner
2. Der skal nærmest en kulturrevolution til at få flere unge til at søge mod håndværk
3. Kun 17 % af en ungdomsårgang søger en erhvervsuddannelse. Det vil i løbet af få år give stor mangel på håndværkere.
4. De danske erhvervsuddannelser er i øvrigt også berømmet i udlandet blandt andet for vekselprincippet

Fuglsang-analysen angiver samme urovækkende tendenser, som er blandt årsagerne til lokale håndværkere og virksomheder meget rosværdigt tilbyder Randers Kommune ”projekt sårbare og udsatte unge”. Analysen tydeliggør, at der både er sociale og strukturelle begrundelser for, at byrådet skal genoverveje tilbuddet fra vores lokale erhvervsliv.

Vores lokale erhvervsliv tilbyder bl.a. de sårbare unge valgmuligheder, vekseluddannelse og coaching i folkeskoleårene samt garanti om læreplads. Giver chancen til sårbare unge, der ikke magter at styre sit eget liv; som avisen dygtigt har iscenesat i diverse artikler.

Trist hvis politisk og lokalt snæversyn måske gør en ende på erhvervslivets fantastiske tilbud til kommunens mest sårbare unge mennesker… for som den meget erfarne socialrådsgiver Grete Skovhus i særdeles rosende vendinger bemærker her i avisen den 26. juni, at ”her kan Randers Kommune i kraft af nytænkning gøre en forskel og få opmærksomhed for at gøre en både særlig og anderledes indsats”.

Radikal Venstre vil underbygge projektets perspektiver med næsten samme fine ord, som chefredaktør Turid Fennefoss anvender den 4. juli i en avisleder: ”Bolden er givet flot op til potentiel succes. Nu skal den gribes og spilles af det lokale erhvervsliv og byrådet i forening”… der er meget at vinde

Læserbrev i Din Avis i uge 27 af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Randers og de øvrige store kommuner.
Igennem mange år har de seks store kommuner (København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg og Randers.) lavet nøgletal, der sammenligner situationen i de 6 kommuner. I kraft af et stort arbejde fra de involverede medarbejdere har nøgletallene en kvalitet som gør at de giver en ganske præcis beskrivelse af situationen i de seks kommuner.

Et sådant nøgletalshæfte er netop udkommet og indeholder en række interessante oplysninger.

Vidste du f.eks.
–          At Randers Kommune er den af de seks kommuner, der i 2012 brugte færrest penge pr. barn til dagpleje og daginstitutioner. Langt færre end f.eks. Århus og København.
–          At skatteprocenten i Randers er den højeste i de 6 kommuner?
–          Eller vidste du at kassebeholdningen i Randers er langt den laveste af de seks kommuner?

Disse og mange andre tal kan uddrages af Nøgletalshæftet.

Næste spørgsmål er jo så om det er sådan vi ønsker det skal være i vores kommune? Eller om tiden er inde til ændringer?

Under den nuværende borgmester er Randers Kommunes økonomi stille og roligt blevet dårligere og dårligere. Konsekvensen er stadige besparelser på kernevelfærden for børn, skoler, ældre og svage. Til gengæld har der været penge nok til prestigeprojekter. Senest et badeland, der opføres af et privat firma uden egenkapital; reelt et fallitbo.

Apropos egenkapital,  vidste du så, at det som økonomerne kalder den finansielle egenkapital  (kassebeholdning ultimo året plus kortfristet nettoformue og fratrukket skattefinansieret gæld)pr. indbygger i Randers Kommune er på – (minus!) 18.163 kr. pr. indbygger?. Igen indtager vi en absolut bundplacering blandt de 6 kommuner.
Er det sådan vores kommune skal drives?

Det synes Radikale Venstre ikke.

Læserbrev i Randers Amtsavis den  21. juni 2013 af byrådsmedlem Mogens Nyholm

En undskyldning til Ole og de udsatte unge
Kære murermester Ole Andreassen. Det var/er en fantastisk ide du og andre erhvervsvirksomheder tilbød Randers Byråd. Radikale Venstre var begejstret fra dag 1.

Du og andre virksomheder i Randers og omegn vil gerne tage i socialt ansvar over for vores udsatte unge. De unge, der har det sværest i livet, også med hensyn til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

I ville åbne dørene for de unge, mens de går i folkeskolen. Jeres ide er, at de unge mennesker derved kan få øjnene op for, at der er et attraktivt alternativ til overførselsindkomst – nemlig et rigtigt arbejde.

I ville påtage jer en form for mentor rolle i de unges skoletid, og det helt enestående ved jeres ide er især, at de unge efterfølgende garanteres en læreplads i jeres virksomheder.

Du havde banket på døren på Laksetorvet uden de viste synderligt interesse. Du ringede til mig, og jeg lovede at forsøge at få andre partier med på at bære ideen ind i byrådssalen – et fantastisk projekt, hvis lige aldrig er set i Danmark. Eneste krav fra jer var, at en privat institution skulle stå får folkeskole delen. Fredes Farm lå/ligger lige til højrebenet.

Det lykkedes at få Venstre, Beboerlisten, Konservative, Dansk Folkeparti og løsgænger Erik Poulsen med på din ide – flertallet var hjemme. Og sammen sendte partierne/listen din/jeres fantastiske sociale ide ind i byrådet her i mandags – og projektet kunne skydes i gang.

Hvad skete der så?  Socialdemokraterne, som vel burde have stor social forståelse ville ikke være med, og tvang Konservative, Dansk Folkeparti og Erik Poulsen til at løbe fra deres egen indstilling til byrådet. Det ville være budget- forligsbrud mente socialdemokraterne… vi kan desværre igen konstatere, at der er plads til forbedringer med hensyn til social ansvarlighed hos liste A i Randers kommune.

Ole. Du har været en fantastiks trækkraft i bestræbelserne for at få det her projekt til at lykkedes. Hvor er det synd og trist for de udsatte unge, at vi har et byråd med så ringe format, at dit projekt ikke blev vedtaget i mandags. Hermed gives en undskyldning til både dig og de udsatte unge.

Mht. socialdemokraternes magtdemonstration i denne sag skal min sidste kommentar være. Der er efterhånden flere gode grunde til at benævne partiet for A-socialdemokraterne.

Nyhed den 31. maj 2013

Midterpartier går i Valgforbund – Mogens Nyholm er fælles borgmesterkandidat

Kristendemokraterne i Randers (KD) og Radikale Venstre i Randers (RV) fortsætter valgteknisk samarbejde i forbindelse med kommunalvalget den 19-11-2013.

Kristendemokraterne og Radikale Venstre er enige i, at byrådsmedlem Mogens Nyholm, Randers er partiernes fælles bud på ny borgmester i Randers Kommune.
Kristendemokraternes spidskandidat er Flemming Østergaard, Fårup.

Begge partiers bestyrelser vurderer, at valgsamarbejdet er mest gavnligt for Randers Kommunes borgere, hvor ønsket og målet er, bedst mulige repræsentation i byrådet for de to midterpartier.

Valgforbundet binder ikke partiernes politisk, men er ene og alene et valgteknisk samarbejde.

Partierne er enige om, ar Randers kommunes borgere har brug for, at midterpartierne står stærkest mulig, så der er et seriøst midterparti alternativ på valgdagen. Det sker bla. i erkendelsen af, at sammen kan vi gøre mere end hver for sig på det kommunalpolitiske område, og dermed øges chancen for mandatfremgang.

Det valgtekniske samarbejde med RV skyldes også, at KD i Randers finder, at Mogens Nyholms byrådsarbejde bærer præg af, at være seriøst og professionelt. Derfor støtter KD op omkring Mogens Nyholms borgmesterkandidatur. Randers har brug for en ny borgmester.

En kommune som Randers skal der selvfølgelig udvikles. Partierne er enige, om der er plads til forbedringer på erhvervsområdet, så kommunen bliver en mønsterkommune at drive virksomhed i; at blive iværksætter i.

Trods samarbejdet kun er valgteknisk, er partierne enige om, at god velfærd for børn, de ældre og de svageste kræver orden i økonomien, samt disse kerneområder prioriteres over prestigeprojekter.

Byrådsflertallet har sparet mere end nødvendigt hos børnene og de svage i de senere år, til fordel for prestigeprojekter, og kommunekassen er ydermere næsten tømt; hvilket RV, som det eneste parti i byrådssalen, har talt imod. Allerede i dag, og i årene fremover vil børnene og de svage betale prisen… der er brug for en ny og bedre kurs.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 23. maj 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Regnskabets time

At Randers Kommune har en dårlig økonomi er efterhånden ved at gå op for flere og flere. Desværre er der ikke forbedringer i sigte. Radikale i Randers har derfor til det kommende byrådsmøde bedt den fungerende borgmester bekræfte en række informationer om kommunens dårlige økonomi.

Vidste du f.eks. at Randers Kommune ved udgangen af 2012 havde den 5 laveste likviditet af samtlige 98 kommuner i Danmark. Vi undergås kun af Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Frederikshavn og Vesthimmerland. Med til historien hører at for 5 år siden havde Randers Kommune en væsentlig højere likviditet – faktisk lidt over landsgennemsnittet.

Samtidigt er vores langfristede gæld steget fra godt 14.000 kr. til knap 18.000 kr. pr. indbygger . I alt mere end 1,7 milliard kroner i langfristet kommunal gæld.

Det er skræmmende tal, der vidner om en dårlig politisk styring af Randers Kommunes økonomi – noget Radikale Venstre længe, som det eneste byrådsparti, har bragt på bane.

Jeg har derfor bedt den fungerende borgmester om at tilkendegive om han er enig i tallene, om han finder dem tilfredsstillende og hvis ikke hvad han så agter at gøre for at vende udviklingen.

Når Radikale Venstre beskæftiger sig så meget med kommunens økonomi skyldes det at en sund økonomi er forudsætning for at vi kan yde den nødvendige velfærd til vores borgere. Det gælder børn, ældre og handicappede.
Afslutningsvist skal jeg bemærke at jeg godt er opmærksom på at den seneste opgørelse af kommunens kassebeholdning viser en svag stigning, men desværre skyldes dette primært låntagning og forskydninger i bloktilskud. Altså ikke en væsentlig reel forbedring.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 2. maj 2013, af byrådskandidat Johanne Asmussen

Folkeskolen er hjertet i samfundet

Hvert år pumper hjertet en årgang unge mennesker ud af folkeskolen og en årgang børn suges ind til 10 års udvikling og dannelse. Som samfund ønsker vi at de kommer ud som individer der kan deltage aktivt i demokratiet og tage positivt del i samfundet.

Hvert lille individ der starter i skolen er unikt. De har forskellige evner og muligheder og har vidt forskellige erfaringer med i bagagen. For at de hver især skal få det bedst mulige ud af deres skoletid, kræver det nogle lærere, der ser den enkelte og som kan tilrettelægge undervisningen, så alle elever bliver tilgodeset. Som samfund må vi arbejde for, at lærerne er fagligt dygtige, engagerede og velforberedte. Lærerne er rygraden folkeskolen.

I Randers har vi rigtigt mange virkeligt dygtige lærere. De bør anerkendes for det meget værdifulde arbejde de udfører. Hvis der findes lærere der af forskellige årsager ikke er fagligt dygtige, ikke er engagerede eller ikke er velforberedte, har vi en vigtig ledelsesopgave for skolelederne – lad os kalde det ledelsespligt!

Lærernes forberedelse bør ikke være en ret de kæmper for, men en naturlig del af deres arbejde. I regeringsindgrebet, der nu afslutter konflikten på lærerområdet, ser det ikke ud til, at lærernes forberedelse er blevet sikret. Radikale Venstre i Randers Kommune vil arbejde for, at der i Randers Kommune altid vil være ordentlig forberedelse til en undervisningslektion.

Folkeskolen er hjertet i samfundet, men uden rygraden til at bære det hele er hjertet ikke meget værd.

Heldagsskole; ikke nødvendigvis godt for lille Ole

”Alle børnene gik til musik, spejder og sport. Undtagen Ole, han gik i heldagsskole.” Denne vittighed har på det seneste floreret på de sociale medier, som modsvar til planerne om indførelse af en heldagsskole.

Jeg vil i dette indlæg anskueliggøre, at der bag de vittige ord er en god portion alvor.

Hvordan skal lille Ole og lille Anne fra 3. klasse få fri tid til fritidsaktiviteter, hvis heldagsskolen indføres?  Det bliver noget sværere. Det samme gælder i øvrigt for Søren og Mette i 9. klasse.

Skolereformens spiller ud med indførelse af de såkaldte aktivitetstimer. Her skal det frivillige foreningsliv spille en vigtig rolle, hører vi. Jeg er forbeholden ved disse tanker, da jeg ved, hvor svært foreningslivet i for vejen har ved at skaffe folk til huse.
Derfor ser jeg den risiko, at idræts og fritidsforeninger kan få svært ved at fastholde frivilliges arbejdsindsats; og visse foreninger vil følgelig lide foreningsdøden; også til skade for børnene fritidsliv.

Heldagsskolen kan i værste fald udvikle sig til nyere tids største kollektive oversidder, hvor kun et mindretal af elever føler nytte deraf.

De stærke elever vil føle sig som gidsler, fordi der skal tages bedre hånd om de svagere elever. Og de elever der har det svært, vil føle, at skoledagene bliver endnu mere sejlivet at komme igennem. Kan ikke se megen win win situation ved dette.

Som underviser i ungdomsuddannelses-regi ved jeg om nogen, hvornår elever lærer bedst… det er ikke i tiden efter kl. 13.30, sagt mildt.

Ingen fritid, kun skole. Det er vel den værste knast ved ”de voksnes” skolereform, set fra børnenes stole.

Folketingets partier bør alvorligt overveje, om der mistes noget værdifuldt hos børnene, hvis en stor del af deres frie tid forsvinder – og i stedet bliver institutionaliseret yderlige.

M.h.t. Søren og Mette i 9. klasse er det vel også sundt for samfundet, at de ikke fratages en del af deres frie tid, som de i dag bruger på fritidsarbejde.

Fint de ældste børn stifter bekendtskab med erhvervslivet og de krav der stilles her, samt gives mulighed for at tjene lidt lommepenge… det er også vigtige erfaringer for deres videre liv og virke, synes du ikke?

 

Læserbrev i Randers Amtsavis den 5. april 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Søndag fortalte min yngste niece mig, at hun har planer om at begynde på gymnasiet til sommer, men hun er usikker på, hvad jeres lockout af lærerene kommer til at betyde for hende. Hvorfor vælger I helt unødvendigt at tage hende og flere hundredetusinder af børn og deres forældre, som gidsler?

I stiller et ultimativt krav, nemlig det at skoleledere – læs kommunerne – enerådigt skal bestemme forberedelsestiden hos lærerne.

Det får en rød lampe til at lyse hos mig, med de syv års erfaring jeg har som radikalt byrådsmedlem her i Randers Kommune. Jeg frygter simpelthen forberedelsestiden ved jeres ultimative kravs eventuelle gennemførelse bliver et nyt og meget populært spare-objekt blandt visse byrådspartier – og det vil følgelig være til stor skade for både undervisningens kvalitet og for børnenes skolegang.

Det ligner ikke noget, at I stiller et ultimativt krav i en overenskomstforhandling. Det er ikke i den danske models ånd.

Kære KL. Det er blot få år siden at I skamroste den model, I nu kalder et levn fra det forrige århundrede (oppe på KL mødet i Ålborg!). Hvorfor den kovending på så kort tid?

I jeres, og chefforhandler Michael Zieglers, retorik får I det næsten til at lyde som om lærerne ikke laver noget. Det ville være en god ide om forhandlingsdelegationen i en måned prøver at undervise en 8. klasse med 22 meget krævende og forskellige teenage elever, og det på sammen tid; dertil skal I have 16 lektioner ugentligt. I vil finde ud af, at det kræver både sin mand eller kvinde; og der kræves altså et minimum af forberedelsestid, når udvikling af undervisningen, krav om inklusion og undervisningsdifferentiering medtænkes… hvis det da fortsat er KL´s mening at disse mål skal opfyldes, og ikke bare bliver tomme ord i en undervisningsbekendtgørelse.

Jf. ovenstående bemærkning vil jeg citere vise ord fra Johannes Poulsen, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Herning Kommune, der har udtalt følgende til Herning Folkeblad den 1. marts: “Folkeskolen er noget helt specielt. Den bygger på en meget engageret lærerstab. Derfor kan du ikke sammenligne folkeskolen med det øvrige arbejdsmarked. Det er helt ufølsomt, at KL ser bort fra det faktum.”

Derfor. I stedet for at I træder på lærerenes indsats, burde I give dem en velfortjent genrejsning. Det kunne blive et vigtigt bidrag i den fortsatte og altid nødvendige videreudvikling af vores børns Folkeskole.

Lærerne har fremstrakt hånden til jer flere gange i forhandlingsforløbet, også omkring knasten ”forberedelsestiden”.
Kære KL. Få nu en aftale på plads med lærernes forhandlere – en aftale som bygger bro for den fortsatte og altid nødvendige videreudvikling af vores børns Folkeskole.

Læserbrev i ugeavisen Din Avis, uge 12  2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Biogas ved Romalt-Assentoft er bindegalt

Miljø og teknik udvalgets politikere foreslår, at et kommende biogasanlæg skal ligge ude ved DAKA. Argumentet må vel være, at når der nu lugter der i forvejen, så vælger vi den placering, da det er det nemmeste. Et simpelt, men særdeles uigennemtænkt argument. Med ondt skal ondt ikke fordrives. Det er bindegalt.
Har udvalget da slet ikke tænkt på, at i omegnen af 6.000 af kommunens borgere bor i Assentoft-Romalt området, og mange flere skal komme til i årene fremover; ifølge byrådets egen kommuneplan. Stærkt forøgede lugtgener vil altså ikke gavne denne plans hensigter.
Et kommende biogasanlæg skal selvfølgelig ligge der hvor størstedelen af vores landbrug ligger rent geografisk. Sådan må en rigtig ”jyde” da tænke.
Der er elementer i den fremlagte kommuneplan, som Radikale Venstre ikke på nogen måde kan støtte, som jeg sagde, da byrådet for nylig sendte kommuneplanen ud i høring – biogasanlæg placeret i 6000 borgeres baghave er blandt disse.
Ingen tvivl om at et biogasanlæg eller to vil blive placeret i vores kommune, da Folketinget stiller krav om mere biogas i Danmark. Vi lokalpolitikere har så ansvaret for at finde gennemtænkte placeringer til disse.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 8. marts 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Nyhuus og retssikkerheden.

Henning Jensen Nyhuus(hjn) har den 6. februar udtalt sig til DR om det sociale ankesystem. En kritik som går igen i det læserbrev hjn har i Amtsavisen den 27. februar.  HJN mener således, at ankesystemet ikke er helt med på, hvad der sker ude i samfundet ligesom hjn mener, at ankesystemet slet ikke har det kendskab til de pågældende familier, som de burde have, før de går ind og ændrer en afgørelse.

Som borger og som politiker er jeg glad for at leve i et land, hvor vi har et velfungerende ankesystem og jeg har fuld tillid til f.eks. de sociale ankeinstansers afgørelser. Jeg deler således på ingen måde hjn`s unuancerede kritik af ankesystemet. Tværtimod!
Når man ser på de mange ulykkelige børne- og familiesager fra Randers Kommune som i den seneste tid har været beskrevet i f.eks. Randers Amtsavis, ja så skal vi da være glade for, at vi har et ankesystem, som kan rette op på de værste fejl og mangler i Randers Kommune.
Tallene viser desværre, at Randers Kommune er en af de kommuner, der relativt flest gange i de seneste år er blevet pålagt at anbringe børn og unge uden for eget hjem, som følge af en anke.
Jeg kan godt forstå, at hjn ikke bryder sig om disse tal. Det er vel også derfor, at han i første omgang på en særdeles usympatisk måde forsøgte at bagatellisere dem på trods af de alvorlige skæbner, der gemmer sig bag tallene. Værre blev da det jeg efterfølgende i byrådet bad om de præcise tal – og fik direkte forkerte og misvisende oplysninger. I sit læserbrev den 27. februar vedgår hjn, at der er afgivet forkerte oplysninger. Men desværre vælger han – som sædvanligt – at placere ansvaret på forvaltningen. Det ville klæde hjn, hvis han bare for en enkelt gangs skyld ville påtage sig et politisk ansvar for den politik, der p.t. føres overfor de svage børn og unge i Randers Kommune. Men det blev så heller ikke denne gang!
Det er PINLIGT hr. Nyhuus! I stedet for at bruge sin energi på et håbløst Bilka projekt burde hjn bruge den på at hjælpe de udsatte børn og ungeI stedet for at bruge kommunens penge på et håbløst prestige projekt (badeland) burde hjn bruge dem til at hjælpe de allersvageste børn og unge. Det burde være socialdemokratisk politik.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 2. marts 2013, af formand Karin Blach

Åbningstiderne i Randers kommunes daginstitutioner er en klar ommer

Lederskribent Axel Præstmark har fuldstændig ret i, at daginstitutionerne skal have både familievenlige og erhvervsvenlige åbningstider.

Ved budgetdebatten sidste efterår advarede Radikales byrådsmedlem Mogens Nyholm kraftigt imod at byrådsflertallet indskrænkede på åbningstiderne, – netop med nævnte begrundelser.

Det er ikke alle politikere i Randers Kommune, der har stemt Ja til at åbningstiderne indskrænkes. Det er en meget dårlig ide, så er det for resten ligegyldigt om der er valgår eller ej.

Indskrænkningen i åbningstiderne bekymrer øjensynligt  ikke socialdemokraterne og deres budgetpartnere Konservative og Dansk Folkeparti nævneværdigt; utroligt at partierne ikke for længst har taget denne uigennemtænkte besparelse af bordet.

Den opmærksomme læser vil vide  Radikale Venstre fremlagde det mest økonomisk og socialt ansvarlige budgetforslag  af alle byrådets partier ved budgetforhandlingerne sidste år.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 26. februar 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Vildledning af Byrådet er en alvorlig sag

Efterskrift: I sagen vedrørende antallet af pålæg fra Den Sociale Ankestyrelse om anbringelser af børn og unge bragt frem af Radikale Venstre i Randers kommune, er byrådet blevet vildledt af borgmesteren og hans forvaltning, og det er en meget alvorlig sag.

Det forlyder officielt fra kommunens side, at det ikke er bevidst, men kan byrådet stole på det? Der er absolut gode grunde til at borgmesteren og co. bevidst vil skjule hvor alvorligt det står til; nemlig at der på få måneder i sidste halvdel af 2012 har været hele 4 pålæg fra Ankestyrelsen om tvangsfjernelse af børn og unge… og vi taler jo om kommunalt svigt af børn og unge, der har det allersværest i livet…

Som byrådsmedlem har vi et stort ansvar for kommunens drift. Skal vi byrådsmedlemmer kunne leve op til vores store ansvar, jo så må vi kunne stole på de oplysninger vi får fra borgmesteren og hans forvaltning. For udsættes byrådet løbende for vildledning kan vi jo ikke reagere på uansvarlighed og dårlig drift; som eksempelvis set i den aktuelle sag omkring de sårbare børn, hvor udviklingen jo er urovækkende.

Da borgmesteren på byrådsmødet den 17. december 2012 svarede på Radikale Venstres spørgsmål omkring anbringelser bagatelliserede borgmesteren, og til avisen den 2. februar 2013 udtaler Henning Jensen Nyhuus, at der ikke er grund til at rette kritik imod kommunens tilbud til sårbare børn og unge.

Forstår borgmesteren i det hele taget hvor alvorligt det er, når Den Sociale Ankestyrelse på få måneder i sidste halvdel af  år 2012 har givet vores kommune hele fire pålæg om anbringelser af de sårbare børn og unge; i øvrigt kom yderligere en til i december måned?

Kender borgmesteren ikke til den undersøgelse af myndighedsområdet (familie) for Randers Kommune, der blev lavet i sen-efteråret 2012, og som er baggrunden til, at flere socialrådgivere nu ansættes? Undersøgelsen viser jo alt for lange ventelister indenfor familieområdet, samt Randers begår lovbrud på lovbrud. Hvorfor nævnte borgmesteren ikke disse stærkt bekymrende kendsgerninger i sit svar i byrådssalen til Radikale Venstre på byrådsmødet den 17. december 2012, og i sin udtalelse den 2. februar til Amtsavisen.

Byrådspartier og byrådsmedlemmer må kræve faktiske kendsgerninger, når vi efterspørger oplysninger, på vegne af kommunens borgere. Får vi lokalpolitikere ikke de rigtige oplysninger kan vi ikke leve op til det store ansvar vi har ifølge de kommunale styrelseslove.

Afslutningsvis vil jeg påpege, at der i tidernes morgen er ministre på landsplan, som har måttet tage deres tøj og gå, grundet vildledning af Folketinget… det viser tydeligt hvor alvorligt denne problematik er!

Den handler om demokratisk kontrol

Læserbrev i Randers Amtsavis den 2. februar 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Lille Johannes  og hans mor mærkede ikke borgmesterens næstekærlighed

En enlig mor, til en lille dreng, har henvendt sig til undertegnede, fordi hun føler, at hun og hendes dreng er og bliver svigtet af Randers Kommune og borgmesteren.

Moderen har givet mig indsigt i hendes sag hos kommunen. Det er ubehagelig læsning, hvor kommunens næstekærlighed og medmenneskelighed på lange stræk er fejet ind under gulvtæppet, og hvor der trædes på love og paragraffer.

Nævnte Randers-dreng, var primo år 2011 ovre at lege hos en jævnaldrende legekammerat – i dette indlæg kalder jeg drengen for Johannes (navnet er et dæknavn; og det skal tilføjes at Johannes var i 5 års alderen på daværende tidspunkt).

Legen hos kammeraten kom til at give den lille dreng grimme ar på sjælen. En storbror til legekammeraten, knap 10 år ældre end lille Johannes, udsatte nemlig drengen for et overgreb af seksuel karakter.

Overgrebet blev underrettet til forvaltningen i Randers Kommune. Mere end 4 uger gik der, fra underretningen indgik hos kommunen, til moderen fik besked af kommunen om overgrebet – det er ikke i orden, der bør selvfølgelig kun gå få timer eller dage.

Trods underretningens alvorlige karakter traf kommunen ikke nævneværdige foranstaltninger overfor den ældre dreng, der forurettede den lille Johannes – det er absolut heller ikke i orden. Ligeledes undlod kommunen desværre at henvise Johannes til Langenæs (et behandlingscenter for børn udsat for overgreb) som kommunen ellers selv foreslog den 8/7 2011 – dét har vist sig at være meget fatalt for lille Johannes.

I tiden efter november 2011 har Johannes nemlig udvist en adfærd, i sin leg med kammerater, der viser, at han har fået alvorlige ar på sjælen. Flere gange har Johannes forsøgt at gøre det samme ved jævnaldrende legekammerater, som han selv har været udsat for.

Moderen henvendte sig i øvrigt også, vel i afmagt, til Randers` borgmester i en mail, i september 2011, så der kunne blive taget affære overfor legekammeratens storbror, så han ikke begår flere overgreb på børn. Borgmeteren glimrer ved at undlade at sætte sig ordentlig ind i sagen og ved handlingslammelse; især ved efterfølgende at undlade at følge op på sagen. Utilgivelig tornerosesøvn, fra en person på så vigtig en post, i en meget vigtig sag, som jo i den grad handler om næstekærlighed og medmenneskelighed – som borgmesteren næsten tårevædet hyllede i sin nytårshilsen til kommunens borgere.

I mere end 1 ½ år har Johannes` mor vedvarende men forgæves bønfaldt kommunen om, at hendes lille søn, der i dag er 6 år gammel, gives den nødvendige ekspertbehandling, som han har så meget brug for; så der kan ryddes op i hans indre tanker, og hans traumatiske oplevelse kan bearbejdes… først i september år 2012, efterlever kommunen sin egen anbefaling, og tilbyder Johannes den hjælp hos Langenæs Behandlingscenter, drengen har så meget brug for; som forvaltningen selv anbefalede medio 2011.

Ydermere. Kommune (og borgmesteren) traf heller ikke nødvendige foranstaltninger over for den store dreng der forulempede lille Johannes – måske grundet økonomiske overvejelser, det kan jeg dog kun gisne om. I sidste halvdel af år 2012 trådte den Sociale Ankestyrelse (en neutral statslig retsinstans) i karakter, og har efter en borgers underretning pålagt Randers Kommune, at tvangsfjerne den ældre dreng (tilhørende gruppen 14+ årige) fra sit hjem – hvilket jo viser borgmesteren fejer noget under gulvtæppet, når han på byrådsmødet den 17. december 2012 svarede, at antallet af tvangsfjernede 14+ årige er NUL.

Når man sætter sig ind i sagens akter kan der desværre konstateres, at forvaltningen har lavet flere alvorlige fejl, ved at sætte økonomi før børns tarv, samt ikke leve op til givne løfter.

Borgmesterens manglende reaktion er ikke blot utilgivelig, det er tornerosesøvn af værste skuffe… utilgiveligt ankestyrelsen må tage affære overfor drengen der forurettede lille Johannes; det burde være løst allerede i september 2011 af borgmesteren, der jo som det eneste byrådsmedlem har instruktionsbeføjelser over for forvaltningen.

Læren må være: Byrådets flertal (der også inkluderer Radikale), som har hovedansvaret mht. rammerne for de udsatte børn, må kraftigt overveje, hvordan vi kan forbedre forvaltningens arbejdsbetingelser mht. de udsatte børn… vi kan ikke være andet bekendt; især overfor de udsatte børn, men også overfor medarbejderne på området, der helt givet har svære arbejdsbetingelser.

Landspolitikere bør også overveje situationen omkring udsatte børn… alt for ofte høres jo om fatale historier i det ganske land.

Jeg har til dette indlæg fået detaljeret indsigt til sagens kommunale akter af moderen, som gerne vil have offentligheden får syn for sagen, så ikke andre børn i Randers Kommune skal opleve tilsvarende alvorlige menneskelige svigt som Johannes; og da Amtsavisen ikke ville tage del i hendes kamp mod systemet, blev jeg kontaktet, og efter at have læst sagens akter kunne jeg selvfølgelig ikke sige Nej til moderens ønske om en hjælpende hånd… det ville være utilgiveligt af en byrådspolitiker at gøre.

Jeg vil opfordre forvaltningen til at få denne sag løst på bedste vis, og leve op til både lovgivning og givne løfter – det fortjener både den nu seksårige Johannes og hans mor. Og jeg håber meget, at den her historie er en engangs-historie – det vil ikke være til at bære, om Randers på sigt kom i bås med Rebild, Esbjerg og Sønderborg.

Avisen kender drengens og moderens sande identitet.

 

Læserbrev i Randers Amtsavis den 19. januar 2013  af byrådsmedlem Mogens Nyholm

 Børneanbringelser: Borgmesteren fejer noget under gulvtæppet…

Rebild, Sønderborg og Esbjerg har en ting til fælles. De har fået meget dårlig omtale, fordi kommunerne har svigtet alvorligt med hensyn til anbringelse af børn og unge under 18 år.

Ved anbringelse af børn og unge under 18 år taler vi om de mest udsatte 0-18 årige, som er udsat for umenneskelige svigt. Vi taler om børn og unge, der i deres hverdag og opvækst er udsat for incest, vold, seksuelle overgreb, og nogle oplever mor blive banket gang på gang m.m.

I den landsdækkende avis Kommunen, kunne man den 6. november 2012 læse, at Randers Kommune har fået 7 pålæg om anbringelser af børn og unge i perioden 2010 til medio 2012. Syv gange er den Sociale Ankestyrelse gået ind og sagt, at Randers ikke gør nok, for de børn og unge der har det sværest i livet.

”Styrelse kæmper med passive kommuner” kunne man læse i artiklen, og hvad værre er, Randers kommune fremhæves som en af de mest passive kommuner.
Artiklen har fået Radikale Venstre til at følge op i vores byrådsarbejde, ved at stille borgmesteren og forvaltningen en byge af spørgsmål; det skylder vi de sårbare børn og unge.

Givne svar har chokeret Radikale Venstre. Chokeret os, dels fordi kommunens passivitet er over de udsatte børn og unge er endnu mere udtalt, dels fordi at borgmesteren og forvaltningen i forening vildleder undertegnede og byrådet.

I en mail den 26. november spurgte Radikale Venstre forvaltningen om antallet af pålæg om anbringelser for børn og unge under 18 år siden medio 2012; som opfølgning på artiklen i Kommunen. Vi fik svar fra forvaltningen den 30. november, og svaret lød på 1 sag. Det er forkert. Det rigtige tal på svartidspunktet er 4 sager – primo december 2012 er endnu en sag desværre føjet til.

På byrådsmødet den 17. december spurgte Radikale Venstre ind til antal pålæg om anbringelse af 14+ årige efter medio 2012 og til medio december. Borgmesteren svarede: NUL.
Jeg kan dokumentere, at borgmesterens svar er usandt!Vildledning af byrådet og byrådsmedlemmer er en meget alvorlig sag; og det bliver jo endnu mere alvorligt, når det drejer sig om de børn og unge, der oplever svigt på svigt… tænk igen på historierne vi har hørt fra Rebild, Esbjerg og Sønderborg. At feje noget under gulvtæppet i den her sag er tegn på mangelende social ansvarlighed.

Desværre er kendsgerningerne at borgmesteren IKKE har givet Radikale Venstre dækkende og fyldestgørende svar omkring anbringelser. I stedet blev Radikale Venstre affærdiget af en borgmester, der bagatelliserede sagen ved at give urigtige oplysninger. Jeg vil i et læserbrev i næste uge – med udgangspunkt i en konkret sag – dokumentere at Henning Jensen Nyhuus har misinformeret byrådet og undertegnede, samt i den konkrete sag IKKE har levet op til det ansvar han har som borgmester.

I Randers har vi en socialdemokratisk borgmester, hvor prestigeprojekter i høj grad er i fokus, mens fokus på de sociale forhold har klare mangler.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 18. februar 2013  af næstformand Randers-radikale Hans Toftdahl

Psykiatriplan 2012 er en ommer

Jeg har benyttet min juleferie til at læse forvaltningens forslag til Psykiatriplan 2012. Jeg er målløs.

Aldrig har jeg læst noget så bureaukratisk og uforståeligt, til trods for min professionelle bagrund som praktiserende læge i 30 år, hvor jeg jo har daglig kontakt med de sårbare borgere.

Dog er der enkelte elementer i planen jeg har fattet, og det er ikke forslag der gavner de psykisk sårbare borgere. At man seriøst kan foreslå at de psykiske syge borgere skal flyttes rundt fra bosted til bosted vidner om at forfatterne ikke erkender eller kender til psykisk sårbare borgeres situation. Rapporten bærer heller ikke præg af, at forfatterne har lyttet til medarbejderne på ”gulvet” og pårørende, som ved hvad der handler om.

Jeg vil opfordre forfatterne til at de sætter sig ind i de psykiske syges hverdag, der er præget af f.eks. af angst. De har brug for ekstrem grad af tryghed og forudsigelighed

Radikale Venstre vil opfordre til, at rapporten skrottes, og medarbejderne på gulvet, som kender de syge borgeres situationen, også får reel indflydelse på den nye Psykiatriplan.

Vi afslutte med, at jeg er rystet over at en omfattende høringsproces kan føre til det makværk, som udsendte psykiatriplan vidner om.  Det virker mere til at handle om økonomi fremfor mennesker.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 14-12-12 af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Mor, julepakken er tom!

”De 8,5 millioner kr., som vi har på daginstitutionsområdet, Randers kommune var tildelt, den tilfalder området, det gør den ikke i alle kommuner, men det har vi valgt at gøre i Randers Kommune”. Sådan var ordene fra socialdemokraternes budgetordfører Leif Gade, ved vedtagelsen af kommende års budget i Randers Kommune – lyt selv til lydbåndet på kommunens hjemmeside.

Derfor virker det som en ren skåletale, når borgmesteren den 12.12.2012 her i avisen fastslår, at pengene endnu ikke er brugt i kommende års budget, og der nu gives en julegave til børnefamilierne.

Leif Gade udtalelse er sandfærdig, når man ser på budget-afstemningen;  pengene er lagt i budgettet. Og ikke nok med det. Samtidig med de 8, 5 millioner kroner blev tildelt de mindste børn, da sparede budgetflertallet nogenlunde det samme beløb på de mindste børn. Det var det Radikale Venstre benævnte, at budgetpartierne (Socialdemokraterne og højrepartierne Dansk Folkeparti og de Konservative) fodrede hunden med dens egen hale.

Med udgangspunkt i Leif Gades udtalelser ved budgetdebatten, og ud fra avisreferatet den 12. december i sagen, kan det konstateres, at børneområdet igen fodres med sin egen hale. Tiltaget giver ikke børnene bedre forhold, og tiltaget må betegnes som rendyrket vælgerbedrag, og værre er at vores mindste børn bedrages.

Nu kan forældrebestyrelserne eller institutionslederne komme til at stå med aben i den sidste ende, og borgmesteren og budgetpartierne vil holde tomme skåletaler om julegaven på 8,5 millioner kroner til de mindste børn… penge som allerede var tilført området.

Julegaven er tom, kan lille ærlige Peter sige til sin mor og far.

Amtsavisen lederskribent efterlyser nye modeller på børnepasningsområdet. Radikales kommentar til budgetpartiernes udspil skal være, at man ikke får noget af ingenting.

En model kunne være mere ærlighed på de politiske gange, samt børnene tilføres flere rigtige penge, som gjort i Radikale Venstre fremlagte budget 2013-16; vores budget i øvrigt også langt mere økonomisk ansvarligt end budgetpartiernes.

I øvrigt var Radikale det eneste parti der kraftigt advarede mod indskrænkning af åbningstiderne under budgetdebatten i oktober måned.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 12. december 2012,
af næstformand Hans Toftdahl

Forundringen er stor

I et kommunalt notat lægges der op til øget selvforvaltning på Den Grønne Gren. Som læge af profession, læste jeg en artikel herom i lørdagsavisen med stor forundring.

Grenen er et værested for mennesker med forskellige svære psykiske sygdomme, så som skizofreni, angstlidelser, og forskellige personlighedsforstyrrelser. Nu skal det professionelle personale på Grenen tyndes voldsomt ud, kan jeg forstå.

Så er det jeg tænker. Hvordan kan en lang hørringsrunde munde ud i et forslag om, at personer med ganske alvorlige psykiske sygdomme efter planen selv skal styre og vedligeholde stedet? Det virker som skrivebords tankegang.

Jeg vil opfordre Torben Rugholm til læse noget faglitteratur om de sygdomme, som Den Grønne Grens brugere lider af… efter endt læsning bør Torben Rugholm erkende, at planen om høj grad af selvstyre skrinlægges hurtigst muligt.

Mange af de her mennesker, det drejer sig om, har rigelige problemer med at stå op om morgenen, komme uden for en dør og være sammen med andremennesker.
Hvor selvforvaltning er et positivt ladet ord i mange sammenhænge for de fleste borgere i samfunds-fællesskabet, så gælder et ikke på samme måde for psykiske syge mennesker, som jo netop har brug for støtte og omsorg for at klare og begå sig i vores fællesskab.

Radikale Venstre forstår brugernes opråb og utryghed, og opfordrer til at Randers Kommune tillige gør Den Grønne Gren tidssvarende… det kan faktisk gøres til billige penge. Byrådet kan ikke være andet bekendt.

Den Grønne Gren er ganske vist ikke et prestigeprojekt, men det handler altså om nogle af kommunens mest sårbare borgere.

Læserbrev i savisen den 4. december 2012,
af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Radikale er også bekymret på børnenes vegne

I weekenden modtog jeg/byrådet et opråb fra familien Vinther, der meget velargumenteret klager deres nød over de forringede vilkår for Randers-børnene, klager over de børnefamilie-uvenlige åbningstider, som budgetpartiernes politik påfører børnene og deres forældre. Jeg vil kort citere fra Mads S. Vinthers mail, hvilket jeg har fået lov til.:

”Det undrer os og mange af de andre børnefamilier vi kender, at kommunen kan bruge en kvart milliard på at lave et badeland som vil koste 12 mio. kr. om året i mange år, at der kan gives 6 mio. kr. til at Århus kan blive kulturhovedstad (Århus, ikke Randers), at Randers stadions tribune kan få ”højnet kvaliteten” med en renovering til 30 mio. kr. og der kan smides millionbeløb efter andre projekter der reelt set er ekstra luksus for kommunen og dejlige prestigeprojekter for politikerne, så I kan sige, det har vi lavet. Det undrer os ligeledes at staten har afsat 8,5 mio. kroner ekstra til Randers kommune netop til at højne ”kvaliteten” af daginstitutionsområdet i kommunen, men Randers kommune vælger derimod at forringe området yderligere” citat slut.

Citatet fra familien Vinther kunne sagtens have været en del af Radikale Venstres budgettale i oktober måned; ja citatet flugter næsten fuldstændigt. Radikale fremlagde jo vores eget budget 2013-2016, hvor børnenes hverdagsliv var foretrukket på bekostning af bl.a. de luksus-projekter Mads S. Vinther nævner i sit opråb.

Radikale Venstre er lige så bekymret på børnenes vegne, som familien Vinther og andre børneforældre giver udtryk for her i avisen. Derfor har Radikale, som det eneste byrådsparti, heller ikke været med i de seneste års budgetter, da der i de seneste år ikke er vist den nødvendige omtanke for de mindste børns pasning, de ældre børns skolegang, ligesom der mangler forståelse for at børnefamiliers hverdagsliv skal kunne hænge sammen.

Byrådsflertallets førte politik svigter ikke kun børnefamilierne, den er tillige erhvervs-uvenlig, gør skade på bosætningen i vores kommune, og værst af alt er den uvenlig overfor børnenes nutid og fremtid… det kan budgetpartierne simpelthen ikke være bekendt.

I krisetider er det utroligt vigtigt at byrådet bruger pengene med rettidig omhu og omtanke; det bliver de ikke i Randers Kommune – hullet i kommunekassen er også en del af den fortælling.

 

Læserbrev i Amtsavisen den 16. november 2012,
af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Nyhuus og borger-demokratiet.

I Randers Kommune vedtog vi i 2007 et sæt regler vedr. spørgetid i forbindelse med byrådsmøder. Efter Radikale Venstres vurdering en fin ordning, som giver borgerne gode muligheder for at følge med i, og stille spørgsmål til de politiske beslutninger, der træffes i Randers Kommune. Altså et godt element i nærdemokratiet i Randers Kommune.

Stor var derfor min undren, da jeg på økonomiudvalgsmødet den 22. oktober så et forslag fra Henning Jensen Nyhuus til ændring af reglerne. Ændringer der på alle måder betyder en stramning og begrænsning af mulighederne for at stille spørgsmål til Byrådet.

Der er ingen begrundelser for disse stramninger. Og man kan vel ikke forestille sig, at det er et led i at begrænse den berettigede kritik der – forståeligt nok – fra mange sider kommer i anledning af det elendige budgetforlig, som Socialdemokraterne har indgået med højrepartierne Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – eller kan man?

Her kan nævnes, at mange forældre aktuelt er på barrikaderne over, at Socialdemokraterne og co. prioriterer monumenter frem for deres børns pasning og skolegang… er det sådanne demokratiske stemmer, der skal stækkes med Nyhuus` forslag?

Et flertal i økonomiudvalget besluttede – heldigvis – at udsætte sagen; os der værdsætter nærdemokratiet kan kun rose dette. Og jeg kan se, at sagen heller ikke ses på dagsordenen til økonomiudvalgsmødet den 12. november.

Hvad årsagen hertil er, kan jeg jo ikke vide, men måske skulle jeg spørge i byrådet. Hvis jeg altså må!

 

Skoledebatten, der  endte med at blive en fuser

I Amtsavisen lørdag den 10. november 2012 spares der ikke på superlativerne, når forvaltningen rykker ud med en pressemeddelse om skoledebattens finale. Men ærlig talt, så er jeg ikke i tvivl om,at de mange forældre,elever og medarbejdere der har deltaget i prcessen helt fortåeligt føler, at slutresultatet er en fuser.

I dagens Amtsavis læses pressemeddelsen i sin fulde omfang, hvor det nu er Nyhuus der udtaler sig, på den politiske styregruppes vegne. Her skal påpeges, at Radikale Venstre absolut ikke er enige i byrådets førte skolepolitik.

I dagens avisartikel ses overskriften: “Enighed om at prioritere kvaliteten i folkeskolen.” Det er Radikale Venstre fuldstændig enige i, men modsat øvrige byrådspartier, så er det noget vi vi har gjort i hele indeværende byrådsperiode.

Som det eneste byrådsparti har vi holdt fannen højt for børnene og deres skolegang, som vi jo lovede i valgkampen i år 2009 . Hvor budgetflertallet – anført af både socialdemokratiet og Venstre – gerne har skåret på vores skolebørn i indeværende periode, da har Radikale Venstre holdt sig meget tilbage mht. at spare hos kommunens vigtigste “guldklumper”; børnene.

I Radikale Venstre ser vi nemlig  børnene som den vigtigste investering for fremtiden. Hvor byrådsflertallet -anført af Nyhuus`socialdemokratiet – vælger at spare hele 11 millioner kroner på skolebørnene i de nærmeste  budgetår, vælger Radikale Venstre – vi valgte jo at femlægge vores eget budget forleden – at tilføre skolebørnene knap 2 millioner kroner i 2013 stigende til 7 millioner kroner i 2016.
En forskel på på hele 17 millioner kroner i år 2016…der er mange lærerstillinger og kvalitet til forskel,hvis byrådsflertallet havde fulgt Radikales vej (og det skal i parentes bemærket nævnes,at Radikale Venstres fremlagte  budget var klart mere økonomisk ansvarligt end det vedtagene budget!).

Smukke ord læses i dagens Amtsavis omkring skoledebattens proces og afslutning. Ord er kun ord, ord ændre intet. Det gør kun handling. Glædeligt er det dog, at masser forældre og andre dialog-deltagere har givet gode indspark til fremtidens skole…de indspark vil ikke blive glemt hos RadikaleVenstre i Randers kommune. Så stort tak for indsatsen herfra.

Vores skolebørn bliver klart et af de vigtigste emner i næste års kommune-valgkamp. Radikale Venstre er klar til at kæmpe børnenes sag. Forhåbentligt stemmer forældre og bedsteforældre også på vegne af deres kære børn… der er allerede skåret ind i benet på børnenes skolegang og hverdagsliv.

Mogens Nyholm
Byrådsmedlem

 

 

 

 

Læserbrev i Randers Amtsavis, primo november af Byrådsmedlem Mogens Nyholm

Folkeskolerne – der er allerede skåret ind i benet

308 Randers-elever er fraværende mindst en dag om ugen – 110 af disse har et fravær på mere end 30 procent, hvilket svarer til at de bliver væk fra skolen ca. hver 3. dag. Dystre tal, i en tid hvor der tales så meget om inklusion – på det seneste byrådsmøde har Radikale Venstre sat elevers fravær på den politiske dagsorden.

Disse alvorlige tal er et symptom på, at der er noget galt på folkeskoleområdet i Randers. At give skolelærerene skylden, som politikere ofte gør, vil være for billigt og dybt uretfærdigt –  ondets rødder er helt andre steder.

Her i Randers er tildelte bevillinger en vigtig delforklaring. Skoleområdet er blevet udsultet de seneste år, og mønsteret fortsætter i de kommende år. I det netop vedtagne budget spares der yderligere ca. 6 millioner kroner i 2013, og heri er det også besluttet, at i år 2014 øges besparelsen til hele 11 millioner kroner (jf. basisbudgettet!)

I indeværende valgperiode er der nedlagt rigtig mange lærerstillinger, og i 2013-2014 og årene fremover forsvinder endnu lærerstillinger.

Kvalitet i undervisningen kræver, at der investeres og satses målrettet på folkeskolen. Mindre elev-fravær kræver bl.a. flere investeringer i både lærere og bedre rammer; ikke forringelser. Byrådsflertallet i Randers Kommune gør lige det modsatte.

Elever der har det svært skal ikke tvinges ind i normalklasser, det indikerer tallene også – tilbud som eksempelvis Fredes Farm er den bedste løsning for nogle af de elever, som har det sværest i livet. Forældreansvaret er også en del af løsningen.
Fraværstallene viser, at der er brug for politisk eftertænksomhed, politisk fokus og politisk handling

Radikale Venstre har ikke været med i de seneste års budgetter – bl.a. fordi vi, modsat budgetflertallet – ønsker der investeres mere på vores skolebørn. Også i år fremlagde vi vores eget budgetforlag (der i øvrigt er mere økonomisk ansvarligt end vedtagne budget), hvor skoleområdet tildeles flere midler. ..2 millioner i 2013 stigende til ca. 7 millioner kroner i 2016.

Det kan lade sig gøre at tilføre vores skoler flere penge i en svær  krisetid – men det kræver politisk prioritering og fokus.

 

Læserbrev i Randers Amtsavis den 27. oktober 2012 af næstformand Hans Toftdahl

Randers er under observation hos ministeriet

I en P 4 nyhedsudsendelse fredag den 12. oktober bliver Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus spurgt til den kendsgerning, at Randers Kommune er kommet under observation hos Økonomi og Indenrigsministeriet.

Nyhuus afværger med, at der ikke findes nogen observationsliste…og han  svarer vel  helt bevidst ikke på det for borgerne  meget alvorlige spørgsmål.

Kendsgerningen for Randers Kommune er, at medio 2008 var der ca. 640 millioner kroner i kommunekassen, og på dagen hvor Nyhuus blev interviewet af P 4 Østjylland var den gennemsnitlige kassebeholdning helt nede på ca. 89 millioner kroner – og derfor har Randers Kommune nu modtaget en henvendelse fra ministeriet, fordi ministeriet finder kommunekassens udvikling bekymrende – følgelig er Randers nu under observation; som man for nylig  har kunnet læse i avisen Kommunen.

Og ”nærværende observation” er det modsatte et af et hædersbevis.

Den kendsgerning kan Nyhuus ikke tale sig ud af, ej heller ved uden om snak… og som Randers` borgmester må han i høj grad tage det politiske ansvar.

Værst af alt er, at almindelige borgere nu betaler prisen i kommende års budgetter; eksempelvis børnene og sårbare borgere.

 

Forespørgsel til  førstkommede byrådsmøde den 29. oktober

Borgmesteren bedes forholde sig til nedenstående:
Dansk Industri gennemfører hvert år en undersøgelse om kommunernes erhvervsklima. Undersøgelsen blev offentliggjort fornylig. Igen i år scorer Randers Kommune desværre lavt på undersøgelsen med en placering som nr. 67 af samtlige landets kommuner. Det er naturligvis bekymrende. Specielt bemærker Radikale Venstre at dialogen med erhvervslivet er blevet ringere – her har vi nu på en placering som nr. 68!

Som bekendt er Randers Kommunes økonomi nødlidende; kassebeholdningen i særdelehed. Derfor er det særlig vigtigt, at vi har et godt erhvervsklima, som kan skabe flere arbejdspladser, mindske presset på overførselsindkomsterne og øge skatteindtægterne.

Ansvaret for kommunens samlede erhvervsklima påhviler i høj grad borgmesteren. Jeg skal derfor spørge, hvilke overvejelser borgmesteren gør sig i anledning af undersøgelsen og hvilke initiativer borgmesteren agter at tage i anledning af den meget ringe placering Randers Kommunen har i DIs undersøgelse

Læserbrev den 3. september 2013,  Randers Amtsavis

Kommuneøkonomi: Ikke altid rart at få ret.

Jeg har i de seneste måneder skrevet om den dårlige økonomi i Randers Kommune. Flere har sikkert ment at jeg var sortseer og at så skidt kan det ikke se ud. Lad mig derfor citere fra det budgetmateriale byrådet netop har modtaget fra forvaltningen, som forberedelse til årets budgetforhandlinger:

“Der er ingen tvivl om, at det økonomiske udgangspunkt (sådan som det fremgår af resultatopgørelsen i forrige afsnit) er væsentligt værre end forventet. At mange af landets

øvrige kommuner står i en lignende situation gør ikke problemet mindre.”

Så kan det vist ikke siges tydeligere! Og når det gælder sammenligningen med andre kommuner så er vi desværre i den situation at Randers Kommune i følge KLs nøgletal er en af de kommuner i hele landet der har den laveste likviditet pr. indbygger. Vi har altså kort sagt ikke noget at stå imod med.

Derfor er eneste mulighed da også som forvaltningen skriver: “Forudsat at byrådet ønsker gradvist at realisere målsætningen om en gennemsnitlig kassebeholdning på 200 mio. kr og at denne målsætning søges indfriet i 2016 skal der fra og med 2013 gennemføres varige besparelser på 110 mio. kr”

Det betyder oversat til almindelig dansk at børn, skoler, ældre og vores svage borgere skal betale prisen i form af kraftige og mærkbare besparelser.

Dette er konsekvensen af de budgetforlig som Henning Jensen Nyhuus har gennemført sammen med V, C og O!

Der er noget næsten symbolsk i at kassebeholdningen passerer 0 ved årsskiftet fra 2013 til 2014 altså når denne valgperiode slutter. Noget af en udfordring for et nyt byråd og måske en ny borgmester!

Jeg ved godt, at Randers Kommune netop har modtaget tilsagn om tilskud som særlig vanskelig stillet kommune m.v. Det hjælper lidt på situationen, men slet slet ikke nok.

Modsat kan jeg af basisbudgettet læse at der ikke er råd til at bruge de øremærkede penge som økonomiaftalen rummer til daginstitutioner og til sundhed. Der er kun regnet med at vi bruger halvdelen af de 13,7 mio. kr vi har modtaget – øremærket – til disse formål, Gad vide hvad forældre og medarbejdere siger til dette?

Situationen er altså – desværre – mindst lige så alvorlig, som jeg har gjort opmærksom. Og den kalder på økonomisk og politisk lederskab – og ikke på tvivlsomme Farum-agtige projekter med selskaber der ikke har den fornødne økonomiske basis for at indgå i disse.

Det er med bekymring og skepsis Radikale Venstre i Randers Kommune ser frem til de kommende budgetforhandlinger.

 

Professor Rose giver Radikale ret i Svømmebads-sagen

Professor ved Copenhagen Business School Caspar Rose mener, at Randers løber en ikke uvæsentlig risiko i badelands-OPP.

Til det landsdækkende medie Dk nyt udtaler professoren, at der er grund til at udvise særlig forsigtighed med de selskaber, der skal opføre et nyt svømmebad i Randers.

Professoren uddyber: Leisure Danmark (OPP- partneren) er et tomt selskab, og er afhængig af kapital udefra. Den kapital kan Leisure Danmark ikke få fra sit moderselskab Skak Holding, eller fra søstervirksomheden Gribskov gruppen, da de begge ingen penge har. Skak Holding har tabt hele egenkapitalen (havde en negativ egenkapital på 37 millioner kroner i seneste offentliggjorte regnskabsår!). Her skal bemærkes, at både Skak Holding og Gribskov gruppen kun overlever, hvis de får lov til at stifte yderligere gæld i tiden der kommer.

Trods Arbejdernes Landsbanks tilsagn om kredit, mener professoren, at Randers byråd løber en ikke uvæsentlig risiko ved at entrere med Skak-koncernen om opførelse af det nye badeland, da Randers vil få stort problem, hvis hullet i egenkapitalen bliver ved at vokse, da der jo ikke er nogle banker, der vil skyde gode penge efter dårlige”… følgelig bliver konsekvensen at kommunen kommer til at hænge på regningen (mere end 100 millioner kroner de første mange år, som antageligt skal tages fra kommunekassen… besparelser hos børnene/de kommunale kerneydelser vil i givet fald blive den barske konsekvens!).

Alle der følger med i politik i Randers ved, at der i Nyhuus´ regeringstid har været et stort hul i kommunekassen. Den næsten tomme kommunekasse er endnu et overbevisende argument til, at Randers dropper Skak- koncernen som OPP partner, og i stedet finder en professionel og kapitalstærk virksomhed. Vi har desværre ikke råd til at løbe den store risiko, som professor Rose advarer os imod.

Vi, Randers kommune og byråd skal ikke entrere med en virksomhed, der objektivt set kun overlever på lånegiveres nåde, og som, i disse finanskrisetider, når som helst kan gå konkurs … dårligere referencer kan en OPP samarbejdspartner reelt ikke have.
Læserbrev i Randers Anmtsavis den 9. juni 2012 af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Svømmebads økonomi minder om Brixtofte og Farum

Vil du lave forretninger med et selskab, der reelt er teknisk insolvent, som har en likviditetsbeholdning tæt på nul, og som ydermere har kørt med underskud i de seneste par regnskabsår?

Nej, vel?  Randers Kommune og byrådsflertallet er tæt på at lave forretninger med et sådant selskab.

Byrådsflertallet vil nemlig gerne have et nyt svømmebad, hvilket Radikale Venstre egentlig også ønsker, hvis det er ansvarligt.

Lige nu har kommunen desværre ikke selv råd til at bygge og drive et nyt stort svømmebad, og derfor sonderer byrådsflertallet, om der eventuelt kan laves et såkaldt OPP samarbejde med nogle private virksomheder, som så anlægger og driver svømmebadet. Et samarbejde, hvor kommunen bl.a. forpligtes til at give den private virksomhed en årlig lejeindtægt på hele 12 millioner kroner, i 28 år.

Radikale Venstre har længe bedt forvaltningen om OPP partnerens regnskaber. Årsagen til ønsket om at se de seneste års regnskaber, er den kendsgerning, at kommunen også har en tilbagekøbspligt af svømmebadet på 116 millioner kroner i de tre første tre driftsår, hvis OPP-selskabet går konkurs. Tilbagekøbspligten – der aftager gradsvis efter de første tre år – kan kun betragtes som en form for kommunal pantsætning, der i værste fald kan betyde blodige besparelser på de kommunale kerneydelser, hvis det går galt med svømmebadets økonomi.

Efter at have analyseret regnskaberne for årene 2009 og 2010 er Radikale Venstre desværre nødt til at sige klart Nej til OPP-svømmebadet; alt andet vil være uansvarligt.

Alle økonomiske advarselslamper, der tænkes kan, blinker hos OPP- partneren, som anført indledningsvis. At Nyhuus ikke evner at se de store økonomiske risici, i den her sag, kan ikke overraske. Nyhuus` økonomiske lederskab minder jo i forvejen på lange stræk om Peter Brixtoftes Farum.

Til gengæld er det overraskende og urovækkende, at Radikale Venstre åbenbart er det eneste byrådsparti, der har bedt om at kigge OPP partnerens økonomi og know how i kortene.

Enhver der læser OPP partnerens regnskaber vil sande, at en implementering af det aktuelle OPP svømmeprojekt er alt for risikabelt; kommunen bør finde en anden forretningspartner.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 25. maj 2012 af  Mogens Nyholm

Nyhuus` invitation er unødvendig
I onsdagsavisen inviterer Henning Jensen Nyhuus (hnj)undertegnede til at holde et møde med økonomiforvaltningen omkring kommunens slunkne kassebeholdning og økonomi … mødets afholdelse er nu ikke nødvendigt.

Ud over min status som byrådsmedlem i Randers Kommune, har jeg en baggrund som Cand.. Oecon. (økonom), og det giver værktøjerne til at analysere og konkludere på regnskabs og budgettal.

I storkommunens tid er økonomien kun gået en vej… nedad. En del af forklaringen er udefra kommende forhold, men hjns ekstravagante lederskab er en vigtig delforklaring.
– Kassen er tømt med mere end ½ milliarder kroner under hjns ledelse, og pilen peger mod nul. Kommunekassens tilstand er så kritisk, at byrådet på mødet i mandags var nødt til at begrænse institutionerne og forvaltningerne i at bruge egne opsparede midler i indeværende budgetår. Det viser tydeligt, at Radikale Venstres analyse af kassebeholdningens kritiske tilstand er korrekt.
– Den langfristede skattegæld er på vej til at runde 1 milliard kroner; følgelig øges rentebyrden. Tallene taler tydeligt deres eget økonomi-sprog.

Nu nærmer sommeren, og den politiske agurketid nærmer sig, men jeg garanterer, at Radikale Venstre efter sommerferien fortsætter med at have fokus på kommunens økonomiske udfordringer, ligesom vi vil have fokus på at dele af de såkaldte kommunale kerneydelser (eksempelvis børnene og deres skolegang!) prioriteres bedre.

Der er plads til forbedringer i Randers Kommune.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 19.maj 2012 af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Nyhuus og økonomien.
Byrådsmedlem Bjarne Overmark har til det kommende byrådsmøde stillet en række spørgsmål til Henning Jensen Nyhuus (hjn). BO spørger blandt andet hvor stor Randers Kommunes gæld er. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at så vidt jeg kan se af regnskabet for 2011 er Randers Kommunes langfristede skattegæld steget fra 906 til 930 mio. kr. i løbet af 2011. Dette til trods for, at skatteborgerne i 2011 har betalt afdrag på 70 mio. kr.; eller 700 kr. for hver eneste borger.

Det bliver jo spændende at se om det vil lykkes hjn at bringe gælden over 1. milliard kr. inden han forlader borgmesterposten. Det svarer til en gæld på 10.000 kr. for hver eneste borger i Randers Kommune!

Disse fakta skal sammenholdes med, at kassen i løbet af hjn`s borgmestertid er reduceret drastisk, som Radikale Venstre tidligere har dokumenteret her i avisen.

Derfor må det give anledning til bekymring, når det af den budgetkontrol, som er på vej til byrådet, fremgår, at der forventes en merudgift på 40 mio. kr. på de såkaldte indkomstoverførsler. Det kan være at denne merudgift helt eller delvist kan dækkes af den såkaldte budgetgaranti. Men det er jo på ingen måde sikkert. Og den sårbare økonomi i Randers Kommune tåler desværre ikke merudgifter af den nævnte størrelse.

I Det Radikale Venstre må vi desværre drage den konklusion, at Randers Kommunes økonomiske situation ikke tillader, at vi for tiden bruger penge i blinde, og vil opfordrer til økonomisk omtanke mht. bl.a. anlægsområdet.

Medarbejdere i den kommunale forvaltning og institutioner mærker hver dag, hvor galt det står til. I en paneldebat, som jeg deltog forleden, mærkede jeg tydeligt, at eksempelvis børneforældre mener skoleområdet er udsultet mere end godt er

Hjn har ikke styr på økonomien i Randers Kommune – desværre. Hjn kunne lære noget af det forsigtighedsprincip, som den nuværende regering klogeligt betjener sig af. Nemlig at man ikke bruger pengene, før man har dem.

Mogens Nyholms indlæg ved paneldebat om specialundervisning

Radikale Venstre takker for invitationen til denne vigtige debat om vores sårbare børn.

Her følger Radikales Venstres svar på nogle af DIT BARNS FREMTIDs mange gode spørgsmål, som I stillede på det seneste byrådsmøde – på 5 minutter kan alle spørgsmål ikke nås.

Specialundervisningen af vores børn i Randers Kommune har i de senere år haft en voldsom stigning i udgifterne, som kræver, ikke blot handling, men også overvejelser om nytænkning…

Dels med det formål, at få mest muligt forebyggelse ud af skattekronerne; især for de udsatte børns skyld.

Dels for at så mange børn som muligt inkluderes i lokalskolen/ distriktsskolen. Regelen er, at det trods alt er bedst for barnet.

Inklusion handler om, at børn er fysisk tilstede på lokalskolen, er aktivt deltagende i elevernes fællesskab og får en tilfredsstillende læring på lokalskolen.
SÅ ER DET SAT  PÅ PLADS.

Regeringen har besluttet, at 50.000 elever fra specialskoler- og tilbud hjemtages til de almindelige folkeskoler.

Regeringsbeslutningen er meget ambitiøs, og ærlig talt måske for ambitiøs.
Imidlertid stiller beslutningen krav til at Randers Kommune, og dets byråd, gør sig overvejelser omkring, hvordan flere skoleelever kan forblive på deres lokalskole.

Derfor! Hvad skal der til, for at flere elever kan blive på deres hjemme-skoler? Radikale Venstres korte svar lyder:

• Der skal først og fremmest målrettede økonomiske midler til, at lærere efteruddannes, så de gives bedre redskaber til at fastholde nuværende elever, og håndtere ny-inkluderede elever.
• Der skal ekstra midler til hold-deling, støtteordninger mm.
• Vidensdeling vedr. inklusion skal udvikles yderligere
• Alle skoler i Randers skal have tilknyttet, det jeg vil kalde socio-personale – det kunne f.eks. være psykologer, socialrådgivere mm… mindre skoler må nok deles herom.
• Nævnte ”socio-personale” skal være vogtere for skolernes elever, så elever ikke svigtes i inklusionsprocessen, men tvært imod får forbedret mulighederne for inklusion
• Et Skole, forældre og forvaltnings samarbejde i tip top, er selvfølgelig et must, for at elever får den mest optimale skolegang.

Målet om bedre inklusion må ikke være et spareobjekt…
Det har budgetflertallet gjort det til, ved at de har gjort forslaget til en del af et budgetforlig.
Et budgetforlig der jo også handler om, at skaffe penge til en stadiontribune mm., der sagtens kan vente til bedre økonomiske tider… og for resten er der overhovedet ikke råd stadiontribune lige nu, med det hul der er i kommunekassen.

Radikale Venstre i Randers Kommune tror ikke på, at alle elever kan inkluderes på lokalskolen/distriktsskolen.

Radikale Venstre mener, at der fortsat vil være brug for Oust Mølleskolen, Randers Ungdomsskoles institutioner, ligesom Fredes Farm fortjener at blive nævnt. Og der vil nok også fortsat være elever, hvor vi må købe pladser i andre kommuner.

For sandheden er, at der er udsatte børn, hvor inklusion på lokalskolen rent faktisk betyder, at de bliver udsat for eksklusion.
Dels fordi læringen bliver for ringe for disse børn, samt – de føler sig – eller bliver sat uden for skolens sociale fællesskaber.

Jeg vil slutte af med det mest positive ved ”Forslag til inklusions fremmende budgetmodel”… og det er tankerne om, at skolerne skal kunne iværksætte en hurtig og forebyggende indsats på egen skole… for på lang sigt, er det både bedre for børnene og billigere for kommunen, at forebygge, frem for at helbrede.

Og udgiftsflugten må der, som nævnt tidligere, gøres noget ved… og her vil en hurtigere indsats være et meget vigtigt redskab.

(nedenstående nåede Nyholm ikke at nævne, da ordstyreren afbrød, da taletid var gået!)

Der er flere elementer i budgetmodellens indhold, der er klare ommere… hvor regnedrengenes lommeregnere overtager sund fornuft. Det er ikke regnedrengenes skyld… det er budgetaftalen og dens nedprioritering af skolebørnene; og dermed budgetflertallets skyld. Et budgetflertal Radikale ikke er en del af.

Afslutningsvis!  I inklusions-arbejdet der venter, er det vigtigt, at børn der har behov for specialskoler/tilbud også tilbydes dette. For det kan blive dyrt såvel menneskeligt som økonomisk, hvis kommunen i blinde fastholder/hjemtager børn til lokalskolerne.

Tak for ordet

Læserbrev: Randers Amtsavis den 21. april 

Nyhuus har stadigvæk ikke styr på økonomien

I to læserbreve har jeg dokumenteret at Henning Jensen Nyhuus (hjn) ikke har styr på økonomien i Randers Kommune. Konsekvensen er at kassen er ved at være tom og at Randers kommune er belånt, som kun få andre kommuner. Trist for borgerne, unge som gamle, i Randers Kommune, der i de kommende år må betale for den manglende styring i form af ekstraordinære store besparelser på de kommunale kerneområder.

På byrådsmødet den 26. marts dokumenterede jeg, at borgmesteren ikke havde formået at implementere en beslutning fra februar 2009 vedr. byggekreditter korrekt.

På samme byrådsmøde stillede jeg en række supplerende spørgsmål, som hjn desværre ikke var i stand til at svare på. Jeg har efterfølgende modtaget en skriftlig besvarelse på de stillede spørgsmål. Tak for det. Men desværre vidner besvarelsen om at hjn fortsat ikke har styr på økonomien i Randers Kommune.

Hjn angiver således som en forklaring på den forbedrede likviditet, at “den budgetterede lånoptagelse i 2013 finder sted primo januar 2013. Og tilsvarende for 2014 og frem. Denne forudsætning er med til at reducere de likviditetsmæssige konsekvenser af Udbetaling Danmark.”

Hjn har tilsyneladende “glemt” byrådets beslutning på mødet den 13. december 2010, hvor af fremgår at “i 2010 har Randers Kommune indført en ny praksis med hensyn til låneoptagelse således, at lån optages primo året med henblik på en optimering af kommunens samlede likviditet.”

Enten har hjn ikke levet op til byrådets beslutning fra december 2010 eller også bruger han en forkert og misvisende forklaring i sin besvarelse til mig.

Jeg er derfor nødt til at spørge hjn til kommunens likviditet og økonomi på det kommende byrådsmøde nu på mandag.

Jeg må konstatere, at kommunens kassebeholdning nu er så beskeden at hvis institutioner m.v. bruger deres opsparede midler – ja så er kassen tom!

Jeg må også konstatere, at i følge direktionen i Randers Kommune (29. februar 2012) så har der i 2011 været et merforbrug på kontanthjælp og førtidspension på 39 mio. kr.! Vi ved mig bekendt ikke om denne merudgift dækkes af budgetgarantien. Hvad betyder det for likviditeten i de kommende år?

Så desværre – hjn har fortsat ikke styr på økonomien.
Nyhed den 14. apri l 2012:

For nylig blev byrådsmedlem Mogens Nyholm spurgt om,hvordan det går med svømmebads-projektet af en borger.
Her kan oplyses, at der er problemer med at skrue økonomien sammen,og derfor er der intet nyt under solen. Tiden må vise, om det kan lade sig gøre at få en finansiering på plads. Det vides ikke i skrivende stund.

I øvrigt kræver Radikale Venstre, at projektet ikke må blive for risikofyldt for kommuneøkonomien, hvis vi skal støtte svømmebadet.

Læserbrev i Randers Amtsavis den 22. marts af byrådsmedlem Mogens Nyholm:

Hvor længe har Randers Kommune råd til at have Henning Jensen Nyhuus som borgmester?

Henning Jensen Nyhuus (hjn) har for vane at hæve stemmen, når han løber tør for argumenter. Vi er derfor mange, der har hørt hjn tale højt og længe – og med god grund, nemlig af mangel på argumenter.

Således også med hensyn til mit læserbrev om den økonomiske situation i Randers Kommune og den katastrofale udvikling økonomien har taget under hjn`s ledelse. Ikke på et punkt imødegår hjn mine faktuelle oplysninger, der tydeligt dokumenterer og underbygger mine synspunkter. I stedet hælder hjn i vanlig stil en sproglig skraldespand ud over mig. Det skal jeg afholde mig fra at kommentere.

Hjn oplyser, at etableringen af Udbetaling Danmark yderligere vil dræne kassebeholdningen med 100 mio. kr. Da kassen i 2014 er budgetteret til 50 mio. kr. vil vi – Randers Kommune – altså alt andet lige blive sat under ministeriel administration – senest i 2014. I hjn`s verden betyder det, at udgifterne til børn, skole og ældre skal reduceres med 100 mio. kr. Udvikling eller afvikling?

Jeg har derfor til det kommende byrådsmøde på mandag bedt hjn om at redegøre for, hvilke beregninger over udviklingen i Randers Kommunes økonomi og likvide aktiver, der er foretaget i anledning af etableringen af Udbetaling Danmark.

Hjn har to argumenter imod min analyse af den katastrofale økonomi i Randers Kommune. Det første er, at 28 byrådsmedlemmer har stemt for det! Uanset hvor mange, eller få, der har stemt for, ændrer det jo ikke på den økonomiske situation. Som socialdemokratisk borgmester ville jeg i øvrigt spørge mig selv, hvilke motiver den borgerlige opposition mon kunne have til at medvirke til at tømme den socialdemokratiske borgmesters kassebeholdning?

Andet argument er slagordet udvikling – ikke afvikling. Nu ved jeg ikke om hjn i det skjulte søger optagelse i partiet Venstre. I så fald vil jeg da gerne ønske begge parter til lykke! Det borgerne i Randers oplever, er afvikling af den basale velfærd for handicappede og andre sårbare grupper. Er det socialdemokratisk politik? Med hensyn til udvikling handler det vel mest om den stribe af fejlslagne eller ikke realiserede prestigeprojekter hjn har lagt bag sig. Lad mig nævne nyt kunstmuseum, Bolværkslinjen, havne udflytning mv.

Det Radikale Venstre er IKKE et populistisk parti og vi står gerne til ansvar overfor vælgerne – også i de svære tider. Vi har ikke brug for skatteyderbetalte valgflæsk i form af gratis busbilletter til pensionisterne.

Kendsgerningen er, at den gennemsnitlige kassebeholdning i 2014 når et historisk lavpunkt i form af 50 mio. kr. Vi har altså ikke råd til at miste de 100 mio. kr. i likviditet som Udbetaling Danmark i følge hjn koster, uden at vi – Randers Kommune- bliver sat under ministeriets administration. Samtidig er Randers Kommune forgældet i uhørt grad!!

Jeg gentager derfor mit spørgsmål: Hvor længe har Randers Kommune råd til at have Henning Jensen Nyhuus som borgmester?

 

Læserbrev i Din Avis den 14.marts af byrådsmedlem Mogens Nyholm:

Henning Jensen Nyhuus tømmer kassen og gældsætter kommunen

Bag denne barske overskrift gemmer sig desværre ubehagelige kendsgerninger.

Som en konsekvens af Peter Brixtoftes økonomiske transaktioner i Farum Kommune blev det besluttet, at kommunerne hvert kvartal skulle indberette likviditeten til ministeriet og underrette byrådet herom. At dette kan være nødvendigt andre steder end i Farum fremgår af den seneste indberetning fra Randers.

I sandhed meget ubehagelig læsning.

I løbet af 4 år er kassebeholdningen i Randers Kommune reduceret med ca. en halv milliard kroner – jeg gentager en halv milliard kroner! En kassebeholdning på mere end 600 mio. kr. i starten af 2008 er nu reduceret til ca. 100 mio. kr. – med Henning Jensen Nyhus som øverste ansvarlig. Oven i købet forventes kassebeholdningen at falde yderligere, således at den i 2014 forventes at være nede på ca. 50 mio. kr. – og dette på trods af byrådets egen målsætning om en kassebeholdning på 200 mio. kr.

Oven i disse ulykker kommer så at Randers Kommune er gældsat i meget høj grad.

Normalt sammenligner vi os med de 6 største kommuner i landet. De triste kendsgerninger er, at vores finansielle egenkapital er den laveste af disse, nemlig minus 15.492 kr. pr. indbygger; og vores kassebeholdning er den absolut laveste i dette selskab.

Hvis vi sammenligner os med de andre større kommuner i Midtjylland (7 byerne) så er vi “kun” nr. 2 i gældsætning, svarende til en skattefinansieret gæld på 8.881 kr. pr indbygger eller ca. 35.000 kr. for en familie med to børn.

Den samme familie som i øvrigt har oplevet en serie af nedskæringer på skoler, daginstitutioner og ikke mindst nedskæringer for vore sårbare medborgere (psykiatri, handicap etc.)

De økonomiske vilkår for kommunerne er svære i disse år – indrømmet. Finanskrisen sætter sine spor, og VKO regeringens økonomiske politik har ikke gjort det lettere. Men vi må også være ærlige og erkende, at de økonomiske problemer i Randers Kommune i høj grad er selvskabte. Mangel på politisk og økonomisk lederskab har ført Randers Kommune på kurs mod afgrundens rand – desværre.

Det Radikale Venstre er et ansvarligt politisk parti, som gerne tager ansvar for de nødvendige beslutninger. Det har vi også vist i Randers Kommune. Vores eneste krav er at løsningerne skal være socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Og det formår Henning Jensen Nyhus desværre ikke at bidrage med.

Borgerne i Randers kan med rette spørge, hvor længe vi har råd til at have en sådan borgmester?

 

 
Læserbrev i Randers Amtsavis af byrådsmedlem Mogens Nyholm
mandag den 5 marts 2012:

Uprofessionelt, Bjarne Overmark!

Undertegnede har læst alle de papirer byrådet har modtaget i sagen om Randersegnens Boligforenings konkurs. Trods dette forhold vil jeg overhovedet ikke udtale mig om, hvor vidt forretningsføreren og bestyrelsen har gjort sig skyldige i mandatsvig.

Beboerliste-bestyrere og advokat Bjarne Overmark udtaler her i avisen, at der er tale om mandatsvig. Det er simpelthen en uprofessionel handling, og det af to grunde.

1. Vi byrådsmedlemmer har ikke fået materialer, der med fældende beviser
2. Byrådsmedlemmer skal ikke fungere som dommere i en domstol. Det er domstolene, der dømmer i det her land, og det burde byrådsmedlem og advokat Bjarne Overmark være den første til respektere og efterleve.

Ingen tvivl om, at bestyrelsen har snorksovet og ikke levet op til deres bestyrelsesansvar, og der har været en forretningsfører, hvis kendskab til jura og økonomi må siges at være på lavt niveau, sagt meget diplomatisk.

MEN under alle omstændigheder: Profetier om mandatsvig skal vi byrødder lade være med at udtale os om – det skal vi lade domstolene afgære.

Sådan skal det være i et retssamfund.