Budget 2022 – 2025

Budget 2022 - 2025 er vedtaget - radikale ord og analyse herom

Radikale Venstre i Randers kommune stemmer Ja til budgettet ved anden behandlingen om ca. tre uger.
Vedtagene budget er ikke det budget, som vi radikale ville vedtage, hvis liste B havde absolut flertal i Randers Byråd. Det er et budget, der har et indhold, som vi kan stå inde for, sagt enkelt, og uden store slagparoler.

Her begyndes med nogle af de udfordringer, som budgetkredsen ikke nåede i mål med i nat.

Ved Randers Specialskole fik vi fjernet størsteparten af besparelsen, der ligger i år 2023. Rest beløbet, der ikke er fjernet for i år 2023 vil vi Radikale have høvlet helt væk, ved budgetforhandlingerne næste år. Ligesom de besparelser der ligger i overslagsårene skal elimineres inden de træder i kraft.

På socialområdet eftergives påløbet gæld for i alt 17 millioner kr. Rigtigt set af vi budgetpartier. Umuligt for socialområdet at “tilbagebetale” gælden, når der iagttages, de alvorlige udfordringer, der er på området. Skal de udfordringer håndteres kræves der økonomisk hjælp fra landsniveauet. Det er de barske kendsgerninger.
Der forsøges med nogle såkaldte investeringsmodeller på socialområdet. Tiltag, der skal bidrage til nytænkning, samt bidrage til at vi får flere sociale opgaver løses pr. krone. Vi radikale vil holde godt øje med de resultater tiltagene giver - såvel positive som negative effekter. Lad os kalde det, at vi vil være konstruktiv kritisk.

Radikale Venstre er superglade for indførelsen af minimumsnormeringer hos de mindste børn (0 - 6 årIge). Nu kommer Randers kommune i den danske superliga, med hensyn til normeringer til de mindste børn. I den her sag har Radikale Venstre i den grad vist B flaget, og gået forrest i proces. Godt for vores mindste børns fremtid.

Radikale er tilfredse med, at en analyse på børnehandicap området gennemføres, samt efterværn, for unge der har det svært, kvalitetssikres og kvalitetsvurderes.

Kulturområdet institutioner tilgodeses. Godt, for borgere er stadig mere orienteret mod kulturen og de muligheder og oplevelser, der gives ad den vej.
Værket får et scenetræk, som aktuel (arbejdsmiljø)lovgivning påkræver. Museum Østjylland tildeles midler til mindre økonomiske udfordringer på medarbejderside, og Regnskoven gives en hjælpende hånd i deres arbejde.

Klima og natur gives økonomiske ressourcer, ligesom der i aftalen ligger tekst omkring klimavenlig politik og handlinger i det kommunale virke. Mere skov er et tiltag, der nævnes her. Glimrende og vigtigt, at vi er med på klima og naturområdet.

Der er ikke flere penge til midtbyen denne gang, men vigtige ord om Randers midtbys fremtidsudsigt ses. Radikale Venstres ambition er, at flere penge til midtbyen skal gives i de nærmeste år (i de seneste to års budgetter er midtbyen tildelt 16 millioner til styrkelse og fremtidssikring).
Vorup Hus færdiggøres (knap 1/2 million kroner)

Breddeidrætten tænkes der igen på, ligesom et meget nødvendigt tilbud om gratis psykologhjælp til unge mennesker fortsættes.

Cykelstier i Fårup-Nørbæk, Harridslev, Øster Tørslev-Gjerlev anlægges. I Assentoft får cyklisterne bedre forbindelse; ved anlæggelse af forbindelse mellem Skovvangsvej og Dybdalsvej.

Der lægges flere penge til side til den kommende Ringboulevard, Klimabroen og Højsletsvejs trafikale udfordringer tages der også fat på. Altså infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder.

Under budgetforhandlinger pegede RV på, at det må være statens pligt at bidrage til Klimabroen, når vi kan iagttage, hvordan den tidligere Aarhus borgmester, nu minister, Vammen har  serveret en gratis indfartsvej til Aarhus by; i den netop indgåede infrastrukturplan på landsniveauet.

A pro pos virksomheder, så gives der penge, så sagsbehandlings kvalitet opretholdes/bedres.

Læses budgetaftalen ses, at der på ældreområdet fortsat er fokus på områdets udfordringer, ligesom det bemærkes, at vi Radikale Venstres forslag om, at de ældre der bor hjemme,  fra primo år 2022 skal have besøg af en forholdsvis fast stab af medarbejdere, i deres tildelte tid.

Ærlig talt, så kunne der godt bruges mange flere penge på budget 2022 - 2025. Der er stadigvæk huller og behov, på bl.a. socialområdet/handicappede, der ikke dækkes af - simpelhen fordi kommunen ikke har indtægtsgrundlaget hertil; desværre. Skyldes bl.a. demografi og historik. Men skyldes især, at kommunerne i DK jo ikke har frihed til at fastsætte vores  indkomstgrundlag.

Her skal tilføjes at fremtidig velfærd kræver, at der sættes penge af til udvikling, og for den sags skyld kultur.

Ved budgetforhandlinger må der gives og tages for de partier der deltager. Det blev der også i dette års budget. Sådan er det jo.

Budgettet er indgået mellem det firkløver, der har været sammen om de seneste to års gode budgetter: Radikale Venstre, SF, de konservative og Socialdemokratiet.

I år er Venstre og DF også med i kredsen af medunderskrivere.

Links nedenstående giver dig mulighed for at få tal og budget-ord på bordet.

Den radikale forhandlingsdelegation bestod af: Karin Blach, Helle Koch Jensen, Britta Grøndal Bertelsen, Rebecca Marie Johansson, Poul Rubach, Dan Løvkvist, Hans Toftdahl, Søren Mikkelsen samt Mogens Nyholm. På billedet nedenstående ses et lille udsnit af de radikale forhandlere. Alle står på stemmesedlen den 16. november.

Lille del af B-delegationen ved budgetforhandlingerne lige før underskrift