Kategorier
Læserbreve

Plejecentre midt i efterårsstormen

Læserbrev af Poul Rubach, Bestyrelsesmedlem af Radikale Venstre. Bækkevej 28, Harridslev.

I kommunens boligplan 2020-2025 indgår “Det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger”.

Den store udfordring er dilemmaet mellem økonomi og demografi mht. plejeboliger. Hvor mange plejeboliger og “ældreboliger med kald” er der fremtidig brug for?

Tja, det afhænger helt af hvor højt barren sættes, altså hvor svag og hjælpeløs man skal være for at blive visiteret til en plejebolig.

Jeg har førstehåndsindtryk om livet på et plejecenter, da min mor døde denne sommer efter 5 år med kærlig og dedikeret pleje på Tirsdalens plejecenter.

Et halvårs tid før hun flyttede ind, var hun visiteret til en plejehjemsplads, men det var ingen at få. I stedet blev hendes lille rækkehus omdannet til en slags “ældrebolig med NØDKALD” til Tirsdalen, der så sendte hjemmeplejen, når behovet opstod.

Alligevel gik det ikke godt, – hun faldt indenfor og udenfor huset, uden mulighed for at rejse sig. Så en tur med Falck til sygehuset og hjem igen. Det skete flere gange.

Da hun endelig fik plejehjemsplads, fik hun en gevaldig opblomstring bl.a. pga. kvalitetsmad til tiden, mere styr på medicinindtagelse, og en kvalitativ vurdering af min mors totale sygdomssituation og velbefindende samt handlen derefter. Hun kom igen til at læse bøger, og fik igen kvalitet i tilværelsen.

Hun havde faktisk forestillet sig – uden at det dog var realistisk -, at gå ind til Randers, men det blev til gåture til Kristrup centrum med ærinde til Sparekasse, Fakta mm.

I hendes periode på centret blev hun tiltagende svagere, men med personalets observationer og efterfølgende hjælp, fik hun mange gode perioder igen.

Det er min klare overbevisning, at der ikke kan spares på dette område. Tværtimod bør det være lempeligere at blive visiteret til en plejehjemsplads. At nedlægge et plejehjem, er naturligvis en umiddelbar besparelse, men øgede udgifter til hjemmeplejen, sygehus og ringere livskvalitet for de svage ældre er følgevirkningerne.

At man på sigt vil medlægge “Ældreboliger med kald”, betyder unægtelig større utryghed for de ældre og tidligere overførsel til plejehjemspladser, som jo er meget dyrere.

I pressen er der for tiden fokus på “ensomme ældre”, og netop “ældreboliger med kald” vil jo dæmme op på dette problem. Dronningborg og Havndal klarer med succes denne problemstilling.

Det var Venstres Jørgen Winter, der i 90’erne lancerede “Længst mulig i eget hjem”, og her er jeg meget enig, hvis det er den ældres ønske. Det bør ikke være en spareøvelse, hvilket ikke var Jørgen Winters intentioner.

Kommunens fattes penge, så der bør i stedet spares på ikke-nødvendige tiltag, evt. en mindre skattestigning.