Kategorier
Politik

Poul Rubach klar til at kæmpe radikalt og lokalt

Poul Rubach genopstiller ved kommunevalget til november. I dag er Poul 1. suppleant til Randers Byråd. Flere gange har han deltaget i byrådsmøder, ligesom Poul flere gange har deltaget ved budgetseminarer.

Poul Rubach bor i Harridslev, lidt uden for Randers. Pouls viden om veje og trafik er overbevisende, da Poul har et virke som kørerlærer. Fin rådgiver i partiet, smil. Desuden har Poul haft et virke som folkeskolelærer, så børns skolegang er i fokus hos den erfarne byrådskandidat.

Poul Rubach bor i den forhenværende Nørhald kommune, og det betyder selvfølgelig, at det lokale står højt på Rubachs politiske dagsorden. Det skal sammenholdes med, at Poul er født og opvokset i Kristrup, hvilket bevirker, at radikale i Poul har en byrådskandidat med naturlig forståelse for helheden.

Sociale forhold er tillige en vigtig dagsorden, hvor han bl.a. har markeret sig positivt omkring Randers Specialskole. (Radikale har jo i de to seneste budgetår iscenesat, at besparelser er elimineret hos disse sårbare børn).

I løbet af oktober kommer en personlig præsentation af byrådskandidaten fra Harridslev.

Poul Rubach foran sit lokale indkøbssted – Dagli’ Brugsen i Harridslev