Kategorier
Læserbreve

87 millioner kr. mindre til børnene i Randers!

Læserbrev i www.byen.nu den 15. oktober 2013 af borgmesterkandidat Mogens Nyholm

Ikke godt nok byrådsflertallet nedpriorirer børnepasning , konstarer Mogens Nyholm
Ikke godt nok byrådsflertallet nedpriorirer børnepasning , konstarer Mogens Nyholm

 

I dag tirsdag den 15. oktober er der i Amtsavisen en artikel om, at Dagtilbud Øst mangler to pædagogiske ledere. Forældre føler de forskelsbehandles i forhold til andre dagtilbud.

Radikale Venstre forstår forældrenes vrede.

Ingen tvivl om dette problem skyldes den nye dagtilbudsstruktur, hvor der er dannet fem super dagtilbud; som følge af to spare øvelser ved de seneste års budgetter.

Jævnligt hører man tillige klager fra forældre, der siger de aldrig ser den øverste leder, og han/hun er svær at komme i kontakt til mm.

Radikale Venstre i Randers Kommune har hele vejen taget afstand fra super-dagtilbuddene. Ulemperne er større end fordelene.

Hos Radikale Venstre har vi den holdning, at udgangspunktet må være, at den enkelte daginstitution skal have egen forældrebestyrelse og en daglig leder… og så er det i øvrigt også familie og erhvervsfjendsk at byrådsflertallet har mindsket åbningstiden med gns. 1½ time om ugen.

Vores børn er hjertet i samfundet. Det kan ikke ses i den politik byrådsflertallet – anført af borgmesterpartiet socialdemokraterne – fører. Ærgerligt Amtsavisen ikke fik en kommentar fra socialdemokraterne og støttepartiet de konservative i dagens avis.

Hånden på hjertet. De to partier har jo hovedansvaret for den førte børnepolitik. Hvor børnene jo i dag også betaler prisen for visse prestigeprojekters gennemførelse.

Hvis Randers byråd ville bruge lige så mange penge på børnepasning som landsgennemsnittet gør, så skal Randers faktisk årligt bruge 87.360.000 kr. mere på børnepasning (kilde Danmarks Statistik).

Denne kendsgerning sætter i høj grad byrådsflertallets nedskæringer hos børnene der seneste år i relief… i øvrigt skal Venstre også have et lille svirp, da de jo også har sagt Ja til de større prestigeprojekter – nedskæringer og prioriteringer Radikale Venstre ikke har støttet overhovedet. Vi har vist en anden og mere børnevenlig vej ved de seneste års budgetbehandlinger.