Kategorier
Indlæg

KMD sag: Statsforvaltning er nu kommet med sin juridiske afgørelse

I sommer sendte Radikale Venstre en klage til Statsforvaltningen omkring Raders Kommunes håndtering af KMD sagen.

Tre spørgsmål blev stillet:

1) En klage vedr. lovligheden af finansiering af KMD sagens udgifter
2) En  klage vedrørende kommunens håndtering af Randers Amtsavis` ønske om aktindsigt i sagen, som blev overskredet med næsten 1½ måned i forhold til lovgivningens krav.
3) En klage vedr. om det er ok, at lade det konsulentfirma, der lavede KMD rapporten,  også at rådgiver  Randers Kommune omkring Amtsavisens ønske om aktindsigt. Altså et habilitets spørgsmål.

Stasforvaltningen udtaler, at den har den opfattelse, at Randers Kommune ikke har handlet i strid med regler, hvis statsforvaltningen påser.

Radikale Venstres byrådsmedlem Mogens Nyholm giver følgende kommentar til KL´s eget blad dknyt:
“Min kommentar til den strengt juridiske afgørelse lyder: Skyld og uskyld findes jo ikke uden for lovens paragraffer. Anstændighed og moral er den store taber i denne sag, hvor juraens bogstaver åbenlyst foruretter de moralske og etiske principper. Radikale Venstre afventer nu statsforvaltningens afgørelse omkring mail-korrespondencen mellem Randers borgmesteren og KL’s juridiske chef, som er det klart alvorligste klagepunkt i den her sag.”

Flere radikale kommentarer gives utvivlsomt når mail-sagen kommer op i byrådssalen.