Læserbrev: Skrantende velfærd kræver budget 2018 åbnes

5. Hans Toftdahl

Hans Toftdahl

Skrantende velfærd kræver budget 2018 genåbnes

Budgetforligskredsen Venstres og Dansk Folkepartis budget for næste år bliver helt sikkert genåbnet… vores skrantende lokale velfærd stiller krav herom.

Familieafdelingen – der har ansvaret for vores mest sårbare børn får nødvendige hjælp og støtte – har et underskud på 52 mio. kroner, som Venstre og DF ikke håndterer og reelt fejer mere end 32 mio. kr. ind under gulvtæppet til efter kommunevalget; nøjagtig samme mønster iagttages bl.a. for Voksne med særlige behov.

Ældreområdet er økonomisk udfordret i de kommende år; det lukker Venstre og Dansk Folkeparti reelt også øjnene for i deres forligsbudget.

Både de mindste børn (0-5 årige) og skolebørnene trænger til pænt et løft og et pænt løft ses heller ikke Venstres og Dansk Folkepartis budget… det løft skal gives næste gang, der er budgetforhandlinger.

Radikale Venstre fremlagde vores eget budgetforslag 2018-2021 i oktober, og var det vedtaget havde der i højere grad været taget hånd om nævnte velfærdsudfordringer.

I Venstres og Dansk Folkepartis forligsbudget er der som nævnt fejet flere alvorlige velfærdsudfordringer ind under gulvtæppet til efter valget. Udfordringer der nødvendigvis skal løses. Derfor tror Radikale Venstre, at der i løbet af år 2018 bliver nødvendigt at genåbne budgettet på velfærdsområderne. Radikale Venstre spiller gerne med… der er altså velfærdsområder, hvor vi ikke må svigte.

 

Hans Toftdahl, nr. 5 på liste B

 

Udgivet i Politik