Kategorier
Politik

Lidegaard besøg og generalforsamling 2024

Torsdag den 11. april kiggede den politiske leder for Radikale Venstre Martin Lidegaard forbi Randers.

Først besøgte Lidegaard Nordic Waste og dernæst kiggede han forbi Randers Teater, hvor han holdt et flot oplæg om udenrigs og sikkerhedspolitik samt emnet Generationskontrakten.

Martin Lidegaard kom ind på krigen i Ukraine, Mellemøsten uroen og så Generationskontrakten. Et emne han har skrevet en bog om sidste år.
I “krigsdelen” påpegede Lidegaard, at Europa skal blive bedre med hensyn til den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik, og ikke altid regne med USA.
I velfærdsdelen tænker Lidegaard, at Danmark i fremtiden må bruge forholdvis flere penge på børnene og de unge, og så må de ældre få lidt mindre velfærd. Som han påpegede, så er de ældre i den grad blevet tilgodeset i de senere år, og de yngre årgange har været sat lidt i skyggen af den ældre generation. Nu må der investeres mere på de unge, og de ældres velfærd skal følgelig neddrosles lidt, så der bliver råd til et unge og børne løft. Ligeledes finansieres unge ambitionerne ved at vi voksne bliver lidt mere på arbejdsmarkedet. Lidegaard kalder det en investering for fremtiden.

Generalforsamlingen blev holdt lige før Lidegaard oplægget. Det korte referat er, at Søren Mikkelsen fortsætter sit gode formandsarbejde, og bestyrelsen for det næste år er på plads. I alt 6 personer er valgt til bestyrelsen. Det lige antal gør, at formandens stemme tæller to ved stemmelighed – det er nok mere en teoretisk regel, og stemmeregelen kommer nærmest aldrig i spil i praksis.

Generalforsamlingen var velbesøgt. Både gamle kendinge og nye ansigter var mødt frem – fremmødet var cirka en snes, smil.

Martin Lidegaard taler til de mange fremmødte.