Hvor utroværdig har man lov at være?

Læserbrev i www.byen.nu af byrådskandidat Hans Toftdahl; Assentoft

Tofdahl takker for markedsføring af Radikales politik
Toftdahl takker for markedsføring af Radikales politik

Tusind tak til Heidi Odby Skjøttgaard fordi hun på så fremragende vis italesætter Radikale Venstres førte politik i Randers Byråd forleden her i avisen.

Det er helt rigtigt set, at Radikale Venstre i den grad taler for bedre forhold for kommunens mindste børn og skolebørnene. Radikale Venstre nøjes ikke med at tale børnenes sag, som visse partier gør, vi har også stemt derefter i byrådssalen.

Radikale Venstre har sagt Nej til prestigeprojekter fordi der ikke er råd, samt det er økonomisk uansvarligt – f.eks. mht. den nye stadiontribune.
Radikale Venstre har tordnet imod at vores daginstitutioners sammenlægning i super-enheder, ligesom vi kraftigt har advaret imod de forringende åbningstider.

Øjensynligt er Heidi Odbys Skjøttgaard ikke klar over, at hendes Velfærdslistes spidskandidat Kasper Fuhr Christensen har sagt Ja til samtlige virkelig store prestigeprojekter i indeværende valgperiode, ligesom Fuhr, modsat Radikale Venstre, i den grad har stemt for forringelserne på daginstitutions og skoleområdet.
Fuhr har i den grad valgt prestige til og kernevelfærd fra (sammen med socialdemokraterne og øvrige budgetflertal) – troværdig er Fuhrs facon ikke…

I et læserbrev den 26. august kritiserer selv samme Kasper Fuhr sine mangeårige forligspartnere for at vælge prestige frem for velfærd. Hvor utroværdig har man lov til at være?

Udgivet i Læserbreve Etiket: , , , ,