Kategorier
Politik

Kandidatpræsentation nummer 7 Jytte Juul Wehlmann

Navn: Jytte Juul Wehlmann

Beskæftigekse: Folkeskolelærer

Alder: 56 år

Bopæl: Randers C, Tøjhusehavekvarteret.

Politiske mærkesager:

Mine vigtigste mærkesag vil altid være børnene. Jeg synes, vi i dag svigter skolebørnene. De har for mange timer om ugen, uden de bliver klogere. Inklusionen er alt for omfattende – der ER faktisk elever, der ikke kan eller skal rummes i folkeskolen. Det er overgreb både overfor dem og deres klassekammerater.

Kultur og kunst er tillige vigtige mærkesager.

Det vidste du ikke om mig: Jeg begyndte at lytte til heavy metal, de jeg havde passeret de 50 – jeg kunne ikke forliges med tanken om, at der var en hel musikgenre, jeg ikke kunne lide. Og i dag tager jeg med stor fornøjelse til metalkoncerter. 
Jeg laver altid selv melboller, når vi skal have suppe – og jeg er vildt god til det. De der melklisterkugler, man køber, er noget af det værste, der findes!

Billedet er et selfi billede, taget et sted i Randers kommune, som B-kandidaten holder rigtigt meget af. Jytte fortæller: Billedet er taget i gården på Café Von Hatten, som er et sted i Randers, der betyder rigtig meget for mig. Jeg er kommet der siden jeg var 17 – så det er 39 år! Et sted, der bliver drevet af frivillig arbejdskraft og hvor man kan komme ned en fredag aften, betale 50 kr. i entré – og så høre to upcoming bands og ofte blive glædeligt overrasket! De bands, der spiller der, spiller udelukkende egen musik. F.eks. startede Carpark North også deres karriere der.

Datteren og Café Von Hatten står meget højt hos Jytte