Kategorier
Politik

Kandidatpræsentation nr. 10. Karin Blach

Navn: Karin Blach

Beskæftigelse: Skolesekretær

Alder: 62 år

Bopæl: Randers C

Det vidste du ikke om mig: Jeg er jæger – elsker at gå i skoven med min lille hund Viggo – på jagt efter spiselige svampe. 

Mine politiske mærkesager:
Skoleområdet – jeg synes, at en folkeskole i de små byer, gerne må koste mere at drive end de store skoler i de større bysamfund. Det må den fordi, at den er med til at bevare de små byer – sikre bosætning i de små byer. 

De sårbare – især familier med børn.Her skal vi være sikker på, at der sket handling så børn bliver hjulpet igennem til et værdigt liv med tidlig indsat.
Klima – der skal høres noget, så vi får stoppet svineriet i luft, vand og i jord.  Alle skal forstå alvoren både som privat person, erhverv og kommune.

Billedet er et selfi billede, taget et sted i Randers kommune, som B-kandidaten holder rigtigt meget af. Karin udtaler: Billedet er taget i en af de grønne oaser, som vi har i Randes C – i Gethers anlægget ved Hobrovejens Skole. Jeg tog billedet ved skolen, da jeg jo politisk interesserer mig meget for skoleområdet, samt fordi jeg har haft et virke på skolen. Et fint minde for mig.

Karin boede tidligere i Assentoft, men er idag glad for bylivet i Randers C, og for de grønne oaser, som findes her – bl.a Gethers Parken og Pramdragersti området.