Du må låne af mig, Henning!

Læserbrev i www.byen.nu  12. november  2013 af byrådskandidat Jens Peter Krog

Jens Peter Krog vil meget gerne låne penge til Nyhuus
Jens Peter Krog vil meget gerne låne penge til Nyhuus

Det er dyrt at være fattig. Man kan blive presset til at sælge sine sidste ejendele til spotpriser eller til at låne til urimeligt høje renter. Dette skete også for Randers’ borgmester Henning Nyhus, da han med støtte fra liste A, C, O og løsgænger Erik Poulsen skaffede 6 mio. kr. til at betale for ”Kulturhovedstad 2017”.

Henning skulle bruge 6 mio. kr. her og nu til Kulturhovedstad 2017. Kommunen havde 24 mio. kr. til gode hos Randers Regnskov, men disse penge skulle først betales tilbage fra 1. juli 2017. Henning var så desperat, at han tilbød Randers Regnskov, at de kunne slippe med at betale 6 mio. kr., hvis bare de ville betale dem her og nu. Randers Regnskov sagde ja, og så fik Henning sin Kulturhovedstad. Dette er en sand historie, se http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=92740

Derfor – Henning – hvis du en anden gang skal bruge 6 mio. kr. i en fart, så kom til mig. Jeg kan skaffe dig en afdragsordning, hvor du over de næste 4½ år skal betale mindre end 24 mio. kr. tilbage. Din desperation skal ikke en anden gang koste os 18 mio. kr. For dem kunne vi have været med i yderligere tre kulturhovedstæder, fået 18 km cykelsti eller varme hænder svarende til 50 årsværk.

Udgivet i Læserbreve Etiket: , , , , , , , ,